« Anders And-historie efterlyses | Forside | Gæst i Kaffeklubben 4 »

21.06.2007

Toiletbrættet og kønskampen

I rækken af toilet-emner er vi nu nået til toiletbrættet (som vel egentlig hedder toiletsædet). Det kan indtage to stillinger: det kan være slået op eller det kan være slået ned. Det er altså underlagt en digital struktur.

Visse kvinder bruger meget energi på at brokke sig over deres mænd. De snakker med veninder eller med folk på nettet om hvor besværlig deres mand er, og hvor svært det er at opdrage på ham. Man oplever aldrig noget tilsvarende blandt mænd. Jeg tror virkelig aldrig jeg har oplevet mænd sidde og brokke sig over deres kvinder og over hvor svære de er at opdrage. Det gør mænd bare ikke.

En af de ting sådanne kvinder kan finde på at forsøge at afrette deres mand til (og som de kan brokke sig over hvis manden ikke lystrer) er at slå toiletbrættet ned efter brug. Det er en smart retorisk manøvre at formulere det på den måde: at "slå toiletbrættet ned efter sig". Formuleringen er et forsøg på at manipulere manden til at tro at der er en hvilestilling for WC'et, som brættet skal befinde sig i når WC'et ikke bruges. Lidt på samme måde som at slukke lyset efter sig. Men det er jo noget indlysende vrøvl. Sædet har to indstillinger, og der er ingen lov for hvilken der er hvilestillingen. Manden løfter brættet når han tisser, kvinden sænker det når hun skal, begge sænker det når de skal lave stort.

Det der sker når kvinden beder manden om at slå brættet ned "efter sig", er det vi på universitetet kalder for en "privilegering" af den ene side i et binært par. At bruge sproget, diskursen, som en magt til at gøre den ene side af parret normal/rigtig og den anden unormal/urigtig. Det er den slags diskurser der har tvunget generationer af venstrehåndede til at skrive med højre hånd, og som i større målestok har gjort manden til intetkøn og kvinden til kønnet diskursiv afvigelse og negation. (Beklager denne abstrakte formulering, men det handler kort sagt om at udtryk som fx "han" i betydningen "hvem som helst" er med til at formulere det kvindelige som en afvigelse fra den mandlige norm, sådan som det har været udbredt indtil 1970erne).

Det er lidt trist hvis der i stedet for en ligestilling kommer en sølle hævn på et så trods alt ligegyldigt område som toiletbrættet. Eller måske er det ikke ligegyldigt? Måske er det mandens sidste tilflugtssted i hjemmet som forsøges erobret til det kvindelige domæne? I hvert fald er det påvist at mænd bruger mere tid på toilettet end kvinder - ofte med en avis. Og nogle gange lykkes det desværre sådanne kvinder at dressere manden.

Hvis en sådan kvinde bliver bedt om et argument for hvorfor det nedslåede toiletbræt skal privilegeres, svarer hun som oftest at hun er træt af at slå toiletbrættet ned efter manden. Og her er det man må holde fast i argumentets absurditet: manden kunne vel lige så vel brokke sig over at han var træt af at slå brættet op efter hende?

(Jeg skal for en god ordens skyld understrege at dette indlæg ikke er skrevet i frustration over en selvoplevet kamp på hjemmefronten, heldigvis, men er et lettere satirisk angreb på hvad jeg har hørt, læst og oplevet).

Se også
Toiletpapirets vending
Pissoir-kultur

Kommentarer

Set fra ligestillingens hellige synspunkt skal kønnene jo helst slå op eller ned. Men - handler den "priviligering", du nævner i din akademiske analyse, ikke om noget helt andet? Om forholdet mellem kønnene som køn? Om at kvinder et eller andet sted leder efter tegn på opmærksomhed, hensynsfuldhed, gavmildhed o.lign. fra det modsatte køn. Dyder, der engang kunne gøre en mand til en gentle-man?

Hvilestilling for toilettet!Jeg må skrige af grin - for det er jo fuldkommen korrekt observeret at det ligesom er den præmis (nogle) kvinder forsøger at sælge.

Du har tydeligvis adrig prøvet at vakle halvsovende ud på toilettet midt om natten for at tisse og så komme til at sætte dig på den bare og kolde porcelænskumme. En langt mere traumatisk oplevelse end at komme til at tisse på brættet kan jeg love dig. Det var argument nr. 1.
Argument nr. 2 er en simpel konstatering af, at der er to ting som kvinder kan bruge toilettet til (måske flere, men jeg er ikke så fantasifuld). De kræver begge, at man sidder ned. Mænd har også to ting, de kan bruge toilettet til. Den ene kræver, at man står op, men den anden kræver, at man sidder ned.
To ud af to og en ud af to. Det er tre ud af fire folks!
I rest my case.

Jeg slår altid sædet, og dermed også brættet, ned. På den måde mindskes risikoen for at tabe tandbørsten ned i kummen markant.

@Capac: Nej.

@Det Andet Køn:
Nice try, men disse to argumenter holder ikke.

Hvad angår argument nr. 1: Jo, det har jeg prøvet. Det overgås helt klart i traumestyrke af at tisse på selve sædet når folk som Rasmus har slået det ned.

Hvad angår argument nr. 2: Det er dobbelt tåbeligt. For det første bryder jeg mig ikke om den lov der siger at den indstilling som er den mest brugte altid skal gælde - her er vi tilbage i at venstrehåndede må indordne sig fordi der er flest højrehåndede. For det andet betyder overvægten af toiletbesøg med brættet nede jo netop at du i de fleste tilfælde vil møde et nedslået toiletbræt og derfor burde være glad. Men nej, du vil absolut gennemtrumfe at din måde skal herske altid. Det kaldes diktatur.

@Rasmus: Som sagt ovenfor er det ikke spor rart at tisse på et nedslået toiletlåg en søvndrukken nattetime, idet det effektivt forhindrer at noget som helst af urinen ender der hvor det var meningen. Desuden har jeg aldrig tabt min tandbørste ned i toiletkummen, og betragter derfor ikke denne risiko som overhængende.

Jeg har netop den anden dag linket til en pseudovidenskabelig undersøgelse som tager helt håndfast på det med beregningerne:
http://www.wasab.dk/morten/eksponering/arkiv/2007/06/08/op-eller-ned/

I øvrigt skal man ikke undervurdere vanens magt -- og pointen med at der både er sæde og låg på det fleste toiletter. Jeg er på en eller anden måde vokset op, så jeg finder det mest naturligt at slå begge dele ned, formentlig kun delvist af hensyn til risikoen for ulykker. Jeg har både tabt ting i kummen og blevet syet efter et møde med en sådan...

Fantastisk link, Morten! Jeg må desværre vente med at læse artiklen grundigt da jeg har travlt med inferiøre gøremål (såsom arbejde), men jeg vender tilbage med en kommentar når jeg har tygget på Hammad Siddiqis analyse.

Bare vent til du har tabt hele toilettasken i kummen én gang. Så vil spørgsmålet for altid være afgjort for dig :). Hjemme hos mig bliver risikoen bliver ikke mindre overhængende af, at nogen har placeret et skab lige over toilettet.

Man kunne måske (op)løse problemet ved blot at henvise til, at også mænd - af entydige hygiejniske grunde! - kunne drage fordele af at sidde med og urinere ... og da især hvis man halvsover eller er fuld! Hvorfor tror mænd egentlig at (væsentlige dele af) deres mandighed ligger i retten til at stå op og lade sit vand?

At stå med værktøjet i hånden er åbenbart - hverdagskulturhistorisk - ladet med mandighed, styrke, overblik, kontrol. At sidde på kummen er derimod kvindagtigt, svagt, underdanigt, intimt. Det kan da kaldes en privilegering af den ene side i et binært par!

Jeg formoder, at du med "toiletbrættet" henviser til den solide plade, som fungerer som låg for selve kummen, og altså ikke den del af brættet, som man sidder på, mens man skider.

Hvis vi antager, at toiletbrættets primære funktion er at lukke for de mindre appetitlige områder af kummen nedenunder, så er det vel rimeligt at konstatere, at hvilestillingen er den lukkede tilstand, og at kvinderne har et forholdsvis godt argument på hånden, når de forlanger, at manden efterlader toilettet på en måde, så den næste gæst først ved, hvad der venter ham eller hende i kummen fra sidste besøg, når gæsten slår sædet op.

Personligt mener jeg naturligvis uanset argumenterne for det modsatte, at det er kvinderne, der glemmer at rette sædet op, når de har brugt WC'et.

Kampen kan afgøres ganske nemt. Uriner lystigt, uden hænder, uanset om brædtet er oppe eller ned. Hop lidt rundt under dehydreringen, foretag aftørring af afvandingsapparat men intet andet og efter kort tid vil den kvindelige del af husholdningen insistere på at brædtet skal være oppe!

Du skriver i dit oplæg, at det er påvist at mænd bruger mere tid end kvinder på toilettet - ofte med en avis. Er det underforstået, at det også er noget, kvinder beklager sig over? Nu kan man muligvis bruge en avis til mange andre ting, men jeg vil da tro, det som oftest er for at læse avisen, at man tager den med på toilettet. Uden at generalisere unødigt, så vil jeg dog tro, de fleste i den situation vil foretrække at sidde ned, mens de læser. Så alt andet lige burde mænds avislæsning på toilettet resultere i et nedslået bræt. Ergo burde kvinder tilskynde deres mænd til at læse avis på toilettet. Så ville alle blive tilfredse.

@Dennis: Det er rigtigt at mænd med fordel kan sidde ned - det er faktisk sundere. Men det er sådan set en anden snak, for nogle gange står man alligevel op, og man skal i hvert fald ikke sidde ned fordi ens kvinde ønsker det!

@Wolf: Vi har vist et terminologisk problem her. Med "brættet" mener jeg faktisk sædet, og grunden til at jeg skriver "brættet" er at det er det ord man bruger i daglig tale, omend det muligvis er forkert. Måske kunne man tale om overbygningen som "toiletlåget"?

@Jesper: Sådan!

@Claus: Netop. I øvrigt tror jeg mest at mændenes læsning foregår i forbindelse med at lave stort og ikke urinering.

Slå brættet op når du tisser - slå brættet og "låget" ned igen, når du er færdig, men inden du skyller ud. På den måde virvles der ikke bakterier op når du skyller. Meget ligestillings-agtigt da både mand og kvinde skal slå låget ned. Slut prut og ikke så meget pjat med jer

Jeg er glad for at det hygiejniske aspekt bliver bragt til torvs. For mig er det springende punkt nemlig også låget og ikke sædet, af præcis de grunde du anfører. Tanken om mikropartikler der hvirvles op fra porcelainkummens dyb, og kælent smyger sig om tandbørstens nylonhår, er bare ikke god.

Endeligt synes jeg vi mangler at strejfe det rent æstetiske aspekt. Et toilet er da simpelthen pænest med nedslået sæde & låg. Det ser mest ordentligt og afsluttet ud. Især hvis man har valgt sæde & låg i en festlig kontrastfarve. Eller er så heldig at have et toilet der er skruet ind i væggen – mit yndlingstoilet! - hvor begge dele, i opslået tilstand, hviler så underligt skråt og fremmed op mod fliserne.

Det med mikropartiklerne, der hvirvles op og smyger sig om tandbørstens hår, vil jeg se dokumentation for, før jeg begynder at tro på det. Så vidt, jeg er oplyst, er toilettets mest bakteriekriblende sted den snaskede håndesæbe, der efter sigende skulle indeholde flere bakterier end det faste, man skylder ud i toilettet (er der nogle derude, der kan verificere/falsificere denne oplysning?), hvorfor jeg er en stor tilhænger af magnetisk ophængning af sæbe eller eventuelt flydende cremesæbe.

Hvad det æstetiske angår, er det jo noget, der kan diskuteres. Hvem siger, at et opslået toiletbræt med deraf følgende blottet, skinnende porcelæn, ikke er flot?

I øvrigt har jeg personligt – som det fredselskende menneske jeg er – allerede fra barnsben vænnet mig til at slå brættet ned for på forhånd at gardere mig mod den slags konflikter. I dag synes jeg nærmest, det ser underligt ud, når toiletbrættet er efterladt i sin opslåede hvileposition. Men den løsning er jo ikke ideel; snarere konform. Den indlysende fremgangmåde, der én gang for alle løser problemet, er, at både mænd og kvinder vænner sig til lige at tjekke, at toiletbrættet står i den relevante position, inden de går i gang. Den slags små vane, kan man lynhurtigt indlære, og efter kort tid er det ikke noget, man tænker over mere.

I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, hvorfor kvinder bliver anfægtede af, at mænd opholder sig længe på toilettet.

@Torben: Jo!

Selvom mænd har tisset hele deres liv og fokuseret strålen mod kummens hul, må man dog alligevel konstatere at der engang imellem slingres, og urinen rammer kanter og strejfer udenom. Men hvis sædet bliver nede kan man fortrænge synet at overskydende urin og nullermænd ind til næste rengøring. Derfor bliver sædet nede hjemme hos mig.

Det problem kan nemt løses ved at man vænner sig til at tørre kanten af med et stykke toiletpapir efter sig. Det er mere hygiejnisk end at dølge urenheden ved toiletbrættets mellemkomst.

@ Jexper:

Bliver vi anfægtede af den tid mænd bruger på toilettet? Personligt finder jeg det særdeles ufint at gøre bemærkninger om såvel tidsrum som eventuelt undslippende lyde og lugtspor. Sålænge folk lukker døren til toi efter sig, har de vundet retten til min udstrakte diskretion. Faktisk tager jeg det som en kompliment, at en forholdsvis stor del af mine gæster føler sig frie til at tage en session derude. De smiler genert, og siger at min lejlighed er så afslappende. Selv tænker jeg det skyldes, at jeg serverer en god, stærk espresso.

Jeg kan desværre ikke på stående fod henvise til dokumentation for udskylningens ophvirvling af mikropartikler, og deres ubehagelige last af colibakterier. Jeg har fra barnsben ladet mig overbevise af min meget hygiejninsk indstillede biokemiker-far, har sidenhen fået bekræftet forestillingen af et par sygeplejersker i min bekendtskabskreds, og igen, i forbindelse med et referat af en Discovery-udsendelse for ganske nyligt. Det er muligvis løse rygter det hele, men jeg tror det ikke.

Sæbe – det er klart at det må være cremesæbe. Fugtige håndsæber er på enhver måde svære at håndtere.

Men for nu at vende koncentrationen mod Torbens emne igen, favoriseringen af den ene af to hvilestillinger for sæde & låg, og mod det æstetiske aspekt af denne... Der er flere grunde til at jeg synes det er pænest med nedslået sæde & låg. Dels synes jeg det er naturligt at tildække et afløb. Dels forekommer sæde & låg selv i den grad at favorisere blikket ovenfra, idet der ofte er både hvileknopper og støbekanter på undersiden, hvilket alt andet lige sjældent bidrager til oplevelsen af den blanke, ovale flade. Dels synes jeg at et farvet & nedslået sæde & låg bidrager positivt til oplevelsen af linierne i installationen, nemlig til at markere den lange vandrette linie mellem de to lodrette (cisterne & kumme). På det væghængte toilet som jeg beskrev ovenfor, hviler det opslåede sæde & låg mod væggen i en underligt overskrakt linie.

Jeg synes under alle omstændigheder at det er rimeligt, som du foreslår, at checke positionen inden man gør anvendelse af toilettet. Og jeg synes bestemt også at eventuelle udslingrede dråber skal fjernes prompte, der er ingen grund til at samle sammen til den ugentlige rengøring.

@Lise:

Det er da fedt, at du ikke kommer med bemærkninger om, hvor lang tid folk bruger på toilettet. Jeg skrev det bare, fordi jeg flere gange er stødt på irriterede bemærkninger om, at mænd "forvandler toilettet til en dagligstue", blandt andet i et dameblad, hvor der var en liste over mænds irriterende vaner. Derfor blev jeg lidt nysgerrig efter at høre, hvad i alverden der dog skulle være galt i det. Det er naturligvis klart, at en så generaliserende betragtning umuligt kan gælde alle kvinder, og jeg er helt med på, at det er irriterende at få trukket en eller anden stereotyp, som man ikke kan identificere sig med, ned over hovedet. Men nu er dameblade selvfølgelig heller ikke nogen særlig pålidelig kilde til information om kvinder.

Og så nævnte Torben det med, at mænd tilbringer mere tid på toilettet, end kvinder gør, hvilket jeg heller ikke har nogen forklaring på. Mandens sidste tilflugtssted i hjemmet? Det er en besnærende forklaringsmodel, men jeg er ikke sikker på, at den holder: Selv om jeg har et helt værelse til min suveræne disposition, kan jeg alligevel godt tage mig selv i at sidde og læse i timevis på toilettet. Min kæreste bliver i øvrigt ikke det mindste irriteret over det, så hun lever altså heller ikke op til den omtalte stereotyp. Måske er det bare en skrøne, at kvinder bliver anfægtede..

Hvad angår det med de ophvirvlede colibakterier, kan det altså ikke være så alvorligt, for i så fald skulle der være masser af mennesker, der for længst var blevet syge af at gå på toilettet. Er der evidens for, at folk, slår toiletbrættet ned, mens de skyller ud, er mindre tilbøjelige til at få colibakterieforgiftning eller hvad det nu hedder? Og udelukker det i så fald, at man kan slå det op igen efter sig, når man har skyllet ud?

Vi kan vel godt være enige om, at spørgsmålet om toiletbrættets "korrekte" er et spørgsmål om konsensus, idet der ikke findes nogen overmenneskelig magt for WC-kummen, der kan afgøre det for os.

Imidlertid tror jeg ikke, at kvinders brok over mændenes sløsen med brættet nødvendigvis er motiverede af en hævnfølelse i en form for kønskamp.

Der er andre forskelle på kvinder og mænd end den lille forskel. Ikke mindst har kvinder tilsyneladende i højere grad end mænd et "redebyggerinstinkt", som muligvis ikke er dannet ud fra kulturelle normer om, hvor kvindens plads og opgaver er.

Hvis kvinder fra naturens side har en større trang til at holde en vis orden i reden, som mændene ikke har, er det også forventeligt, at kvinder er mere opmærksomme på "rod" end mænd.

Selv om definitionen af rod er menneskeskabt, er graden af opmærksomhed i forhold til rod, og de deraf følgende konflikter, måske ganske kønsbestemt, og ikke et udtryk for et ønske om en kamp, en markering af hævn, eller et ønske om at pisse territoriet af (om jeg så må sige).

Hos mig er det nede - brættet/låget/toppen.

Af den simple årsag at katten bruger som soveplads - så nemt kan det gøres, ingen diskussioner hjemme hos os.

Når jeg får en ny kat vil jeg dog gerne træne den til at bruge toilettet selv... http://www.karawynn.net/mishacat/toilet.html og så bliver reglen ændret til oppe med toppen og nede med brættet.

De første Commoder eller Water closets havde ikke toiletbræt. Det blev først indført da Ratus Ratus (almindelig rotte) indtog kloarkerne og dermed også badeværelser og resten af hjemmet. Disse små pelsdayr kan nemlig uden problemer forcere vandlåsen. Jeg bor i en uanmindeligt rotteinficeret kommune og derfor er brættet altid slået ned. En overgang blev vi ovenikøbet nødt til at lægge en mursten på låget da rotterne også kunne forcere dette.
De fleste mennesker regner ikke med at de har rotter i deres kloarker. Vores lokale Rottemand siger at det bare er fordi folk endnu ikke har set dem. Så derfor synes jeg det er en ret god ide at slå brætterne ned hvis man ikke vil spekulere over hvor de små rottepoter har været i ens hjem.

Disse små pelsdyr kan nemlig uden problemer forcere vandlåsen.

Det er samtidig et godt argument for at stå op. Måske skulle man også eksperimentere med stående afføring...

Mon de mænd, som efterlader WC brættet oppe efter en tissetur sætter sig direkte på den kolde porcelænskumme bevæbnet med Jyllandsposten og læsebriller?? Eller slår de brættet ned FØR de sætter sig af hensyn til komforten? Jeg har en teori om, at WC-bræt-designeren havde kælet mere for bagsiden af brættet, hvis det var meningen, det skulle parkeres lodret i stedet for vandret. Det samme som med skabslåger designeren har set for sig i lukket tilstand - skulle de stå permanent åbne, var der nok blevet kælet mere for detaljen på indersiden af lågen.

Bræt eller sæde!
Jeg mener "låget" er brættet og sædet er..nåja sædet.

Dvs at der er følgende permutationer:
Bræt nede (sæde nede)
Bræt oppe (sæde nede)
Bræt oppe (sæde oppe)

Hvis vi er enige om at størstedelen af "forretningen" foregår med brættet nede - efterlader det os stadig med diskussionen om brættets hvileposition.
Hvis vi holder fast i at designeren har visualiseret mit toilet (den gris!) med brættet slået ned - så skal brættet være nede i hvile - hvilket betyder at kvinder om natten vil sætte sig om muligt endnu mere massivt koldpresset end hvis bræt OG sæde var oppe fra starten.
Ergo: vi gør kvinder en bjørnetjeneste (i den gamle/oprindelige betydning af ordet) med tvangsnedslåning af brættet. Katastrofen bliver kæmpestor hvis kvinden får sat sig på brættet med sin bare - for slet ikke at nævne de gange hvor der tyvstartes på tissetåren inden kontakten er nået.

Konklusionen er for mig at designovervejelser må vige for forsigtighedsprincipper - jeg joker ikke med toiletforretninger - så brættet er konsekvent slået op (burde afmonteres) og sædet kan slås ned når behovet for at sidde er til stede.

Forretningen foregår selvfølgelig med sædet nede og ikke brættet - føj!

Først: Jeg er en gråskægget mand, og jeg har i 75 år levet med de problemer der opstod ved at en velmenende præst i det nordjyske overbeviste mine forældre om at de skulle udskifte Ch med K i mit fornavn. I denne debat er kønnet vigtigt, så derfor - -

Jeg tror jeg kan afklare diskussionen om bræt/sæde. I min barndom havde vi et lokum i et af gårdens udhuse, - hos os ved vaskehuset, men ikke i stuehuset (boligen). Lokummet var en kasse omkring en spand til vores afføring, og den var dækket af et bræt med et passende hul i. Og dette var naturligvis et lokumsbræt! - Det hører med at der også på ordentlige lokummer fandtes et låg der passede til hullet i dette bræt. Det kunne måske dæmpe lugten eller i det mindste begrænse flueaktiviteten.

Min konklusion heraf er at det er logisk i dag at tale om et låg (som ikke kan blive andet end et låg), og et sæde der af gode historiske grunde ofte omtales som et bræt.

Og så hører det med, at min barndoms lokum var for kvinderne på gården. Vi andre satte os i kostalden bag køerne, idet vi dog hurtigt lærte ikke at sætte os bag de køer der havde været på forårsgræs for første gang!

Og endelig til slut: Hvis kvinderne i denne debat gjorde sig klart hvad der gennem årene sker for mange mænd m.h.t. trangsinkontinens, ville de samlet kræve: SÆDET OP - ALTID!

Kære Torben og andre
Jeg har kun læst et par af dine indlæg Torben, og jeg kan sådan set vældig godt lide din tilgang til emnerne, saglig og redelig. Jeg synes dog her du overser noget. Altså, debatten om brættet bliver nogen gange fremstillet som et grundlæggende eksempel på kvindens tyranni i hjemmet - er han "under tøflen" eller ej (gyseligt udtryk iøvrigt). Det handler dog om noget andet: urin på fingrene, vel at mærke sin egen eller andres. Mænd rammer tit toiletsædet når de tisser, altså også når det er slået op. Så ser du, debatten bræt op/ned er ikke en lige magtkamp, men et spørgsmål om, hvem der skal røre ved det bræt der lige er blevet pisset på...den der har pisset på den eller den næste der skal bruge toilettet...

Nej, det er ikke det der er spørgsmålet. Hvis din mand rammer brættet når det er slået op, så er det dér problemet ligger. Ved at fokusere på om det er oppe eller nede accepterer du at han tisser på brættet (og at sidde på et bræt med urinstænk på). Du skal sørge for at han ikke tisser på brættet.

Hmm bum bum. Nu blir jeg forvirret. Hvorfor skal brættet så op i det hele taget, hvis mænd alligevel kan lære ikke at ramme det?
Ikke for det, har nok generelt det synspunkt at der findes andre samtaler i et forhold der er både vigtigere og mere spændende end den med brættet.. men det er da en sjov diskussion den her!

Fordi det er noget lettere ikke at ramme det når det er slået op.

Toalettet ville netop ikke være født med bræt, hvis det ikke var meingen det skulle ha et bræt slået ned, det er meget koldt at sidde på selve porcelæns kummen, derfor bræt, at brættet ikke er fast monteret er fordi wc'et kan bruges til at brække sig i, at hælde ting i og at rengøre.
Mænd kan sagtens sidde ned og pisse på et toilet, det er svært for kvinder at stå op at pisse på et toilet.
Og det ville derudover være en god ting at mænd i det hele taget sad ned og pissede.
1) ingen pis på wc’et (og brættet)
2) ingen pislugt på mure, døre, porte, buske, offentlige fællestoiletter og diverse andre steder.
Så faktisk burde diskutionen være om det berettigede i at mænd i det hele taget skal stå op og pisse.
Det bliver fremstillet som om kvinder unødvendigt ”brokker” sig over nogle mænd, men det viser netop hvor lidt voksne nogle mænd er, de brokker sig som små forurettede drenge over ting de faktisk ikke sku brokke sig over.
Faktisk skulle kvinder til at brokke sig over al ståpisseriet !
Har lige hørt kaffeklubben i radioen, og der blev bl.a snakket om at mænd tilbringer mer tid på lukummet end før, og mer tid end kvinder. Måske er en af grundene at kvinder mange gange simpelthen ikke kan komme til at tilbringe så meget tid derude, medmindre opvasken, vasketøjet, børnene, madpakkerne osv. osv., ja hele lejligheden bliver et stort lukum.

Hej.
Hermed en simpel kommentar som måske er lidt kedelig, men som stiller begge køn lige. Den synsvinkel jeg anlægger og som jeg ikke kan se er belyst tidligere, er den basale hygiejne.
Er der nogen der har overvejet hvorfor der er låg på 99,99 % af alle toiletter?
Simpelt: når toilettet er anvendt (til stort og småt) klappes bræt og låg ned. Der skylles ud og låget efterlades lukket. Hvorfor: den basale hygiejne.
Såfremt man observerer et toilet under udskylning, vil man sen en ubeskrivelig mængde små vandpartikler – indeholdende stort og småt – springe fra toilettønden og ud i omgivelserne, oftes på det omliggende gulv. Herfra transporteres disse forurenede vanddråber, rundt i hele huset, af fødder, sutsko eller hvad der ellers kommer forbi.
Så ligestilling: bræt og låg - klap det hele ned og løft det efter behov.
M.Petersen.

Hej.
Hermed en simpel kommentar som måske er lidt kedelig, men som stiller begge køn lige. Den synsvinkel jeg anlægger og som jeg ikke kan se er belyst tidligere, er den basale hygiejne.
Er der nogen der har overvejet hvorfor der er låg på 99,99 % af alle toiletter?
Simpelt: når toilettet er anvendt (til stort og småt) klappes bræt og låg ned. Der skylles ud og låget efterlades lukket. Hvorfor: den basale hygiejne.
Såfremt man observerer et toilet under udskylning, vil man sen en ubeskrivelig mængde små vandpartikler – indeholdende stort og småt – springe fra toilettønden og ud i omgivelserne, oftes på det omliggende gulv. Herfra transporteres disse forurenede vanddråber, rundt i hele huset, af fødder, sutsko eller hvad der ellers kommer forbi.
Så ligestilling: bræt og låg - klap det hele ned og løft det efter behov.
M.Petersen.

De seneste kommentarer er de relevante. Det spröjter OVERALT, når vi mänd tisser stående (I der tvivler, kan bruge jeres öjne bedre under akten - og se fx närmere på de papirruller, der af mystiske årsager nogle gange er placeret på en stang nede ved siden af kummen (har håndvärkere ikke hjerne?) - eller lägge papir på gulvet og det opretstående brät og låg for at checke. Eller tale med en rengöringsassistent).

Nej, det er ikke nödvendigvis sundhedsfarligt, men det er da rimeligt uläkkert! Hvorfor skal kvinder OG MÄND tvinges til at röre ved det opretstående klistrede brät, når de skal bruge det i de tre ud af fire tilfälde?

Samme situation når man skyller ud uden låget nede - se selv nöjere efter, eller stå fx med bare ben ved siden af og märk strintene.

Altså: Argumentet for at slå brättet (plus låget bagefter) ned er ganske simpelt: Det skal ALTID väre nede.

PS. Idé til ny blog: Mänd (og kvinder?) der ikke vasker/skyller händer efter toiletbesög? Aadd!! (Bemärk: Problemet er også her ikke at röre ved urin m.m. - problemet er, at man gerne vil kunne välge hvemses urin det er, man rörer ved).

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2