« Sommer-Quiz: Varmerulle | Forside | Københavnske replikker »

20.07.2007

"Kaffe"

Ordet ”kaffe” betyder ofte andet og mere end en bestemt drik. Og her tænker jeg ikke på café latte-mytologien, men på et langt bredere fænomen. ”Kaffe” betyder selskabelighed, slabberas, hygge, og pause.

Formentlig har jeg været ekstra opmærksom på dette fordi jeg i mange år ikke drak kaffe – det begyndte jeg først med da jeg fyldte 33 – og derfor skulle tænke når jeg kom ud for forslag om at tage en kop kaffe eller mødes over en kop kaffe. Som regel betyder det ikke primært at man skal indtage kaffe, men at man skal mødes og høre hvordan det går. Eller holde pause og hygge lidt.

Som ung nævnte jeg ofte at jeg ikke drak kaffe, og det stod mig efterhånden klart at det var fuldstændig underordnet, så efterhånden vænnede jeg mig til bare at sige ja, selv om jeg vidste at jeg ville drikke vand, te eller cola.

Hvordan opnår en drik denne status som et påskud for at mødes og snakke sammen? Det kræver naturligvis at mange drikker kaffe og at der er opstået en rituel kultur omkring den. Man ser stadig mange steder – især hos de lidt ældre generationer – at man ”skal have noget til kaffen”, og det betyder kage eller wienerbrød. Det skal man have om eftermiddagen (”ved kaffetid”, som de siger). En antropolog burde studere de danske kafferitualer. De er ganske mærkværdige.

Kommentarer

Et hurtigt opslag i ODS gav ikke noget svar på, hvordan - og hvornår - kaffe har fået den betydning, du nævner her. Til gengæld er der en anden, interessant brug af ordet kaffe, som jeg ikke kendte. 'Kaffe' kan også betyde: prygl med spanskrør. Så at blive inviteret på kaffe har ikke altid været ensbetydende med selskabelighed og hygge. Den brug af ordet kaffe er gledet ud af sproget, formodentlig fordi spanskrøret ikke bruges (så meget) mere.

Siden du skriver om danske ritualer her, ville jeg bare lige si at det du beskriver også er velkjent i Norge. Men så leste jeg nettopp om bokmål som "en dansk dialekt" også, og er ikke alltid så opptatt av forskjellene her. Utover det var det en anmeldelse i Weekendavisen for nylig (6. juli) av en bok om kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015 (sic), så det er måske et sted å starte (jeg har ikke lest boken, men det er Jacob Andersen: "Livet er ikke det værste man har. Kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015").

Et bud kunne (understøttet af Wolfgang Schivelbusch) være at den på et tidspunkt samtidigt har været en luksus og det vildeste rusmiddel i sin klasse (opkvikkende og socialt acceptabelt - modsat fx brændevin). Derfra er den blevet synekdokisk.

Det tror jeg du har ret i. Skal man være pedantisk er der dog tale om en metonymi snarere end en synekdoke.

Et andet bud kunne være at kaffen var det bedre borgerskabs protest mod aristokratiets kakao-drikkeri (kaffe var i tidernes morgen fattigmands-versionen af kakao, trods begge eksotiske afgrøders udprægede luksus-status). I storbyer begyndte de intellektuelle at hænge ud på kaffeklubber; "I Paris og London blev kaffehusene til litterære og politiske samlingssteder."*
Følger man spekulationen over det faktum til dørs, stemmer det meget godt overens med at kirken fordømte kaffen på grund af dens effekt* og at man således havde en kirkelig og aristokratisk kakao-fløj med modpol i form af en intellektuel, borgerlig kaffe-fløj (gætter jeg).
At det af den vej er blevet mere hipt (og siden folkeligt) at drikke kaffe lyder vel meget sandsynligt..?
*= http://www.maxhavelaar.dk/PRODUKTER/Kaffe/Om_kaffe/Historie.aspx
Se iøvrigt: http://www.kaffestudie.dk/

...og så er en sådan kaffekultur jo af stor værdi for markedsføringsfolk. Man kan placere sit produkt som centrum i en allerede etableret kulturel praksis. Det overgås kun af verbificeringer af virksomhedsnavne eller produktnavne som det amerianske "to xerox" eller selvfølgelig "at google"

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2