Københavnske replikker
En fyr ved navn Rasmus har fået den glimrende ide at samle pudsige replikker hørt på gaden i København på en weblog. Det er en skidegod idé, som vi alle burde bidrage til, hvilket man kan gøre ved at sende bagmanden sine hørte replikker.
Hans blog hedder af en eller anden grund "Overheard in CPH", men den er altså pæredansk.
Jeg ville selv gerne bidrage, men de mest fantastiske replikker og mobilsamtaler jeg har været vidne til kan jeg kun vagt huske, og er ikke i stand til at citere. Som den blinde mand foran mig i bussen, der selv højlydt ringede op til politiet og forklarede hvorfor han havde taget sin ekskærestes SIM-kort og brugt det til nogle opkald der havde med penge at gøre...jeg forstod ikke hvad det handlede om, men jeg ville godt nok ønske jeg havde haft min lydoptager på mig, for det var bizzart.
Næste gang tager jeg noter...
Kommentarer
Mon ikke det er fordi den er svært inspireret af Overheard in New York - som de da også linker til?
:) Jesper
Posted by: Jesper Laugesen | 22.07.2007 14:22
Et lignende projekt finder man på http://www.founddk.blogspot.com/
Posted by: Henning Holm | 07.08.2007 14:17