« Københavnske replikker | Forside | Dobbeltmoral i folketinget »

31.07.2007

Krister: en palindrom-nørd

Jeg er for nylig blevet kaldt for en nørd i en kommentar, og det skal jeg da være den første til at indrømme, men egentlig er jeg ret moderat i mit nørderi sammenlignet med så mange andre jeg støder ind i. Jeg beundrer faktisk talentfulde nørder, der (i modsætning til mig) zoomer en på én ting og rendyrker den.

Det gør bagmændene bag tegneserien om Krister unægtelig. Alle Kristers replikker er nemlig udformet som palindromer! Man fornemmer nok at historierne er udformet omkring palindromerne snarere end omvendt, men det gør ikke så meget når ellers palindromerne er gode, og det er de. Hvem andre end Krister kunne fyre replikker som denne af i en meningsfuld (og tragisk) sammenhæng: "Seså René! Smid du nu den røde messing-nisse med ørnedun ud! Dimsen er Åses!"

Jeg har altid holdt af palindromer. Et godt palindrom er en værdi i sig selv, en nytteløshed på højt niveau. Den længste jeg (en moderat nørd) kan udenad er "Gid da den dame så de sørens asner øse dåsemad ned ad dig!". Men
bagmændene bag Krister-tegneserien har en lang liste over palindromer. Ikke alle er lige gode, men der er mange og visse af dem er virkelig lange.

Og hvad er et godt palindom? Det er et hvor man kan se sætningen give mening, såsom situationen med det manglende vidne til dåsemadsoverfaldet. Her er det netop at tegneserien Kristers oplvelser kan skabe en sammenhæng som gør at sætningerne får mening. Men hvorfor hedder han Krister og ikke Otto?

Kommentarer

Det glæder mig, at jeg ikke er den eneste Krister læser.
Jeg blev oprindelig gjort opmærksom på serien i en artikel i Information. Her forklares også Kristers oprindelse (og navn).

http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Arkiv/ArkTAvVis.php&pTAvVis=212823

Krister har en fantastisk personlighed. Han snakker meget i bydeform, har et stort ordforråd, men laver ofte ret kluntede sætninger.
Jeg har i den anledning et par spørgsmål, som jeg har tænkt over: hvor intelligent anser I Krister for at være? Har I sympati med Krister/ er han en good guy? Projicerer du dig ind i ham? Og hvilken dansk skuespiller skulle spille Krister, hvis serien skulle filmatiseres?

Krister har en fantastisk personlighed. Han snakker meget i bydeform, har et stort ordforråd, men laver ofte ret kluntede sætninger.
Jeg har i den anledning et par spørgsmål, som jeg har tænkt over: hvor intelligent anser I Krister for at være? Har I sympati med Krister/ er han en good guy? Projicerer du dig ind i ham? Og hvilken dansk skuespiller skulle spille Krister, hvis serien skulle filmatiseres?

Det fede ved Kristers personlighed er at den er totalt uforudsigelig - han er umulig at typebestemme og det åbner for overraskende (og meget lidt sammenhængende) forløb i historierne. Krister fremstår både kærlig og følelseskold. Han er om ikke super intelligent i besidelse af en omfangsrig paratviden. Vi er mange der gerne så Peter Ganzler i rollen som krister...

Jeg synes egentlig Niels Olsen kunne være en god Krister. Han kan fremstå med den samme flinkhed med en lurende understrøm af sarkasme eller lejligheds skadefryd.

Jeg ville gerne se Lars Mikkelsen i rollen som krister. Jeg tror at han vil være fin som den lidt autistiske type. Og så kan han komme ud af den fælde der er ved at blive lagt for ham: altid at spille succesrig, charmerende politiker (Kongekabale, Krøniken, Forbrydelsen, Et rigtigt menneske).

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2