« Bornedals biografistiske patos | Forside | Weblog om podcast om weblog om podcast om podcast »

28.08.2007

Jura er sjovt

Denne overskrift lyder måske ikke særligt overbevisende, og jeg var da også en kende skeptisk da Claus Krogholm lancerede dette slogan. Han gjorde dog med disse indlæg enhver skepsis til skamme - jura er sjovt. Eller kan i hvert fald være det.

Det bestyrkes af denne liste, som (hvis den er korrekt) må være det endelige bevis. De sjoveste love er som regel dem der er blevet til overs fra en fjern fortid, såsom den med at man må skyde skotter der færdes med bue og pil i York.

Så er der omvendt den jura som er dybt bekymrende. Men det er anden snak.

Kommentarer

Sådan! Lad os få spredt budskabet. Det er på tide jura får shinet sit image op.
Der er masser af eksempler på mildt sagt pudsige love. F.eks. i Alabama: "It is illegal to wear a fake mustache that causes laughter in church." Eller i Californien: "It is a misdemeanor to shoot at any kind of game from a moving vehicle, unless the target is a whale." Der er meget mere på http://www.lawguru.com/weird/index.html

Det er interessant. Love, der for os virker fornuftige, bliver i amerikanske/fremmede øjne til eksempler på dumme love: at man skal bruge advarselstrekant, at der er pant på flasker osv. Jura kan også bruges til kulturstudier.

Ja, den med advarselstrekanten undrede jeg mig også over at de finder dum - jeg synes det er ganske fornuftigt at sætte en sådan op. Men jeg er jo også opdraget til det.

En anden iagttagelse man kunne gøre sig er (ikke overraskende) hvordan mange af disse love bliver formuleret mere platte og firkantede end de egentlig er, såsom den lov om "at man ikke må bære masker" i Danmark. Man forestiller sig politiet slå ned på enhver fastelavnsfest med hård hånd. Så vidt jeg ved handler loven kun om demonstrationer. Måske kunne en jurist afklare dette?

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2