« Weblog om podcast om weblog om podcast om podcast | Forside | Mænd og feminisme »

02.09.2007

Magasinet og gamle kroppe

Politiken har lavet en ny udgave af søndagstillægget Magasinet. Store dele af det er et livsstilsmagasin i stil med Alt for damerne eller Euroman, hvor der synes at være mistænkeligt glidende overgange mellem det redaktionelle og annoncerne. Dels fordi de to ting ligner hinanden (annoncerne er gigantiske og grafisk lækre, ligesom resten), og dels fordi der er artikler af typen hvor journalisterne ukritisk præsenterer en række dyre designerprodukter som man synes skal have en særlig omtale, inklusive pris og forhandler. Som man måske kan fornemme har jeg ikke meget til overs for den slags, selv om jeg sikkert tilhører målgruppen (den kreative klasse omkring de 40).

På den positive side er der nogle meget fine fotografier af de danske partiledere (alle undtagen statsministeren har stillet op for fotografen Peter Hove Nielsen) med lukkede øjne. Det er et meget simpelt greb, som gør at man pludselig kan se deres ansigter på en anden måde - både fordi de ikke kigger tilbage, så man er mere voyeur end normalt, og fordi det giver en anden poesi til deres ansigter - de bliver drømmende. Desværre har de ikke kunnet dy sig for at spørge politikerne hvad de tænkte på mens billedet blev taget, hvilket delvist forstyrrer det drømmende og poetiske. At Pia Kjærsgaard tænkte på at hun skulle vaske tøj og at Villy Søvndal forberedte sig på en kommende debat er naturligvis en måde at hive det ned på jorden igen, men måske skulle man tillade sig for en gangs skyld bare at lade dem være drømmere - netop fordi det er så langt fra deres normale fremtræden. Kun Helle Thorning-Schmidt holder sig fri, og svarer: "Hvad jeg tænkte på? Det er min sag. Noget rart."

Men grunden til at jeg overhovedet skriver dette indlæg er noget der kommer sidst i bladet. Dér er ugens novelle, hvilket i sig selv er en vældigt god idé, som de har genoptaget efter 40 års pause. Den første novelle er skrevet af Klaus Rifbjerg, og er gedigent novellehåndværk uden de store overraskelser. Men det er heller ikke novellen jeg skal kommentere nærmere. Det er illustrationen.

Illustrationen er en collage, der blander tegning med fotografiske indklip, og er stilmæssigt helt i orden. Det jeg skal kommentere er en specifik detalje, nemlig den nøgne kvindekrop der er illustrationens absolutte centrum. Den illustrerer en novelle om en pensioneret kvinde der sidder nøgen på sin terrasse og læser. En del af novellen handler om kroppens forfald og evnen til at acceptere den aldrende krop - kvinden har til en vis grad accepteret sit eget udseende. Men tegneren, Mai-Britt Bernt Jensen, har valgt at tegne en kvinde i samme situation, der har en krop som en 20-årig!

Jeg ved ikke hvilke overvejelser der ligger til grund for dette, men jeg har svært ved at se andet end at tegneren (der lavede nogle gode illustrationer til Nynnes dagbog) ligger under for det selvsamme kropslige tabu som det, Rifbjerg tematiserer i begyndelsen af novellen, formentlig ubevist. Vi vil ikke se på aldrende kroppe, og da slet ikke nøgne kvindekroppe. Vi ser 20-årige kvindekroppe afbildet overalt. Jo mere kvindekoppen udelukkende ses som den unge kvindekrop, des mere bidrager man til tabuiseringen af den gamle krop. Og når man så oven i købet skal illustrere en novelle om en ældre kvinde, så har man da for alvor pligt til at gøre det.

Men det passer måske ikke ind i Magasinets livsstil?

Kommentarer

Det, der sker, er, at normalitetsbegrebet forrykkes. I dag er det unormalt at have skæve tænder, stritører, og for kvinder i hvert fald sammenvoksede øjenbryn, hår på benene, under armene og til dels i skridtet. Gad vide hvad der er unormalt om 10 år, når jeg fylder 40. Hængebryster er nok ikke kommet på mode.

Fantastisk, at netop Anders Fogh ikke ville det, men på den anden side, man har jo aldrig tidligere set den mands øjenlåg, så hvem ved, hvad der gemmer sig derinde?

God observation med tegningen. Det lyder godt nok som en nærmest pinlig illustration til historien. Jeg kommer til tænke på, at en hel avis udelukkende med billeder, som går imod ånden i artiklerne kunne være et smukt objekt; en anderledeshed.

Tak for den spændende gennemgang. Jeg fik ikke Politiken i søndags, fordi der var problemer med uddelingen. Nu må den altså hentes hjem alligevel, så jeg kan danne min mening. Kan godt lide at du fokuserer på det visuelle.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2