Torben
Af en eller anden grund er det ikke faldet mig ind at søge på mit fornavn på Google før, men i dag havde jeg opbrugt alle andre overspringshandlinger i forbindelse med min artikelskrivning, og erfarede at denne weblog faktisk ligger rangeret som nummer 2 på søgningen "Torben". Og hvilken Torben-hjemmeside ligger så nummer 1? Jo, altså, den er...lidt i en anden boldgade, tror jeg nok man kan sige...se Torbens hjemmeside her.
Kommentarer
åh gud !!! GIF animations helvedet arghhhhhhh
Posted by: mads | 12.09.2007 19:33
Haha...der er knald på ham Torben!
...altså, det er der jo sikkert også på dig.
Posted by: Joachim | 12.09.2007 19:50
Bemærk alle de priser han har fået for sit flotte design af hjemmesiden.
I det hele taget kan man klikke sig længe rundt på den og finde de utroligste ting: en masse vitser, en fortegnelse over hans DVD-samling på 256 film ("langt størsteparten har kostet mellem 25 og 50 kr."), fotos fra familiefester og meget andet godt.
Og her er svaret på hans succes - den strategi der har gjort ham til hele internettets Torben.
Posted by: Torben Sangild | 12.09.2007 21:35
Bare vent til tilhængerne af "Intelligent Design" ser den side!
Posted by: mogmich | 12.09.2007 22:16
Det er sgu meget skægt....minder mig om hele sagen med Frisør Finn og hans fantastiske hjemmeside...
Posted by: Joachim | 12.09.2007 23:17
Hans omtale af filmen "Offscreen" undre mig :
"Dansk Komedie med Nicolas Bro"
Komedie?!? WTF!?! :-D
@Joachim : hah Frisør Finn kendte jeg ikke hah hah :-)
Posted by: mads | 13.09.2007 15:15
Frisør Finn er en legende...det er for vildt at checke hans site ud via archive.org...det er ligesom at være på syretrip.
Har jeg hørt...
Posted by: Joachim | 15.09.2007 13:11
Det går med stigende gru op for mig at der er et helt gigantisk kredsløb af den slags hjemmesider der linker indbyrdes til hinanden. Hvis man hos Torben Geist klikker på "Photo quilt" ude til venstre, får man en række billeder med links til personlige hjemmesider som den her.
Nogle bør forske i dette fænomen. Der er en underverden vi ikke kender og som ikke har nogens opmærksomhed, men som fylder enormt.
Posted by: Torben Sangild | 15.09.2007 15:01
Man kan undre sig over, at dette undernet af personlige hjemmesider åbenbart trives så vel - MySpaces, Facebooks div. bloggingsteders og andres succes taget i betragtning. Disse personlige hjemmesiders formål er formentlig ikke større end at skulle fortælle om ejerens dagligliv, hvorfor det vel ville være oplagt blot at benytte sig af en af de utallige "færdige løsninger" - komplet med start-design, netværk , beskedcenter, billeder og lyd osv.
Posted by: Bjørn | 24.09.2007 10:29