Arkiv: oktober 2007

« september 2007 | Forside | november 2007 »

31.10.2007

Tingest

Meener du, at de flanevorn Tøszer er behagelige, og meener du, at de løse Tingester kand ikke komme en ærlig Karl til at spye mangen gang. (Kom Grønneg.II.359. )

Grev T., en lille skutrygget Tingest, der halvt lignede en Kameel og halvt en Skarnbasse. (RudBay.EP.III.58. )

(han) brølede ud over Lokalet: Min Kone er en Tingest. (SigfrPed.NSV.57. Feilb.)

(Fra ODS, opslaget "Tingest", betydning 2.2: om person).

En af mine tusindvis af ideer til et blogindlæg er i øvrigt at samle alle danske ord som bruges om noget man ikke har et præcist ord for, og så prøve at definere forskellen på dem: tingest, dims, himstregims, dingenot, skrummel, dimsedut, etc.

(tilføj gerne flere ord til researchen: så er der større sandsynlighed for at jeg får det gjort).

28.10.2007

Partiernes hjemmesider (og forskningspolitik)

I anledning af valget er det lidt sjovt at se de forskellige partiers hjemmesider og sammenligne dem med hinanden. Det ville føre for vidt med en grundig gennemgang af hver enkelt, så jeg har testet dem på to punkter:
1. Det generelle indtryk og præsentation af partiets politik
2. Helt specifikt: Forskningspolitik og videregående uddannelser

Punkt 2 er et emne som ikke er hot i valgkampen (og næppe heller bliver det), men som alle partier alligevel er nødt til at forholde sig til. Og som jeg har en mening om og en vis indsigt i. Hvad folk ikke ved er at universiteterne (bortset fra visse satsningsområder inden teknologiudvikling mm.) er blevet skåret ned og ned lige slutningen af 1990erne, altså siden før systemskiftet. Vi overholder ikke Barcelona-aftalen, hvor landene ellers har forpligtet sig til at bruge 1% nu og 3% i 2010 af bruttonationalproduktet på forskning. Det kan man mene om hvad man vil, men pointen er her blot om partierne klargør deres holdninger og konkrete visioner.

Læs de hurtige bedømmelser nedenfor:

---

Venstre
1. En meget tjekket hjemmeside, der afspejler partiets enorme valgkampsbudget (32 mio). Alt er holdt i hvidt og blåt, og Anders Fogh kan ses på video fra forsiden. Skal man finde ud af hvad partiet mener klikker man på "Politik", hvor der er både valgløfter og principprogram. Tjekket!

2. I principprogrammet finder man hurtigt "Forskning og uddannelse", hvoraf det fremgår at Venstre tænker forskning som grundlaget for ny teknologi og økonomisk vækst. Vi skal være førende på det teknologiske område. Klogt nok forbigås de mange års nedskæringer af humaniora og samfundsfag i tavshed.

Socialdemokraterne
1. Helle pryder forsiden, men ikke så voldsomt igen. De to mærkesager er grafisk klart fremhævet: klima (grønt) og velfærd (rødt). Ud over valgslogans finder man partiets politik på alle mulige områder i deres web-leksikon. (flash-baseret). Tjekket!

2. I webleksikonet slår man op under forskningspolitik, og får først en masse floskler om fremtiden, men netop som man tror det blot er varm luft kommer der en række kontante udspil: fordobling af ph.d'er, flere faste stillinger, opfyldelse af Barcelona-målsætningen, genoprettelse af de danske universiteters internationale niveau.

Ud over denne artikel er der så henvisninger til beslægtede emner, hvoraf halvdelen desværre ikke findes i leksikonet (?).

Dansk Folkeparti
1. Ud over top-trioen Kjærsgaard/Thulesen-Dahl/Skaarup prydes forsiden af en meget folkelig Pia på gaden der lægger hånden på skulderen en meget ung mand med rygsæk, der ikke ligner den typiske DF-vælger. I baggrunden taler Kristian med en ældre dame. Der er også nogle store margueriter (?). Man ser let mærkesagerne, og hvis man vil gå mere i dybden trykker man på knappen "Politik", som er opdelt i arbejdsprogram og principprogram. Sidstnævnte ligner blot et abstrakt værdigrundlag, så det er i arbejdsprogrammet man finder politikken.

2. Her er der noget om uddannelsespolitik, hvilket primært handler om skoler og kortere efteruddannelse. Der er stort set ikke noget om forskning og universiteter (på trods af at fætrene Krarup/Langballe faktisk har sørget for at der holdtes lidt igen med de benhårde nedskæringer på humaniora og teologi).

Det Konservative Folkeparti
1. Her går det ikke godt. Man mødes med et pop-up-vindue der opfordrer til at tilmelde sig partiets nyhedsbrev. Derefter er alt skrigende lysegrønt og elendigt sat op på siden - fx lapper nogle af teksterne oven i hinanden. I princippet kan man finde partiets holdning til diverse emner ved at klikke på rullemenuen "Vælg emne", men i skrivende stund (28/11 kl. 15:13) er den dækket af en kæmpe lysegrøn tekst med et citat af Bendt Bendtsen der er gået over sine bredder, og man kan ikke benytte "Vælg emne". Utjekket!

2. Heldigvis har jeg været derinde tidligere i dag, og valgte emnet "Forskningspolitik". Her kunne man se hvor højt de konservative vægter forskningen: slet ikke! Der stod nemlig en "mumletekst" ("Lorem ipsum dolor..." etc.). Utjekket!

Opdatering af De Konservatives hjemmeside: se kommentarer.

Socialistisk Folkeparti (SF)
1. Partiet er i medvind på grund af Villy-effekten, og han pryder da også sidehovedet på forsiden. Man kan se "Villys videoer", men det er lidt sværere at finde politiske emner der ikke er valgkamps-aktuelle. Med et par klik finder man dog "SFs visioner".

2. Her viser det sig ikke overraskende at SF vil give flere penge til de videregående uddannelser, og at forskningen hverken skal styres politisk eller kommercielt, men skal være uafhængig. Lidt mere overraskende er nok at samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet skal styrkes, men sådan er det moderne SF altså. Det handler om at få uddannelseslederne "ud af de lumre klasselokaler", som de angiveligt befinder sig i. Nu vil jeg sige at det er de færreste studieledere der har tid til at undervise i klasselokaler, så de befinder sig snarere på røgfrie kontorer og til møder med fakultetet om de ugentlige ændringer af regler...

Det Radikale Venstre
1. Man bombarderes med Margrethe Vestager: Et kæmåe nærbillede af hendes øjenparti, et smilende luksus-pasfoto og ikke mindst en video der går automatisk i gang, som man ikke kan sætte i stå, hvor Margrethe fortæller noget, som jeg ikke fik hørt af bar irritation. Man kan få deres valgmateriale at se, men jeg kan ikke finde et sted hvor de opregner deres politik ud over valgmærkesagerne. Utjekket!

2. Af samme grund kan man ikke se det radikale venstres politik for forskning og videregående uddannelse. Opdatering: Se kommentarer.

Enhedslisten
1. Eneste hjemmeside uden en personlig profilering af partilederen på forsiden. I stedet det slagkraftige slogan: "Siger hvad vi mener, gør hvad vi siger". Hvis man vil finde deres politik klikker man på "Det mener vi". Her får man ganske få mærkesager, og så kan man klikke på "Andre politikområder".

2. Gør man det, får man meddelelsen: "Du har ikke adgang til at tilgå siden". Hvis man skal tage deres slogan bogstaveligt mener de at jeg ikke har adgang til deres politik, og at de har tænkt sig at gøre hvad de siger, altså fortsat nægte mig oplysninger om deres forskningpolitik. Utjekket!

Opdatering af Enhedslistens hjemmeside: se kommentarer.

Ny alliance
1. Partiet med det laveste valgbudget og den største medieopmærksomhed har en ganske tjekket hjemmeside, og det er vist også strengt nødvendigt for at få formidlet deres dugfriske partiprogram. På forsiden ser man power-trioen Naser/Gitte/Anders og der er noget med noget mad. Man kan klikke på både "Mærkesager" og "Politik".

2. Klikker man på "politik" får man en undermenu hvorman meget betegnende kan klikke på "Uddannelse, forskning og erhverv". Her lægges der nemlig ikke skjul på at forskningen er til for erhvervslivets skyld. Der er mange konkrete planer: uddannelse og forskning skal slås sammen i ét ministerium, Barcelona-målsætningen skal overholdes, undervisning skal tælle ligeligt med forskning ved universitetsansættelser og andre visioner. Tjekket!

27.10.2007

Lydstyrke i MP3-afspillere

Jeg er efterhånden træt af at høre Forbrugerrådet klage over at diverse MP3-afspillere spiller for højt - uden at forklare sig nærmere. Det giver simpelthen ikke mening sådan som de fremlægger det.

(Jeg skal straks understrege at jeg i øvrigt er glad for Forbrugerrådets arbejde og er en tilfreds abonnent af Tænk. Jeg må også hellere understrege at jeg er helt med på at tinnitus er et problem og at man skal passe på sine ører og i øvrigt på trafikken når man kører gennem byen med sin iPod, hvilket jeg gør hver dag).

Hver gang der er test af MP3-afspillere får vi sangen endnu en gang: der skal en spærring på MP3-afspilleren, så den ikke kan spille over 100 dB, og hvis der ikke er det er det et stort problem, for så kan man skrue meget højt op. Og det gælder også den seneste MP3-afspiller-test, hvor lydstyrken tæller med i bedømmelsen.

Jeg forstår simpelthen ikke logikken. Og det skyldes at min praktiske erfaring siger mig to afgørende ting:
1. Problemet er ofte snarere et for lavt lydniveau snarere end for højt.
2. Lydstyrke er yderst relativt, og derfor giver det ikke mening at tale om lydstyrken af en MP3-afspiller.

ad 1) Jeg er nødt til at skrue samtlige podcast-filer (undtagen The Onion) op i lydniveau inde i iTunes før jeg overfører dem for overhovedet at være i stand til at høre dem med mine iPod-hovedtelefoner. Og megen musik fungerer på samme måde: det overdøves fuldstændig af de lyde der omgiver én i byen. Hvis trafikken fuldstændig kan overdøve en iPod der er skruet helt op, hvad er så problemet: MP3-afspilleren eller trafikken?

Det er ganske vist ikke Apples iPod der anklages denne gang, men det er måske fordi den simpelthen i udgangspunktet er ubrugeligt lav.

ad 2) Jeg har to sæt hovedtelefoner som jeg bruger. Ovennævnte problem har jeg kun når jeg benytter Apples egne medfølgende hovedtelefoner. (Det gør jeg som regel fordi jeg kører med cykelhjelm, og der er "rigtige" hovedtelefoner ikke kompatible). Når jeg skifter til mine dejlige Sennheiser bliver lyden markant kraftigere, sådan at jeg ofte har den samme iPod skruet ned på halv styrke. Lydstyrken er altså afgørende afhængig af ens hovedtelefoner og ikke primært af MP3-afspilleren. Det er den ene relativitet.

Den anden relativitet er jo lydfilerne: de har vidt forskelligt niveau. Det gælder både musik og podcast. Der er altså visse ting som ikke tager skade af at man skruer højt op, netop fordi de er lavt indspillet. Og omvendt.

Nu spørger jeg så hvordan Forbrugerrådet måler hvor højt en MP3-afspiller kan spille? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår måske at der kan laves en elektronisk sikring sådan at udgangssignalet bremses hvis en bestemt lyd når over et vist lydniveau, men det synes ikke at være det der tale om i Tænk. De skriver nemlig at en af Mp3-afspillerne kan spille 125 dB og en anden 106 dB. Hverken mere eller mindre. Og det er jo farligt. Men hvordan er de kommet frem til det tal? Og hvad betyder det? Det forklares ikke.

Er det mig der har misforstået noget eller er forbrugerrådet ude på et skråplan?

20.10.2007

The Rutles

I det nye nummer af filmmagasinet Mifune (nr. 24) er der en lille artikel af mig om Filmen The Rutles - All You Need Is Cash - en parodi på historien om The Beatles.

Jeg var én blandt en række skribenter der blev bedt om at skrive om min yndlings-musikfilm. Jeg lagde mit hoved i blød i en kop kaffe og overvejede hvilken musikfilm der var min yndlings. Der er jo lavet gode koncertfilm og portrætfilm med fx Dylan, Depeche Mode, Talking Heads og Jimi Hendrix, men der var ikke rigtig nogen af dem der løftede sig som den bedste. Musicals var udelukket. Jeg kom i tanker om alle mulige gode, seriøse musikfilm, men der var ikke nogen der sagde mig at de var min yndlings. Det var først da jeg kom i tanker om The Rutles at det slog mig at jeg i hvert fald kunne kåre den sjoveste musikfilm. Så det er den film, den lille artikel handler om:

The Rutles.jpg

Læs min anbefaling af The Rutles her

18.10.2007

Part-time job offer

Jeg er blevet headhuntet!

Kira M. Lee (tilsyneladende fra USA, men med en polsk email-adresse) tilbyder mig at tjene en masse penge hjemmefra ved at låne penge. Hun kan ikke særlig godt dansk, men hey, hvem vil ikke gerne have et deltidsjob med at låne penge af en fremmed polak med engelskklingende navn der henvender sig uopfordret på ens email? Det eneste man skal gøre er at opgive alle fortrolige oplysninger om sin bankkonto, så kører det.

Det er næsten umuligt at sige nej til. Og jeg vil endda dele tilbudet med dig, heldige læser, så du nu også har muligheden for at blive rig ved at låne penge...indlåne eller udlåne, det er ikke helt klart, men hvem går op i den slags detaljer når man har chancen for at få lænset ens konto af Kira. Det er en født succes. Se selv:

Kira L til torben

Kære herre / frue!

Er venlig at bruge kun disse e-post: tgc.job@gmail.com

Wil du arbejdere on-line, fra dit hus og få lånet hverdags udenfor at efterlade eller virke på din hovedarbejde?

For dette, du skal drage forsorg for at skaffe oss dine bankdetaljer og derpå at være færdig at modtage din første overførselen. Så snart som penger kommer til din bankkonto, får du en medelelse deraf, og vejledninger vad angår disse pengesumen. På den tid du skal overføre penger til den andre af vore klienter i Europa, Rusland eller andetsteds i Asia eller andet land.

After transaktionen får du 5% fra den sum, og det skal blive dit lån. I fremtiden kommer du at få større lån. Så hurtigt sender og modtar du penger, så mer procenter får du. Hovedbetingelsen for dine pligter er HASTIGHED og NØJADTIGHED af overføringer. Sædvanligvis består sumer fra 10.000 DKK til 150.000 DKK, og afhænger daraf, vad vore klienter vil. Hvorledes, sakl hver overførsel så snart udføres som er mulig. Dette er den hovedbetingelse som skal også virke på ditt lån for transaktioner.

For at arbejdere effektiv, du må prøve ditt e-mail fast. Desuden, du må være færdig at gøre hurtigt transaktioner med ditt Paypal og bankkontoen. Mest af våre driftsleder udfører overføringer 3-7 gange i ugen (30.000 DKK i gennemsnit). Handlingen tar ikke flere tid men skal udføres præcis og straks. Du kan starte med arbejden hjemme i dag! Ingen betalinger er nødvendig.

Du skal få overførselser til din bankkonto i hver bank i Danmark fra vore klienter og dende disse straks med telegram, Western Union, Moneygram eller andre metoden til den bankkonto eller adressen som vi skaffer.

F.eks. disse er typiske handlinger:

1) En klient sender en sum til din konto (f.eks. 50.000 DKK)

2) Du inddrager den (udenfor dit lån af 5%) i rede penger

3) Du sender penger til den andre klient ved en vej som er skaffet ved Forvaltning

4) Du informerer oss overføringsdetaljer

Hvis du er færdig for at starte arbejden ved oss, er venlig og skaffer oss med dine detaljer (for dette, kan du bare kopiere og klæbe of udfulle disse form i ditt svar):

o Navnet:

o Efternavnet:

o Landet:

o Byen:

o Komplet adressen:

o Mobiltelefonnummeret:

o Kontoarten: (personlig konto, selskabetskonto)

o Navnet af din bank:

o Navnet af kontoindehaver:

o Registreringsnummer:

o Kontonummer:

o IBAN:

o Hvad er din grænse af inddragelsen per dag ?

o Kan du betale ved SWIFT eller IBAN til udenlands i on-line måde fra din konto?

o Har du erfaringen af arbejden med telegrafoverføringer, Western Union og Moneygram?

o Hvor mange oprationen kan du udføre i ugen?

o Er du færdigt for at strte arbejde straks?

o Har du en muligheden at prøve ditt e-mail 4 gange om dagen og blive alltid i kontakt på telefon?

Er venlig at svare disse spørgsmåler og skaffe oss ditt mibiltelefonnummer hvis du er færdig at arbejde.

Vi kan snakke dansk men flere menneskener ved vor selskabet snaker engelsk og det skal også være bedre for dig hvis du også skrever eglesk... Men dette er ikke så nødvendig.

Er venlig at bruge kun disse e-post: tgc.job@gmail.com

Priority will be given to the english-speakers who would like to work in our team!

Mange takk, og vi ser fremad at ditt svar!

Med agtelse,

Kira M. Lee

(Afsendt fra IP: 207.7.108.242, et sted i USA)

17.10.2007

Lalleglade ordsprog

Milos Vendettas har en herligt gnaven tilsvining af de hæderkronede gamle ordsprog herovre, og foreslår endda hvad man skal gøre for at parere de mennesker, der forsøger at overbevise en om at lige børn leger bedst eller at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk.

Han rammer ned i et emne som også har interesseret mig. Jeg har undret mig over at man betragter det som gamle "visdomsord" og bliver ved med at gentage dem, når de ofte enten er banale eller forkerte.

Milos peger fx på en af dem jeg også altid har været irriteret over, nemlig: "Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning", som regel sagt af spejderagtige friluftsmennesker. Nej, det er ikke rigtigt, og man behøver ikke en gang henvise til oversvømmelser og tsunamier for at tilbagevise den. Man kan tage et ganske almindeligt dansk regnvejr. Uanset hvor rigtigt jeg klæder mig på, er vejret stadig dårligt. Det er gråt og mørkt og vådt. Mine briller og hænder bliver våde og mit humør tungt. Og alene det at man skal iføre sig alt dette regntøj er besværligt. Når man når frem, har man en dødvægt af vådt regntøj som skal deponeres osv. Summa summarum: der findes dårligt vejr, og vi har meget af det her i Danmark! Hvorfor må man ikke være gnaven over det?

Ofte handler disse ordsprog nemlig om at se lyst på tilværelsen, selv om den regner på én. Som et andet ofte anført udtryk lyder: "Der er jo ingen der har sagt det skal være let". Jo! Jeg har sagt det adskillige gange: det skal være let!

Og hvis man nu synes at jeg lyder sur og gerne vil muntre mig op, så skal man ikke fortælle mig at man bruger færre muskler når man smiler, for den har jeg onduleret her. Hvem har i øvrigt nogensinde smilet mere fordi de troede at det krævede mindre? Der er jo ingen der har sagt det skal være let!

15.10.2007

Ig Nobelpriser 2007

Så er Ig Noble prizes uddelt i år. Som bekendt er der tale om den alternative nobelprisuddeling til videnskabelig forskning med en vis underholdningsværdi eller et lettere absurd tilsnit. Men ofte virker disse resultater mere vedkommende end de rigtige nobelpriser. Se nu bare årets resultater:

- Først må vi berolige de mange som bekymrer sig for sabelslugeres helbred: der sker som regel kun skader hvis man distraheres under sabelslugningen eller prøver at sluge meget specialle sværd eller sabler eller flere ad gangen. Og er uheldet ude er der en god prognose for at spiserøret heler igen. Til gengæld er ondt i halsen meget hyppigere blandt sabelslugere end andre mennesker. Læs mere her.

- Jeg hører til dem der spiser meget og hurtigt, og som derfor ikke rigtig mærker når jeg er mæt, men som må vurdere kvantiteten af mit indtag. Jeg vil derfor nok være blandt dem der ville spise mere hvis jeg fik suppe af en bundløs suppetallerken, altså én der fylder på uden at spiseren bemærker det. En sådan blev nemlig anvendt til at bevise at man spiser mere af en sådan - statistisk set - fordi den visuelle vurdering af madens omfang er afgørende for vores mæthedsfølelse. Se her.

- Så er det endelig blevet klart at hamstere kommer sig hurtigere over jetlag hvis de har taget Viagra. Mange af os havde det på fornemmelsen, men nu er det heldigvis blevet bevist.

- Apropos dyr: Når man ligger i sengen om aftenen kan man nogle gange begynde at overveje hvor mange mikroskopiske væsener man deler seng med, altså mider. Heldigvis er der en hollandsk forsker der har gjort noget ved det og talt dem allesammen.

Og apropos sengetøj, så har fysikerne endelig systematisk undersøgt hvordan lagener krøller, og formuleret en lov for krøllesammenhænge, der rækker langt videre end bare til lagener.

- Endnu flere dyr: det viser sig faktisk at rotter sjældent er i stand til at skelne mellem japansk tale afspillet baglæns og hollandsk tale afspillet baglæns. Denne banebrydende opdagelse er publiceret her.

- I den mere kriminologiske afdeling er problemet med bankrøvere blevet løst med opfindelsen af et net der fanger dem.

- Min yndlingsopdagelse er uden tvivl at man kan udvinde vaniljesmag af kolort. Utroligt at ingen har fået ideen før japaneren Mayu Yamamoto, der nu også har fået en vaniljeis opkaldt efter sig.

- Men den vigtigste forskning for verdenssituationen er uden tvivl udviklingen af bøssebomben, "The Gay Bomb", der skulle få fjendens soldater til at nære homoseksuelle følelser for hinanden og dermed ødelægge deres effektivitet som hær. Det lyder som en dårlig vittighed, men denne forskning i "annoying chemical weapons" blev faktisk foreslået iværksat på The Air Force Wright Laboratory, Dayton, Ohio, USA, hvilket er bekræftet af Pentagon. Bøssebomben kom dog ikke meget videre end ideen. Men en Ig Noble fredspris blev det altså til.

Se også
Ig Nobelpriser 2006

09.10.2007

Blogprisen 2007

Har du en yndlings-weblog, som du synes fortjener en anerkendelse? Så deltag i nomineringen af Blogprisen 2007.

07.10.2007

Snefaldsbæ?

Nu vi er ved islandske skilte, så så vi også dette skilt, som jeg slet ikke vil begynde at komme med bud på hvad betyder...

Snefaldsbæ.jpg

Okaypis

På en nylig tur til Island (der i øvrigt varmt kan anbefales om efteråret: hvilke farver!), stødte vi flere gange på ordet "okeypis":

Okeypis.jpg

I stedet for at undersøge hvad det betyder var det faktisk sjovere at forestille sig hvad det kunne betyde. Her er 5 muligheder:

1. Okeypis (subst.). I middelalderens Island blev der ind imellem holdt en særlig slags rådslagning, kaldet pisting, når to grupper, klaner eller familier havde lidt under lang tids fjendskab. De stod på hver sin del af kontinentalpladekløften þingvellir og råbte deres forhandlingsforslag ind over den. Når man langt om længe kunne acceptere modpartens forslag, markerede man dette ved at mændene stillede sig op og og pissede ned i kløften. Forslaget blev altså godkendt med dette okeypis.

2. Okeypis! (udråbsord). Bruges som ed ved markering af en dobbeltbunden reaktion af ærgrelse og accept. Som i:
- Vi må desværre give dig et femtal, da du ikke en gang var i stand til at forklare reglerne i Quiddich.
- Okaypis! Jeg var godt klar over at det ikke var godt nok.

3. Okeypis (subst.). A. Medicinsk udtryk for en urinprøve der tester negativ for det man undersøger den for. Som i:
Vi har resultatet af din urinprøve, og kan med glæde meddele dig at der var tale om okeypis.
B. Heraf afledt slangudtryk i professionel cykelsport, der markerer urin uden spor af dopingmidler. Som i:
Øh, Bjarne, jeg har hørt at dopingkontrollen kommer i morgen tidlig. Har vi mere okeypis på lager?

4. Okeypis (subst.), ofte stavet okaypis. Nedladende bemærkning, som oftest fra forældre til teenagebørn, der gør hyppigt brug af ordet okay. Som i:
Magnus, hold nu op med det dér okaypis og svar mig ordentligt!

5. Okeypis (subst.). Betegnelse for når noget, der først gik godt, alligevel ender galt. Som i:
Det var et mirakel at han ikke døde ved kollisionen med telefonpælen, men situationen ændrede sig til et okeypis, da han steg ud af bilen og fik den nu knækkende telefonpæl i hovedet med døden til følge.

(og så er det, at jeg da godt kan røbe at ordet tilsyneladende bare betyder "gratis", men det er der jo ikke meget spas ved)

05.10.2007

PJ Harvey live i norsk TV

Jeg har elsket P.J. Harveys musik siden hendes første plade tilbage i 1992. Jeg har drømt om PJ Harvey. Jeg har fulgt hende plade for plade og haft adskillige sindsoprivende stunder i selskab med hendes musik.

Selv da hun fremførte "Satisfaction" sammen med Björk kunne man genkende hendes stil fra allerførste tunge anslag på guitarens øverste strenge. En af de største (og mest oversete) duetter nogensinde.

Nu har P.J. Harvey udgivet en ny plade. Jeg har ikke fået købt den endnu, men hvis den bare tilnærmelsesvis lever op til denne live-optagelse fra norsk TV, så er jeg ikke skuffet. Nei fan, dette er kjempegott!

(tak til Erik Steinskog for tippet)

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2