« Benjamin: Passageværket | Forside | Okaypis »

05.10.2007

PJ Harvey live i norsk TV

Jeg har elsket P.J. Harveys musik siden hendes første plade tilbage i 1992. Jeg har drømt om PJ Harvey. Jeg har fulgt hende plade for plade og haft adskillige sindsoprivende stunder i selskab med hendes musik.

Selv da hun fremførte "Satisfaction" sammen med Björk kunne man genkende hendes stil fra allerførste tunge anslag på guitarens øverste strenge. En af de største (og mest oversete) duetter nogensinde.

Nu har P.J. Harvey udgivet en ny plade. Jeg har ikke fået købt den endnu, men hvis den bare tilnærmelsesvis lever op til denne live-optagelse fra norsk TV, så er jeg ikke skuffet. Nei fan, dette er kjempegott!

(tak til Erik Steinskog for tippet)

Kommentarer

Jeg har ganske vist kun hørt albummet igennem en enkelt gang, men det lød lovende. Optagelsen fra norsk tv er ret repræsentativ for P.J's "nye" lyd - der er en uhyggelig og ret fascinerende stemning over den. Det, at hun har lagt sin stemme op i det der høje leje, kombineret med klaveret, er ret kuldegysende.
Jeg overvejer kraftigt at investere i pladen.

og tak til dig for at give det videre - også kuldegysninger her... både over Satisfaction som jeg aldrig før har hørt i denne udgave, og over den norske optagelse.
Tak!

Hvis I kan lide PJ på norsk tv, så vil I sikkert ikke være kede af den her fra KCRW:
http://www.kcrw.com/music/programs/mb/mb071102pj_harvey

Det er fantastisk!

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2