« Part-time job offer | Forside | Lydstyrke i MP3-afspillere »

20.10.2007

The Rutles

I det nye nummer af filmmagasinet Mifune (nr. 24) er der en lille artikel af mig om Filmen The Rutles - All You Need Is Cash - en parodi på historien om The Beatles.

Jeg var én blandt en række skribenter der blev bedt om at skrive om min yndlings-musikfilm. Jeg lagde mit hoved i blød i en kop kaffe og overvejede hvilken musikfilm der var min yndlings. Der er jo lavet gode koncertfilm og portrætfilm med fx Dylan, Depeche Mode, Talking Heads og Jimi Hendrix, men der var ikke rigtig nogen af dem der løftede sig som den bedste. Musicals var udelukket. Jeg kom i tanker om alle mulige gode, seriøse musikfilm, men der var ikke nogen der sagde mig at de var min yndlings. Det var først da jeg kom i tanker om The Rutles at det slog mig at jeg i hvert fald kunne kåre den sjoveste musikfilm. Så det er den film, den lille artikel handler om:

The Rutles.jpg

Læs min anbefaling af The Rutles her

Kommentarer

Helt enig i dit valg. Som Stanley J. Krammerhead forklarer: "Listen, looking at it very simply musicology and ethnically, the Rutles were essentially imperical malengistes of a rhythmically radical yet verbally passé and temporally transcended lyrically content welded with historically innovative melodical material transposed and transmogrified by the angst of the Rutland ethic experience which elevated them from essentially alpha exponents of in essence merely beta potential harmonic material into the prime cultural exponents of Aeolian cadencic comic stanza form."

Netop! Få er i stand til at spidde er kulturelt fænomen så præcist som Krammerhead.

Absolut. Et sandt forbillede for alle os, der forsøger at sige noget tilnærmelsesvis begavet om kultur.
(For de der ikke måtte vide det, kan det oplyses at Stanley J. Krammerhead er Occasional visiting professor of applied narcotics at the University of Please Yourself California).

Det dér med "Aeolian cadencic comic stanza form" er da vist bl.a. en subtil hentydning til den anmeldelse, en klassisk skolet type skrev af "With The Beatles"-LP'en i 1963, hvor han roste sangen "Not a Second Time" for dens "æoliske kadencer". En betegnelse som Lennon og McCartney dengang mente måtte dække over en slags "eksotiske fugle".

I øvrigt er det vist samme Stanley J. Krammerhead fra University of Please Yourself, der, dog under andre dæknavne, skrev lignende, rablende-akademiske covernoter til begge Traveling Wilburys-albums... I alle tilfælde er forfatteren faktisk Michael Palin (tror jeg).

Min yndlingscene er der, hvor interviewerne besøger en sort i musiker i sydens sumpe for at vise Rutle-musikens autentiske rødder. Men han nægter pure: "I stole it all from them!"

En ganske særlig film og jeg deler synspunktet. På mange måder en langt mere gennemført parafrase en Life Of Brian. Det helt fantastiske er det "lyd-idiomatiske" arbejde, altså hvordan sounden på sangene følger den lydteknologiske udvikling som Beatles gennemgik.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2