« Partiernes hjemmesider (og forskningspolitik) | Forside | Troels Aagaard »

31.10.2007

Tingest

Meener du, at de flanevorn Tøszer er behagelige, og meener du, at de løse Tingester kand ikke komme en ærlig Karl til at spye mangen gang. (Kom Grønneg.II.359. )

Grev T., en lille skutrygget Tingest, der halvt lignede en Kameel og halvt en Skarnbasse. (RudBay.EP.III.58. )

(han) brølede ud over Lokalet: Min Kone er en Tingest. (SigfrPed.NSV.57. Feilb.)

(Fra ODS, opslaget "Tingest", betydning 2.2: om person).

En af mine tusindvis af ideer til et blogindlæg er i øvrigt at samle alle danske ord som bruges om noget man ikke har et præcist ord for, og så prøve at definere forskellen på dem: tingest, dims, himstregims, dingenot, skrummel, dimsedut, etc.

(tilføj gerne flere ord til researchen: så er der større sandsynlighed for at jeg får det gjort).

Kommentarer

Duppedit. Sag. Javertus. Djævel. Noget. Genstand. Artikel. Objekt.

Der er en gammel historie med Georg Gearløs, hvor han befinder sig i Øjvind Ørns laboratorium. ØØ har en kommode med en masse skuffer. På hver skuffe står der hvad den indeholder: Dingenoter, duppeditter, dippedutter, dimsedutter, himstregimser, dimser etc.

Jeg kan desværre ikke huske hvornår historien er fra :-(

Dingeldangel? - I hvert fald et dejligt ord.

Og forresten hedder de der man sætter under stole vist filtdimser

og her er en samling af dippedutter

http://www.danauktion.net/auctiondetails.php?id=28706

Hvad med sjover, starut , ib eller fætter? Bruges gerne som efterstavelser til ord, der redegør for deres betydning, fx skuffesjover (om sådan en dims, der inddeler en køkkenskuffe).

@filoffen:

... og her er der helt klart forskel på de forskellige ords betydning. Så vidt jeg husker, er der en opfindelse, der går helt galt, fordi GG kommer til at bruge en dippedut i stedet for en duppedit. Den pågældende historie handler vist i øvrigt om nogle indbrudstyve, der vil have GG til at farve månen sort, så de bedre kan arbejde i ly af mørket, men det er ved siden af pointen.

@Jesper - jüst präcis. Hvis der ikke var forskel på tingene, så ville man jo ikke have dem i forskellige skuffer med forskellige mærker :-)

Det er muligt du har ret mht. historien - jeg kan simpelthen ikke huske det. Bortset fra, at den historie jeg tænker på var med Øjvind Ørn, og at det var ham der havde kommoden. Tror jeg.

Jeg skal ærligt indrømme, at det første citat fra ODS ikke gjorde mig meget klogere på betydningen af "tingest". Og citat nr. 3 har da vist også mistet sin berettigelse med tiden?

Lidt OT (men ikke helt), så snakkede jeg i dag med mine elever om hvordan man skriver fondsansøgninger, og hvordan man opstiller et seriøst budget, der overbeviser det bevilgende udvalg om lødigheden af ens projekt. En af pointerne var at undgå at lave et budget, hvor den største post har overskriften stuff.
Uomtvisteligt sandt, og dertil også en ret munter betragtning.

Stuff; ikke et dansk ord, men ellers falder det vist meget godt ind i kategorien. Man kunne jo oversætte det, og foreslå dig at medtage det gode danske ord ting.

Ja. hvorfor ikke.
Skulle man gribe til at konstruere et klassifikationssystem ud udgangspunkt i termen "tingst" kunne man starte med at skelne mellem biologiske og non-biologiske entiteter; Altså skrumler, djævle og sjovere for sig og dimsedutter og duppeditter ect. for sig.
På næste niveau kunne man sortere kategorierne efter størrelse; de henholdsvis store, små og nok også de størrelsesneutrale; Hmmm - her "skrumler" uden tvivl i kategorien for store tingester og "duppeditter" i kategorien for små - "Objekt" er til gengæld vist pænt størrelsesneutral - og så fremdeles.. [morgenkaffen kalder]..

Ud over størrelse og materiale bør man nok også overveje inddelingen i forhold til brug.

En "javertus" er så vidt jeg ved en ting, der på en eller anden måde indgår som en tilføjelse til en anden ting, idet den har en specifik brug.

En duppedit, dims, osv. er vist i lidt højere grad selvstændige ting, som kan have mere generel brug.

En klassifikation vil måske også kunne gå efter evnen til at identificere objektets brug.

Men før alt dette er på plads bør vi vel nå til enighed om, hvornår et element (hov, nyt ord!) kvalificerer til at konstituere en sådan "ubestemt ting". Definitionen af hele gruppen af ting, dimser, osv. skal vel på plads, før vi diskuterer, om noget er det ene eller det andet.

Jeg holder meget af de helt nye ord, der opstår, når man bruger altmuligordene. Min veninde har lige skrevet til mig, at hun kan bruge sin nye psp som memoryfætter. Dejligt ord. Og når jeg skal beskrive mig arbejde, plejer jeg at sige, at jeg oversætter forskelligt halløj. Så er det hele ligesom dækket ind, også det mere aparte.

Lad mig lige minde om, at Frederik Stjernfelt har skrevet om "Dimsens fænomenologi". Det er i Spring - Tidsskrift for moderne dansk litteratur, nr. 2, 1992, s. 122-23.

Fidus. Ex: Skumfidus, lydfidus (lyd man bruger til et el. andet formål,)fidus til headset (kan evt. være skumdimserne uden på hørefætrene)og naturligvis: Fup & fidus

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2