« Valgplakat 2 | Forside | Krudtet ordner surt rejsningen? »

10.11.2007

Magnum foto-podcast

Først var der radio-pocast, så kom video-podcast og nu foto-podcast. Den internationale sammenslutning af dokumentarfotografer, Magnum, har lavet en podcast med små diasshow af deres fantastiske billeder ordnet i temaer og speaket af prominente folk som fx vores egen Jørgen Leth (den om Tour de France, naturligvis).

Det er en rigtig god ide, og filerne fylder ikke så meget i forhold til video-podcasts, som man generelt skal sætte god tid af til at downloade. En Magnum in motion tager ca. 1-3 minutter at hente ned med bredbånd, alt efter længden på den.

Magnum.gif

Jeg har ikke set så mange endnu, men her er min umiddelbare vurdering: Billederne er fantastiske og kommentarerne fine. De bedste kommentarer er dem der forholder sig direkte til diasshowet, hvor der altså er en sammenhæng mellem det som fortælles og det man ser. Det gælder ikke Jørgen Leths kommentarer om Tour de France (som i øvrigt også er ren gentagelse for dem der kender hans forhold til løbet), men det gælder fx fotoessayet "Niagara", indtalt af fotografen selv, Alec Soth.

Magnum In Motion kan findes her - klik subscribe for podcast eller se dem online på hjemmesiden.

(Andre podcasts jeg anbefaler)

Kommentarer

Har lige nuppet Magnum-sitet og lagt på min blog...så vil jeg gå ind og tjekke det ud..sådan ind imellem...
Sjovt eks. du nævnte....tænk at springe ud og overleve Niagra Falls.
Fandt også et essay om Marathon NY 2006 som jeg sendte til min onkel, der skal derover og løbe 2007.

Venligst Anita

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2