« Krudtet ordner surt rejsningen? | Forside | Zeitgeist - The Movie og Konspirationsteorier »

18.11.2007

Årests newspeak: "lavpraktisk" og "fremadrettet"

Der er to buzzwords hvis indtog jeg har iagttaget her i 2007. Modeudtryk som sikkert stammer fra management og coaching og som breder sig viralt og bliver til klichéer brugt af folk som synes de lyder smart.

Lavpraktisk
Nu er praktiske opgaver og handlinger ikke længere praktiske. De er "lavpraktiske". I de seneste uger har jeg oplevet ordet brugt om
A. nogle formularer der skulle udfyldes
B. om en hjemmeside der skulle kunne udfylde de mest basale funktioner.

I begge tilfælde blev det tilsyneladende brugt lidt undskyldende over at vi overhovedet behøvede at beskæftige os med den slags frem for større teoretiske diskussioner eller lignende. Det blev ikke sat i forhold til noget "højpraktisk", og dette ord har jeg aldrig hørt brugt. Hvis der er lavpraktiske ting, må der vel også være højpraktiske. Så hvad er "højpraktisk" hvis formularer og basale hjemmesidefunktioner er lavpraktiske?

Spørgsmålet er om "lavpraktisk" er en agtelse eller ringeagtelse over for praksis. Hvis alt praktisk kaldes for lavpraktisk er der tale om ringeagtelse for praksis. Men hvis man bibeholder visse praktiske opgaver som højpraktiske så har vi den modsatte situation, idet man her anerkender at praksis kan være ophøjet. Nogen bud?

Fremadrettet
Selve ordet har eksisteret længe, men smarte forretningsfolk der har været på et kursus er begyndt at bruge det grammatisk forkert.

Lad mig forklare: "fremadrettet" er et adjektiv (tillægsord). Et kanonløb eller et perspektiv kan være fremadrettet. Men det bruges nu som om det var adverbium (biord), hvilket det altså ikke er. Lad mig give et par eksempler:
"Ansøgningen skal være fremadrettet" (korrekt adjektivisk brug)
"Fremadrettet vil vi sikre beskæftigelsen" (forkert adverbial brug)

Og hvad er det der er sket? Jo, der er naturligvis sket det at den fetichistiske glæde ved coaching-ordet fremadrettet har fået intelligente mennesker (især erhvervsfolk og politikere og indtil videre mest mundtligt, fx i interviews) til at bruge det i stedet for det gode adverbium "fremover". Hvad har "fremover" da gjort siden det skal erstattes af et ord fra en helt anden ordgruppe? Jo, det har sikkert gjort det at det udtrykker sig neutralt mens fremadrettet lyder lidt mere af dynamik og omstillingsparathed og selvudvikling. Hvor gerne man end vil udstråle denne dynamik er det ikke desto mindre forkert og det afslører taleren som retorisk varmluftig.

Se også: Den indre sprogrøgter

Kommentarer

Jeg er enig i at den slags "buzzwords" kan være anstrengende (og ikke mindst i kritikken af brugen af "qua" i din tidligere post). Men at et adjektiv bliver brugt adverbielt er ikke i sig selv forkert - endsige et problem. Måske har jeg blot misforstået dig?

Nu skal jeg naturligvis passe på hvad jeg siger da jeg ikke er nogen ekspert i grammatik, men jeg kan ikke forklare at det lyder forkert på anden måde end at "fremover" og "fremadrettet" er to forskellige slags ord. Hvad mener du - er det grammatisk korrekt at sige "jeg vil fremadrettet sørge for at konsultere en filolog før jeg udtaler mig om grammatiske forhold"?

Hvis det er grammatisk korrekt, hvorfor lyder det så forkert, og hvorfor er man først begyndt at bruge det sådan nu?

Man kan bruge de fleste adjektiver adverbielt. Eksempelvis er "tung" et adjektiv. Men i sætningen "Hun sover tungt" er det brugt adverbielt.

Jeg kan ikke umiddelbart se noget grammatisk forkert i dine eksempler på adverbiel brug af "fremadrettet" - om end ingen af dem er specielt elegante. Spørgsmålet er også om man kan sidestille "fremadrettet" med "fremover" i dets adverbielle brug (og om det er grunden til at du vurderer det til at være en forkert brug). Snarere end "fremover" eller "for fremtiden" er betydningen vel noget i retning af "med henblik på fremtiden"?

Under alle omstændigheder var sigtet ikke så meget at gå ind i det konkrete eksempel - for hvis det ikke decideret er ukorrekt dansk, er det i hvert fald ikke godt dansk - men at opklare misforståelsen om at det som sådan er forkert at bruge adjektiver adverbielt.

I øvrigt er det ikke så ligetil overhovedet at klassificere de danske ord. Eksempelvis er diverse grammatikker temmelig uenige om hvordan man skal inddele de forskellige pronomener ("der" kan navnlig give hovedpine), og grunden til at "rejsende" er klassificeret som substantiv i Retskrivningsordbogen, mens "forretningsdrivende" står som adjektiv skal man vist lede længe efter. Det er min fornemmelse at adjektiver er (blevet?) lidt af en rodebunke i klassificeringssammenhænge - et af de seneste eksempler er "henholdsvis" der er gået fra at være et adverbium til et adjektiv (ligesom "gradvis" for år tilbage).

Jeg opfatter ikke "lavpraktisk" som ringeagtende overfor den handling det beskriver. Tværtimod ser jeg det som en måde, hvormed man med ét ord kan skelne mellem de mest basale opgaver i en given situation, og så dem der kræver mere overvejelse og/eller omhu.
Eksempel: mine elever på højskolen har arrangeret en minifestival for deres kammerater og nogle gæster. Dette indeholder selvfølgelig overvejelser om hvilken kunstnerisk profil festivalen skal have, hvordan man skaber sig overblik over økonomien, prinicipperne i aflønningen af de optrædende osv. Ting, der for festivalarrangør-rookien må siges at være en ekstra overvejelse værd. Men der er også andre opgaver i det, såsom at trykke et program, hente øl til baren og stille scenen op. Den slags opgaver har vi refereret til som "lavpraktiske". Ikke som et udtryk for at disse handlinger ikke er vigtige - hvis der ikke er øl i baren og orkesteret er henvist til at stå på gulvet, så bliver det en trist fest - men som udtryk for at det er opgaver der kan udføres uden at reflektere alt for grundigt undervejs.

Det er så iøvrigt også rigtigt, at ordet "lavpraktisk" mangler en partner i form af "højpraktisk" (eller hvad med "lavteoretisk" eller "lavfilosofisk"?). Men sproget er nu engang ukomplet på mange fronter. Hvad hedder for eksempel "penge" i ental?

Penge i ental: magt.

Jeg har mest oplevet lavpraktisk i betydningen: "Det vi gør RIGTIGT ... altså ikke lægge flere planer, ikke udtrykke flere hensigter, men aftale, hvad vi GØR, når vi er færdige med at blære os/tage os sammen."

Jargon! Jeg elsker det. Det er herligt at gå rundt og tale fake midtjysk helt vildt højt, mens man låner løs af andre menneskers jargon.

Det er som regel djøffere, der har det mest slatne sprog, har jeg opdaget. Deres samtaler er bugnende skatkamre af ordwank.

"Lavpraktisk" henviser vist til noget, der anses for at have praktisk værdi, og som samtidigt har lavt abstraktionsniveau. Det behøver derfor ikke nødvendigvis henvise til noget, der har lavere værdi, selv om der er en vis tendens til at tænke sådan i vores samfund.

For eksempel vil enhver involveret part formentlig helst se fordelingen af penge vil som en praktisk foranstaltning, men en sådan fordeling foregår på forskellige abstraktionsniveauer. Den "lavpraktiske" del af fordelingen handler formentlig om specifikke bankkonti.

"Fremadrettet" er vist et nødvendigt buzzword, når en virksomhed skal vækste, som det hedder.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2