« Gæst i Kaffeklubben 5 - Farbar | Forside | Cover-versioner (hos Krogholm) »

29.12.2007

Facebook - en evaluering

Nu har jeg været på Facebook i et par måneder, og selv om der er meget pjat og tidsspilde synes jeg også det har kunnet noget, så jeg har ikke tænkt mig at opgive min profil foreløbig. Nedenfor er min evaluering af Facebook, godt og skidt. Jeg lægger vægten på potentialerne frem for skidtet og går meget konkret til værks, da så mange andre har foretaget en overordnet ideologisk kritik, der bestemt også er relevant. Jeg gennemgår de vigtigste konkrete elementer og giver gåde råd til en Facebook-netikette og til nybegyndere.

Min vej til Facebook
Jeg har tidligere sagt klart nej til alle invitationer på Tagged, LinedIn etc. Og da Lars Hvidberg i august spurgte ”Wanna be my Facebook friend?” var svaret et klart nej. Og hvis ikke det var fordi, jeg skulle melde mig på Facebook for at være med i et fagligt netværk, var det heller ikke sket. Jeg fik et brugernavn, meldte mig til gruppen, skrev på min ”wall” at jeg kun var på Facebook for at følge denne gruppe og at man hellere skulle send mig en email eller læse på min blog. Ikke just nogen invitation til Facebook-networking.

Og så skete det gradvist over de næste par uger. Folk tilføjede mig som ”ven”, jeg selv begyndte at invitere folk til at blive venner, og snart begyndte jeg at logge ind flere gange om dagen for lige at se hvad der skete – også fordi jeg fik mails når nogen tilføjede mig som ven.

Og så gik det slag i slag. Jeg tilføjede forskellige applikationer og slettede en del af dem igen. Jeg begyndte at følge med i folks status-opdateringer, skrive noter/spørgsmål på min profil, melde mig ind i andre interessegrupper og den slags. Jeg var dog på vagt over for at sende invitationer ud når jeg tilmeldte mig, og undlod kædebreve, vampyr/zombie/varulve-vira og andet irriterende. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge Facebook til, men der viste sig forskellige muligheder og en hel del ligegyldigt tidsrøveri. Som med så meget andet handler det om at finde en balance.

Kort vurdering
Godt: Kontakt og kommunikation med folk man ellers havde mistet kontakten med; se hvem der kender hinanden indbyrdes; andre former for mere uforpligtende kommunikation; note-funktionen; grupperne.

Skidt: Kædebreve, kæde-aktioner, FunWall/SuperWall; applikationers ansporing til at sende alt ud til alle mulige, applikationer lokker med falske løfter for at få en til at melde sig til, overspringshandling.

Facebook-venner
Det første og det mest centrale man forholder sig til på Facebook er begrebet ”Friends”. Der er ikke tale om venner i traditionel forstand, og det burde snarere have heddet ”Contacts”. Det handler om netværk, og ens netværk er jo ikke kun ens venner, men i høj grad bekendte, kolleger, kontakter, familie og – hvad Facebook begyndte som – tidligere klasse- og studiekammerater.

Nogle tager kun dem de kender meget godt som Facebook-venner. Andre tager hvem som helst som venner – fx mange politikere – som et led i et kapløb. Begge dele virker forkerte. Jeg accepterer kun at blive venner med folk som jeg har en eller anden relation til – alt fra min hustru til folk jeg kun kender her fra internettet (enkelte bloggere og flittige kommentatorer her på bloggen). Hvis nogen som jeg ikke lige kan huske hvem er gerne vil tilføje mig som Facebook-ven, spørger jeg hvor vi kender hinanden fra og tager derefter stilling. Undtagelserne er en fiktiv person (Ejler Nyhavn), en afdød person (Theodor W. Adorno) og så en eksklusiv Facebook-ven, som jeg havde så mange venner til fælles med at det var en skandale at vi aldrig var mødtes. Ham har jeg så haft en fin dialog med. Jeg har fået kontakt med folk fra min fortid og folk jeg ikke lige havde email-adressen på. Og så er der dem jeg ikke kendte så godt, men har lært lidt bedre at kende.

Når man opretter sig som venner bør man efter min mening udfylde oplysningen om hvor man kender hinanden fra. Jeg har sørget for at alle mine kontakter er udfyldt. Netop fordi relationer er så forskellige kan det være et pejlemærke. Tit ser man at nogle man ikke vidste kendte hinanden faktisk gør det – og så er det sjovt at finde ud af hvad relationen er.

Mange udfylder ikke denne oplysning, og jeg ved ikke om det er dovenskab eller utilfredshed med med de opstillede muligheder. Og ja, de er lidt irriterende, men hvis man er lidt kreativ kan man faktisk altid få det til – især med ”Met randomly”- og ”Hooked up”-felterne. Om ikke andet, kan man da få lidt spas ud af det, såsom Thor Frølich ovre fra Abekatten, med hvem jeg angiveligt drog til Hundige Storcenter for at slå den sidste mammut ihjel, ifølge Facebook.

Status-meddelelsen
Med status-meddelelsen kan man – som det oprindeligt var tænkt – markere hvor man er og hvad man laver. Men især efter det irriterende ord ”is” blev fjernet i december er mulighederne uendelige. Således er en af mine Facebook-venner begyndt at reklamere for sine artikler, mens en anden er begyndt verdens første Facebook-statusmeddelelse-roman – en slags føljeton med meget små afsnit. Og så er der min gode, norske ven, der opdaterer den flere gange dagligt med små, pudsige beskeder. I skrivende stund er hans status at han er noget man hænger på juletræet, men han siger ikke hvad.

Jeg selv annoncerede faktisk min datters fødsel på Facebooks status-meddelelse en time efter fødslen. Det var nu ikke planlagt, men da jeg alligevel sendte emails ud med det glade budskab fra fødestuen var der nogle Facebook-relaterede mails, og så slog det mig at jeg med ganske få ord i min statusmeddelelse kunne fortælle min Facebook-vennekreds at jeg havde fået en datter. Der var en del der fangede den og sendte mig lykønskninger.

Grupper og begivenheder
En potentielt nyttig del af Facbook er en anden grundbestanddel, nemlig grupperne. Man kan oprette grupper baseret på eksisterende eller forgangne fællesskaber (fx et gymnasium eller en sportsklub), man kan centrere grupper omkring en sag eller man kan danne nye netværk med bestemte formål.

Jeg har selv skabt gruppen ”Nybagte fædre 2007-2008” som en lille fædregruppe, hvori vi kan udveksle erfaringer, arrangere at mødes til barnevognstræf og holde os opdateret om hinandens børn. Det er i hvert fald tanken, og så må vi se hvor meget den sætter i gang. Det er en lukket gruppe, hvor jeg skal godkende ansøgninger om at være med, og hvor udenforstående ikke kan se vores billeder og meddelelser.

Mange grupper tager som sagt udgangspunkt i en sag, og her er det vigtigt at nævne at der er adskillige grupper i Facebook, der kritiserer Facebook selv, og som lobbyer for at få Facebook til at ændre både små og store ting. Og de har faktisk ofte en indflydelse. Her viser sig altså et vist, demokratisk vagthund-aspekt, som også er nødvendigt. Det store fokus på Facebook i øjeblikket indebærer også et stort fokus på Facebooks måde at håndtere deres materiale på, og derfor holdes der konstant øje med hvad de foretager sig (og ville kunne foretage sig) i forhold til fx privatlivsbeskyttelse.

Man kan også annoncere begivenheder på Facebook og invitere sine Facebook-venner til dem. Jeg har allerede været til et Facebook-arrangement, nemlig med kunstneren Thierry Geoffroy (Colonel), der i øvrigt bruger Facebook-profil meget aktivt som et led i sin socialt orienterede kunst.

Kunstnere og forfattere på Facebook
Og det er nemlig også en side af Facebook, til overraskelse for dem der tror at det kun er et dumt teenage-fænomen . Mange (også veletablerede) forfattere og kunstnere bruger Facebook på forskellige, lettere eksperimenterende måder. Lad mig blot nævne Pia Juul, Peter Adolphsen, Jens Blendstrup, Morten Søndergaard, Leonora Christina Skov og Lone Hørslev blandt forfatterne. Og utallige (yngre) kunstnere bruger Facebook som udstillingsvindue eller til research.

Og det er også her den fiktive Ejler Nyhavn kommer ind i billedet. Jeg ved ikke hvem der står bag ham, men jeg har hele 24 venner til fælles med ham og han kontaktede mig selv. Noget peger i retning af Peter Adolphsen, som angiveligt udgiver en bog sammen med Ejler Nyhavn i 2009. Ejler opfører sig på mange måder som en almindelig Facebook-bruger, bortset fra at han ser lidt mærkelig ud, ikke eksisterer IRL (eller også er han gået meget, meget stille med dørene) og skriver mærkelige, formfuldendte digte i sine noter.

Noter, spørgsmål, billeder etc.
Og netop noterne er noget folk ellers bruger alt for lidt. Her kan man rent faktisk fortælle noget, spørge om noget og komme i dialog med folk, der kan kommentere på noten. Og nej, det er ikke det samme som en weblog, idet det kun er ens Facebook-venner der kan se ens noter. Det er i det hele taget pointen med Facebook: at man her lægger sig mellem det private og det offentlige, og henvender sig til en mindre skare af udvalgte mennesker som man har tillid til og ved hvem er.

Jeg har brugt noterne til forskellige ting som har vist sig nyttige i forhold til ganske små ting. Lad mig give et par eksempler:

- Jeg ville skifte tandlæge og spurgte efter anbefalinger af en ny tandlæge i København ud fra klart definerede kriterier. En af mine Facebook-venner (en god kollega) anbefalede mig så en ny tandlæge, som jeg nu har bestilt tid hos.

- Jeg søgte efter et bestemt nummer af Dirch Passer på CD, et nummer der ikke fandtes på i bibliotekets udvalg (sangen ”Karl Nielsen”), og en af mine Facebook-venner (en gammel studiekammarat) kunne ikke blot fortælle mig hvilken CD jeg skulle købe, men også hvor den var på tilbud. Nu har jeg købt den, og har haft et par nostalgiske genhør med Dirchs bedste.

- Jeg skulle hjælpe en kunstner (som jeg skriver teksten til en kommende bog om) med titlen på hans seneste værk. Jeg beskrev i en Facebook-note værket og vores overvejelser om i hvilken retning titlen skulle gå. Jeg vidste godt hvad ordet cirka skulle dække, men manglede det gode ord. De mange gode forslag jeg fik inspirerede mig til at komme til den endelige løsning selv. Kunstneren accepterede det uden tøven som den perfekte titel på hans værk.

- Jeg har også brugt notefunktionen til at frabede mig enhver form for kædebrev, uanset hvor vigtig en sag den godtroende person, der sendte den videre, er blevet bildt ind at der er på spil. Og det har faktisk hjulpet. Måske fordi jeg også har sendt min note-tekst direkte tilbage i hovedet på synderne.

Man kan også installere applikationen ”My Questions”, hvor man kan stille et spørgsmål som ens venner kan svare på. Man kan uden videre få et overblik over end venners spørgsmål og man kan også lave multiple choice-spørgeskemaer. Når jeg er endt med at bruge noter i stedet – også til mine spørgsmål – er det på grund af begrænsningerne i My Questions-applikationen. For eksempel kan man kun skrive korte svar (SMS-længde) uden nogen formatering, hvilket er uhyre irriterende. Og så huer det mig ikke at der synes at være et skummelt overlap med FunWall, som jeg ikke helt har gennemskuet. Men til Multiple Choice er den sikkert fin.

Lad mig fortælle en god, lille historie der relaterer sig til My Questions: Podcast-guruen Karin Høgh havde et multiple choice-spørgsmål på sin profil, hvor man skulle svare på om det var OK at sende julekort ud via Facebook. Blandt svarmulighederne var: ”Glem det – send mig et rigtigt kort”. Det hakkede jeg af i lyset af at det er for nemt at sende standardjulegrafik ud til alle ens kontakter, og glemte så alt om det. Til jul kom der et fint, personligt julekort fra Karin Høgh (som jeg vel at mærke kun kender her fra blogosfæren og fra hendes podcast) med et til lykke med Luna. Jeg var stærkt overrasket, og fik først senere opklaret anledningen - hun tog simpelthen folk på ordet: De af hendes Facebook-venner der foretrak et personligt julekort fik et sådant tilsendt. Det som lignede et statistisk undersøgende spørgsmål viste sig at skulle tages alvorligt. Og endnu en gang blandedes web 2.0 og IRL så sociale kontakter forstærkedes på en (for mig) meningsfuld måde som gjorde mig glad.

Endelig skal nævnes muligheden for at lægge billeder ud som kun ens kontakter kan se. Denne funktion minder så meget om Flickr og andet at den ikke behøver nærmere forklaring. Dog skal det nævnes at Facebook lægger op til at man tagger alle personer på billederne, så de også knyttes til disse personers profiler. Det skal man være lidt varsom med – det er måske ikke alle der har lyst til at blive identificeret på hvilket som helst billede.

Virale spredninger og andet skidt
Jeg har hidtil fokuseret på de mere positive sider af Facebook og på dens potentialer. Men hvis man derfor nu har fået det indtryk at Facebook oser af nytte og kreativitet, så må jeg skuffe denne forestilling. Facebook er først og fremmest plat og dumt. Det som man umiddelbart møder er rundsendinger af kædebreve og –billeder. Dem har folk så liggende på deres SuperWall og FunWall, og det fylder det meste af deres profil. Både SuperWall og FunWall er applikationer som man aktivt skal installere, men som alle hopper på fordi de får det til at lyde som om at man får en personlig besked hvis man klikker på det link som fører til installationen. Jeg har i øvrigt aldrig forstået hvad forskellen på FunWall og SuperWall er - har nogen et bud?

Netop SuperWall og FunWall er så succesrige fordi de gør brug af det mest irriterende ved Facebooks applikationer: deres kraftige ansporing til at spamme alle sine Facebook-venner, så de kan installere applikationen i håbet om at det man har sendt ud er noget personligt. Og af en eller anden grund får de færreste dem afinstalleret igen.

Det handler om viral markedsføring. Applikationerne opfører sig som vira, hvis succeskriterium er at sprede sig så meget som muligt. Nybegynderen skal være på vagt for ikke uforvarende at opfordre alle venner til at installere en applikation, fx at tage en quiz el.lign. Jeg dummede mig selv de første to gange indtil jeg så hvad jeg havde gjort, hvorefter jeg aldrig har spammet nogen eller opfordret nogen til at tage en quiz eller installere en applikation. De værste applikationer lægger ikke bare op til at du aktivt skal fravælge at spamme dine venner, men forlanger simpelthen at du gør det før du kan installere dem. Dette bør straffes ved at man holder sig langt væk.

Der er også endnu mere fjollede vira af typen ”du er nu en zombie/vampyr/varulv fordi NN har bidt dig. Gør alle dine venner til zombier/vampyrer/varulve ved at klikke her”. Jeg forstår ikke ideen og er aldrig gået med på den trods adskillige ”bid”.

Den slags fylder efter min mening alt, alt for meget på facebook. Det er naturligvis i tråd med den (kapital-) logik som financierer facebook – det gælder om at få alle aktiveret konstant og at få alle til at installere sin applikation. Som forbruger må man derfor reagere modsat: det gælder om at modstå disse Facebook-logikker og at vende det til noget der giver mening. Det handler om at omgås dens værktøjer kritisk, at overveje om denne eller hin applikation nu også beriger ens liv eller bare fylder på profilen. Afinstallér, ryd op og invitér ikke dine venner til applikationer, lyder budskabet herfra.

Reklamer
Facebook er i høj grad finansieret gennem bannerreklamer. Det er der nogen der forståeligt nok er irriterede over. Til dem kan jeg kun sige: brug Firefox med Ad-Block Plus, så er du fri for reklamer på Facebook. Jeg ser ingen reklamer derinde, og kun derfor kan jeg holde det ud.

Konklusion
Facebook er ikke vigtig, og det er ikke vigtigt at være på Facebook. Facebook er fuld af plat og tidsspilde. Men det kan faktisk være meget sjovt, man kan få kontakt med folk man ikke har set i årevis, og man kan ind imellem bruge det til noget nyttigt – fx at oprette interessegrupper eller at henvende sig til en lukket kreds af kontakter uden at sende en email ud. Man kan også bruge det kreativt og lege med mediet.

Gode råd til nybegyndere
- Sæt et foto på din profil.
- Se hvad andre gør og lad dig inspirere (og skræmme).
- Søg efter gamle venner og bekendte. At være "ven" på Facebook inkluderer bekendte og kolleger.
- Skriv hvor du kender folk fra i det dertil indrettede felt. Når du kigger på andres liste af kontakter, så klik evt. på det lille ikon ude til højre for den enkelte kontakt, så du kan se hvor de kender hinanden fra.
- Klik på Facebook-ikonet i øverste venstre hjørne for at få et overblik over hvad der sker hos dine venner.
- Tilføj ikke for mange applikationer, og invitér i hvert fald ikke alle dine venner til at tilføje dem.
- Afinstallér applikationer du ikke bruger og ryd op på din profil. Se på den med andres øjne.
- Send aldrig kædebreve og kædebilleder videre – i hvert fald ikke til mig!
- Brug Notes, Messages og andre basisfunktioner.
- Begynd ikke en dialog på nogens ”wall”. Send dem en ”message” i stedet. Brug wall’en til offentlige hilsener.
- Sørg i det hele taget for at begrænse udsendt kommunikation til personlige beskeder eller meget målrettetede gruppeudsendinger. Hvis der er noget du vil fortælle alverden, så brug din Wall eller lav en note – så ser folk der kommer forbi det.
- Facebook er hvad du gør det til. Brug det derfor kritisk.

Kom gerne med supplerende kommentarer og eventuelle uenigheder. Hvad er din erfaring med Facebook? Hvad vil du anbefale eller fraråde? Hvad er sjovt og nyttigt og hvad er irriterende?

Kommentarer

Jeg har ligeledes fundet et par stykker derinde. Der er mange sjove ting man kan opdage, bl.a. er der en pige jeg var sammen med i sommers en enkelt aften. På hendes venneliste så jeg denne lidt ældre herre og det viste sig så, at være hendes kæreste siden 2005.. Ja, man bliver sgu let afsløret derinde ;o)

Jeg har ikke så meget at være irriteret over derinde, for som du siger, kan man jo bare fjerne SuperWall og hvad det ellers hedder.

Jeg er fuldstændig enig i hvad du siger og jeg sørger også for at få fjernet alle applikationer så hurtigt som muligt hvis de ikke tjener en relevant interesse.

Sidste nyt i sagen om Ejler Nyhavn: I dag har han og Peter Adolphsen en versnovelle i Politiken Magasinet s. 36. Her præsenteres Ejler Nyhavn med de muntre ord:

"Født 1960. Cand.phil., oversætter, musiker & forfatter. Debuterede alligevel ikke i 1983 med digtsamlingen ´Sofa-ode-strofer' og har siden omtrent færdiggjort 'Synkoperede stolpehuller' (essays), 'Sortvredne pattedyr' (noveller), 'Om åndløshed og forbrugerisme (essay) og 'Vin, virak og Irakvrede' (kampskrift)."

Min identitet at fatte
Kræver af min læser
At ofre mange skatte

Meget sjovt at læse dit indlæg efter at jeg selv med lidt lignende skepsis overfor fænomenet er blevet bruger på Facebook, og over den sidste måned har skrevet tre indlæg over lidt samme tema (selvom mine indlæg ikke har været så fokuserede og har blandet evaluering, analyse af hvordan ting hænger sammen og test af nogle applikationer sammen i én stor pærevælling;-))

En anden ting, der ikke er et argument for at bruge facebook, men i hvert fald at bruge facebook frem for andre networkingsider, må være udseendet. Det er muligt at eksempelvis en MySpace-profil kan brugeredefineres på alle ledder og kanter, men det ændrer ikke stort ved at jeg aldrig i mit liv har set en pæn og overskuelig profilside der ikke er læsset til med videoer og flash-bokse og andet gejl.

Men kædebrevs-spammeriet (på SuperWall og andre steder) er næsten værd at undersøge dybere - jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, hvorfor folk mener at beskeder om kræftsyge børn, farlige hackere osv. skal spredes for alle vinde. Tror de rent faktisk på de tvivlsomme buskaber, kædebrevene indeholder? Gøres det af ren refleks, fordi facebook-interfacet opfordrer til videresending? Er det en eller anden sær social mekanisme, hvor man mener at ting man har fået af ens venner også bør sendes videre? Jeg forstår det ikke...

Tjah, måske skulle man spørge dem der sender det til én. Hvad angår kædebrevene er svaret tilsyneladende at de tror på hvad end der står i dem (og tror på at det er vigtigt). Jeg tror simpelthen at svaret er "naivitet". Og så meget desto mere grund til at lære disse naive mennesker at forholde sig reflekteret kritisk til fænomener - selv om de lyder sympatisk og rigtigt.

Fra en af synderne som sendte december-hoaxen om at ens Facbook-konto ville lukkes hvis ikke man straks sendte dette videre, fik jeg følgende svar:
"du har ret du vise mand, der fangede du mig i et sekunds anfald af panikangst. (hvor jeg dog alligevel overvejede, om det nu kunne være rigtigt... men da flere af min andre venner havde gjort det, så tænkte jeg, - de er nok ikke naive.)"

Her adskiller Facebook sig jo ikke meget fra email. De sidste 12-13 år har godtroende mennesker videresendt diverse email-hoax, og det er faktisk de samme mennesker man nu skal opdrage på inde på Facebook.

Der trykkes på bestemte knapper som får de naive til at tilsidesætte enhver omtanke. Knapperne er:
- Noget er synd for nogen (send budskabet videre, så andre også kan få medfølelse)
- Noget kan fås gratis (hvis man sender budskabet videre til alle)
- Noget er farligt (send advarslen videre til alle)
- Din brugerprofil vil blive lukket hvis ikke du sender det videre til alle.

Når folk hopper på det må de opdrages. Når man er så naiv har man ikke fortjent andet end en irettesættelse. Også for deres egen skyld. Næste gang får de måske en virus fordi de klikker på et budskab om at de har fået tilsendt et elektronisk nytårskort fra...ja, fra hvem? det kan de først se hvis de klikker. For nu at tage et aktuelt eksempel.

Der kan muligvis også være en anden forklaring end naivitet, når folk videresender kædebreve om børn med kræft osv. Man ser dem som kitsch. De er simpelthen for patetiske til at blive taget alvorligt, og man sender dem videre som en joke.

Hej Torben

Nu har jeg været til stede på Facebook nogle uger (2 - 3) og jeg har ikke gjort andet end at følge min lyst. Og Facebook falder lige til højrebenet i forhold til leg og forbrug og mængder spildt tid. Meget af tiden går med at lave quizzer og svare på spørgsmål som lugter langt væk af forbrugerundersøgelser.

Layoutet er meget begrænset i forhold til at kunne designe et udtryk der effektiviserer eksempelvis mit behov. Som forfatter, anmelder og kulturinteresseret har jeg brug for lange tekstindlæg sat op på en læsevenlig måde. Jeg har brug for nogle flere værktøjer til at kunne udvikle de kunstværker jeg forestiller mig kunne udtrykkes på nettet. Jeg synes også det gælder for andre fagområder. Hvert fag har brug for et særegent udtryk for at formidle egenskaber m.v. klart og tydeligt.

Det eneste seriøse jeg kan se i Facebook er det at netværke og hvis man kan nøjes med det og så en masse spild af tid er det også fint nok. Lige p.t. nyder jeg at være zombie, vamp, slayer, Vareulv på Facebook og banke mine venner, gætte på mine venners favorit det ene og favorit det andet. Men jeg tror ikke det bliver meget andet end spass for mig.

kh
Vagn Remme

Glimrende og brugbare kommentarer, MEN husk også TravelIQ og lignende applikationer som man bliver lidt klogere af.

Hej Torben,

Jeg er slet ikke enig i, at man ikke bør begynde en dialog på nogens "Wall". Facebook's Wall-applikation gør det muligt at føre en offentlig dialog, som alle kan blande sig i, hvis de vil. Den form for fleksibilitet i kommunikationen er efter min mening noget af det bedste, Facebook har at bidrage med.

Hej Jannik,

Jeg har endnu ikke set en interessant Wall-dialog. Som regel får man kun halvdelen at se, fordi ens egne svarl står på den andens Wall. Og som regel er dialogerne fuldstændig uinteressante for andre end de to implicerede.

Jeg synes Wall'en primært kan bruges til hilsener som kan interessere andre end de implicerede.

Hvis jeg må tillade mig at kommentere din egen Wall: her ser man efter alt at dømme halvdelen af en tilsyneladende interessant dialog med Peter Ban, nemlig hans kommentarer. Den anden halvdel (dine kommentarer) skal man læse ovre hos ham. Så man skal klikke sig frem og tilbage mellem jeres profiler adskillige gange for at finde hoved og hale i dialogen.

Hvis dialogen er intern er det vel bedst at bruge Message-funktionen.

Og hvis den er offentlig er Note-funktionen eller slet og ret en weblog bedre medier. Her kan man nemlig "føre en offentlig dialog, som alle kan blande sig i, hvis de vil." Det egner Wall'en sig efter min mening ikke til.

Torben, hvis du vil se hele dialogen i Wall, skal du bare klikke på Wall-to-Wall linket i bunden!

Hej Torben,

Som Claus siger: Tryk på "Wall-to-Wall"-linket. Men du har ret - en blog ville være bedre til en sådan diskussion. Men det største problem ved Facebook er nu ikke så meget hvor folk diskuterer, men at de har så lidt sige hinanden, at de ikke kan finde på andet end at videresende video'er, spam og slidte vittigheder.

Aha! Det ændrer jo noget at man faktisk kan se en samlet tråd. Det havde jeg overset. Hermed bortfalder indvendingen om at man kun kan se den ene del af en dialog.

Stadig er det dog mere overskueligt når det er organiseret i emner, vil jeg mene, hvor det første man ser er en overskrift, som her på bloggen eller ved en note.

Nu er den 'fiktive' Ejler Nyhavn efterhånden blevet noget af en personlighed (jvf. dagens artikel i Information). På Facebook kan man desuden se, at Ejler har tænkt sig at deltage i arrangementet FACEBOOK MYSPACE på Galerie Asbæk, hvor han jo så kan mødes med den 'autentiske' Torben Sangild, der også agter at deltage. Ser frem til at høre en rapport fra arrangementet.

Hej

Det er godt at læse forskellige overvejelser om Facebook.

Jeg synes dog stadig, at http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/alabaster er et meget bedre sted at mødes, lege, diskutere, bidrage med viden i redigerede artikler, spille rollespil, spørge og få svar, grine og græde, skrive eller læse avis og deltage i mange projekter med mennesker fra hele verden.

Med venlig hilsen
Anja Dybris

Ups. Det ser ud til, at man får en fejlmelding på det link, jeg har opgivet. Bare tryk på 'front page'

mvh
anja

Det forlyder nu, at det er CIA, der står bag Facebook. Formålet skulle angiveligt være, at CIA bruger Facebook til at samle information om alverdens mennesker. Vi troskyldige fodrer derfor efterretningstjenesten med en masse personlige informationer, når vi bruger Facebook.
Well, hvis CIA er interesseret i informationer, så skaffer de den nok uanset om vi er på Facebook eller ej. Nu er det heller ikke alle informationer på Facebook, der nødvendigvis er de mest troværdige om en given person. Og det kunne da være sjovt, hvis CIA kan afsløre, hvem Ejler Nyhavn i virkeligheden er.

Som den eneste (?) som ikke er på Facebook vet jeg jo ikke helt hva dere taler om. Jeg synes det er interessant å følge diskusjonen, men det er litt som å lese om andre ting man ikke vet noe om - man tar seg i å lure på om man blir fascinert av "de riktige" dimensjonene. Hvorvidt CIA er involvert har jeg ingen formening om, men jeg fant en annen blog-post (http://codepoetics.com/poetix/?p=499 ), som er strekt kritisk, og en som har problemer med å få kommet seg av Facebook (litt som Hotel California, måske?). Det er jo et annet problem enn det som diskuteres her, men jeg synes det er interesant med poetix' statements at Facebook står i motsetning til hva internett "egentlig" er og handler om; det lukkede (vel, men modifikasjoner) versus det åpne for eksempel.

Blot en lille tilføjelse om Superwall/funwall: Der er faktisk folk, der bruger disse til at videresende kreative / interessante videoer og billeder (også af egen produktion), som jeg gerne vil modtage (og i enkelte tilfælde sende videre). Derfor har jeg ikke slettet de to applikationer, men til gengæld har jeg fundet følgende meget nyttigt: Hvis man klikker på selve applikationen ude i venstre side er det muligt at redigere i den. Man kan blokkere afsendere fra sin kontaktliste, så man kun kan modtage funwall/superwall-beskeder fra dem, man synes, sender interessante ting, og blocke dem, der videresender spam eller som sender fem videoer om dagen (det er min erfaring, at det er ret få, der er meget aktive og overfylder ens super/funwall) Desuden kan man skjule super-/funwall, så de ikke figurere på ens profil med mindre man går ind og åbner dem for at gennemse det tilsendte.
Ellers tak for gode kommentarer, der falder lige midt i min egen facebook-forvirring.

Blot en lille tilføjelse om Superwall/funwall: Der er faktisk folk, der bruger disse til at videresende kreative / interessante videoer og billeder (også af egen produktion), som jeg gerne vil modtage (og i enkelte tilfælde sende videre). Derfor har jeg ikke slettet de to applikationer, men til gengæld har jeg fundet følgende meget nyttigt: Hvis man klikker på selve applikationen ude i venstre side er det muligt at redigere i den. Man kan blokkere afsendere fra sin kontaktliste, så man kun kan modtage funwall/superwall-beskeder fra dem, man synes, sender interessante ting, og blocke dem, der videresender spam eller som sender fem videoer om dagen (det er min erfaring, at det er ret få, der er meget aktive og overfylder ens super/funwall) Desuden kan man skjule super-/funwall, så de ikke figurere på ens profil med mindre man går ind og åbner dem for at gennemse det tilsendte.
Ellers tak for gode kommentarer, der falder lige midt i min egen facebook-forvirring.

En besked jeg fandt på en tilfældig Wall, som man eventuelt kan gemme og copy/paste (i fuld længde eller uddrag) til alle der jævnligt sender ubrugeligt møg til en:

"Lad os lige få et par ting på det rene.

Der er ingen, der tjener penge på, at du forwarder en wall post på Facebook. Brug din fornuft. Hvordan skulle det lade sig gøre? Der er heller intet der "vil blive afsløret", når du forwarder, så lad den skide tøjhund og den tåbelige alfabetopremsning være. I øvrigt er hele "AAA-BBB-CCC-osv"-posten blevet lavet om, så der ikke længere ER nogen fejl i den. Oprindelig var "III" (tre store i'er) erstattet med "lll" (3 små L'er), og formålet var at gennemskue det. Nu er der ikke længere nogen fejl.

Facebook er ikke ved blive lukket og bliver ikke en betalingssite.

Og der er ingen Cambridge-undersøgelse, der viser, at sætninger, hvor alle ord er lavet om til primitive anagrammer med første og sidste bogstav bevaret som i udgangsordene. Det er også en and.

Funniest Friend-applikationen er spam (man tjener langt flest point ved at hverve nye medlemmer - hvordan gør det dig til en supersjov fyr eller kvinde?), og det samme var den oprindelige "Six Degrees of Separation"-gruppe, der åbenlyst intet havde at gøre med six degrees-idéen, men bare var en forfatters snu idé til at skabe opmærksomhed om hans bog, der heller intet havde med teorien at gøre. "What comedian are you?" er en lam applikation, som en komiker der hedder Steve Hoffstetter har lavet for at sælge nogle af sine egne cd'er. Der er masser af lignende eksempler.

Når du første gang bruger en ny applikation, så er der typisk et element, hvor du kan vælge at invitere dine venner til også at bruge den. Det nemmeste er at invitere alle du kender. Men der er typisk en "skip" eller "cancel"-mulighed, der gør, at du ikke bare bevidstløst promoverer hvert eneste lille tidsspilde-tilvalg du forsøger dig med.

Og hvis du skal have et profilbillede, vil du så ikke være sød at vælge et, hvor du og kun du optræder. Så har man en chance for at se, om man har mødt dig før.

Det var bare det jeg ville sige. Hej-hej."

Så er det sagt!

Torben, jeg har fulgt interesseret med på sidelinien, og tænker at én ting ikke er berørt så meget: Hvor meget af sig selv skal man lægge ud? Skal man gøre sin side synlig for alle? Et par uorganiserede tanker:

Mange (særligt af hunkøn) har billeder der er taget i noget der ligner nytårsaften-look, mange andre har utydelige billeder. (Thomas, hvis der nu ikke er andre der hedder som en selv, er det måske ofte overflødigt med billede?)

Hvorfor skal man egentlig offentliggøre hvilken musik man kan lide og hvor man står politisk? Hvad kan det gavne (andet end egen selvfølelse)?

Jeg er ikke anti-facebook, men er bare i tvivl om hvad det egentlig er der foregår, hvor langt man kan gennemskue virkningerne og om man skal indtænke forholdsregler.

Caroline: Det er et interessant spørgsmål, men det er meget individuelt hvor meget man vil vise frem af sit privatliv, sin kavalergang, sin politiske holdning etc.

Jeg tror at det vigtigste er at man har en holdning til det, at man er bevidst om hvem der kan se hvad på ens profil. At lave testen: hvordan ser min profil ud med en udenforståendes øjne?

Og så kan det ikke understreges nok at Facebook muliggør ret detaljerede indstillinger for hvem der kan se hvad på ens profil. For eksempel er det kun mine kontakter der kan se billederne af min lille datter. Man kan også - når man godkender en "ven" - angive at vedkommende kun har begrænset adgang til ens profil. Så det vigtigste er for mig at se at tage ansvaret på sig hvad man vil vise frem.

Selve min profil er synlig for alle. Der står ikke rigtig noget som man ikke kan finde andre steder på nettet (eller i telefonbogen).

Hvorfor markere ens musiklytning og politiske holdning? Tjah, det samme kunne man jo spørge på de adskillige blogs der har en "jeg hører nu"/"jeg læser nu"/"100 ting om mig selv/etc.-præsentation af bloggeren.

Grunden til at jeg har installeret en musikting på min Facebook-profil er i høj grad at inspirere andre ved at præsentere nogle af mine yndlingsnumre, som folk så kan høre helt eller delvist ved at klikke på linket. Man udveksler musik hvis man interesserer sig meget for musik og får inspiration fra andre musiknørder.

Så for at svare direkte på dit spørgsmål: det skal man heller ikke. Men man kan hvis man har lyst. Og det er der mange der har. Ikke kun på Facebook.

Hej Torben og jer andre.

Jeg har ikke læst alle kommentarer, men kan erklære mig enig i stort set hele blog-posten. Særligt omkring de mange vira-apps.. På grund af mange af de ting du nævner her startede jeg selv en gruppe på facebook for en tid tilbage. Gruppens navn, "Spam-monsteret skal dø på Facebook", blev valgt en smule i affekt, og kan desværre ikke ændres, hvilket jeg fortryder en smule..

Her er et link til gruppen:

Med din tilladdelse, må jeg så gerne linke til denne blog? Der er så mange overlap med vores diskussioner og pseudo-analyser :)

Mvh Malte

Her er en anden form for evaluering af Facebook
http://www.youtube.com/watch?v=2b-fJxzpK7s

Opdatering: Facebook har nu tilsyneladende fundet ud af at lave reklamer der ikke kan stoppes af Firefox's Adblock Plus, hvilket er hamrende irriterende. Jeg gider ikke se på reklamer.

Det er sikkert noget personligt. Der er i hvert fald ikke nogen reklamer, når jeg bruger Facebook. Det er måske et spørgsmål om, at du skal opdatere AdBlock filtrene - http://adblockplus.org/en/subscriptions - eller også er det bare endnu et eksempel på, at vi Mac-brugere har det meget nemmere!

Alarm afblæst!

Tak, Claus, for at få mig til at kigge nærmere på Adblocken. Det viser sig at den af uvisse grunde pludselig var slået helt fra. Men nu er den slået til igen, og alt er godt.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2