« Inland Empire og kaninens sko | Forside | Luna »

06.12.2007

Hjertets abe sparker sig fri

En af de bedste danske plader i 2007 har ikke fået den opmærksomhed den fortjener. Det er den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, der sammen med digteren Morten Søndergaard har lavet Hjertets abe sparker sig fri, der i sjælden grad viser hvordan ord og elektronisk musik kan integreres på en måde så de gensidigt beriger hinanden.

Hjertets abe.jpg

Stilen er ovre i den eksperimenterende ende af det ambiente med en kreativ brug af beats. Allerede åbningsnummeret "Senere" er så gribende i sin harmoniske enkelhed kombineret med klanglig kompleksitet at man helt glemmer at der skal komme ord på. De kommer langt inde i nummeret, først i baggrunden, senere som klar forgrund. Selv om Søndergaards vers ikke er metrisk regelmæssige formår musikken at bruge hans ord som rytmisk element, hvilket er karakteristisk for pladen som helhed.

Jeg ville egentlig gerne gennemgå hele pladen og komme med en egentlig anmeldelse, men det har jeg desværre ikke tid til. Man kan læse uddrag af anmeldelser på deres MySpace-side (hvor man også kan lytte til smagsprøver). Lad mig blot sige at jeg har hørt pladen tre gange og synes den er fantastisk. Eneste lille kritikpunkt er at nummeret "Et menneske blev spist af det kødædende landskab" måske er lidt for langt - men det er der andre som er uenige i.

Schweppenhäuser/Thomsen og Morten Søndergaard giver koncert på søndag 9. december kl. 15 på Statens Museum for Kunst. Det er gratis!

Kommentarer

Jeg er skuffet. Jeg synes ikke musikken indeholder nogen form for overraskelsesmomenter. Det er fermt og godt håndværk, men lydbilledet og de stemninger og rumligheder det producerer forekommer mig enormt velkendt. Jeg synes det ligger et for mageligt sted mellem Autechre og Fennesz - sådan ca. Jeg savner man i den elektroniske musik forsøger at gå nye veje. Det bliver for meget lissom at lytte til god jazz. Vi ved hvad det er og det er dejligt. Der udover finder jeg at det samlede udtryk af musik og Søndergaards oplæsning resulterer i en lidt tung teatralsk patos, som i bedste fald har nogle ekspressive kvaliteter. Og i værste fald er det sådan noget æterisk, sværmerisk, velkendt romantisk noget. Jeg mangler STRUKTUR i musikken. Hårdhed. At der er truffet klare formelle valg, der har betydning for den overordnede komposition (som der eksempelvis er i den kompositorisk langt mere komplekse LP-udgave af Højholts Turbo). Derfor ville jeg ikke gide at lytte til den 3. gange

Den udgivelse der virkelig fortjener noget opmærksomhed er selvfølgelig - efter min mening - Goodiepals Mourt aux Vaches Extra indbinding. Her betrædes der nye stier! Den var udstillet på Andersen_s contemporary i november. Jeg havde den fornøjelse at interviewe manden til sitet Kopenhagen - www.kopenhagen.dk

Jeg er for så vidt enig i at den ikke er musikalsk nyskabende som sådan, men lægger sig i stilen fra de senere års electronica. Jeg vurderer den som en digt-og-musik-plade, og som sådan er den noget særligt.

Dan Turrell-pladerne var fx heller ikke musikalsk nyskabende, men gode alligevel.

Og i min verden er Autechre og Fennesz ikke de værste musikalske forbilleder at have - tværtimod. Men vi kan hurtigt blive enige om at fornyelsen mangler i den elektroniske musik (som i alle andre musikgenrer).

Goodiepals projekt er interessant, men kan vel næppe kaldes elektronisk musik i snæver forstand.

Jeg har dog et kritikpunkt mere: næste gang måtte de gerne lege mere hårdhændet med Søndergaards stemme. Loope, forvrænge, sample, processere i højere grad, så den fremstår endnu mindre digtoplæsningsagtigt.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2