« Debat? | Forside | Hjertets abe sparker sig fri »

05.12.2007

Inland Empire og kaninens sko

Jeg var inde at se David Lynchs Inland Empire i går - en film man kunne skrive lange bøger om - men jeg vil holde mig til en lillebitte detalje, nemlig en kanins sko/støvle. Først vil jeg overordnet om filmen sige at den ville have vundet ved at være en time kortere. Bortset fra det er den fuld af uhygge, drømmebilleder og en konstant forfærdet Laura Dern (som spiller fremragende).

Inland Empire.jpg

Den detalje jeg vil zoome ind på har nok karakter af det som Roland Barthes kalder for et punctum. Det er kort fortalt en detalje i et fotografi, der ikke er centrum, men som tiltrækker sig uforholdsmæssigt meget opmærksomhed fra én selv af uforklarlige, subjektive grunde.

Mit punctum er en del af kaninen til højre i sofaen, nemlig dens fod, som ser meget mærkelig ud. Den mangler noget af den form som en fod med sko på skal have, nemlig den vinkelbøjning som adskiller ben og fod. Det er som om vristen konstant er fuldstændig strakt, hvilket harmonerer dårligt med den i øvrigt afslappede stilling i sofaen. Det er dog svært at se fordi den er lettere uskarp.

Inland Empire (detalje).jpg

I filmen benytter Lynch sig af både billedlige og lydlige irritationsmomenter. Hvad angår de billedlige er små rystelser i kameraet og ting som er slørede (ude af fokus) nok de vigtigste. Denne fod er ude af fokus, og kaninen bevæger den ikke på noget tidspunkt. Den bevæger sit hoved og kroppen (som er skarpe), men denne uskarpe fod er ubevægelig og jeg kunne ikke få øjnene fra den. Kaninerne optræder gentagende gange i løbet af filmen med korte scener, og fra først til sidst holdt jeg øje med denne fod. Meget mærkeligt og helt besættende.

Inland Empire (detalje 2).jpg

Det skal understreges at kaninerne naturligvis er mennesker med kanindragter på, og at de har almindelige fødder og sko. Det er kun den ene fod der er mærkelig, og som måske var det i filmen der gjorde allermest indtryk på mig. Det siger måske mere om mig end om filmen.

Kommentarer

Jeg har ikke fått sett INLAND EMPIRE enda, men det er da også et interessant punktum du har funnet deg. Også fordi sko/føtter jo er så sentralt innenfor store deler av den estetikken vi begge har lest - Heidegger og Derrida - men også Fredric Jamesons diskusjon av forskjellen på Van Gogh og Warhol.
Samtidig, jeg tror du nå har gjort noe med meg i forhold til å se filmen. Jeg kommer til å stirre etter kaninfødder og sko gjennom det hele.

Ja, "tak" for det. Nu vil jeg heller ikke kunne se den (igen) uden at kigge på kaninfødder.
Nå, men alvorligt talt, så hæfter jeg mig ved, at du taler om, at Lynch benytter sig af irritationsmomenter. Jeg går ud fra, det ikke skal forstås som noget negativt, men som en form for æstetisk kategori (en form for objektiv sensibilitet?). Lynch har som bekendt filmet med et digitalt videokamera, hvilket giver både rystelser og billeder ude af fokus. Han har fremhævet, at noget af det han holder af ved digital video er auto-focus. Det betyder, at han som kunstner har givet afkald på kontrollen med, hvad der er i fokus. Det er altså teknologien, der giver anledning til disse irritationsmomenter, men gør det på en æstetisk konstruktiv måde. Og så begynder vi måske at kunne tale om punctum som det teknologisk eller digitalt ubevidste.

Ja, jeg betragter irritationsmomenterne som en del af den utilpashed som filmen udtrykker. Vi får langtfra en gnidningsfri biografoplevelse.

I øvrigt fik jeg ikke nævnt at denne fod mindede mig en smule om Manets "Absinth-drikkeren" som hænger på Glyptoteket. Han har også en mærkeligt strakt fod, som endda synes at være en højrefod selv om den sidder på venstre ben.

Det lyder som en god detalje. Og herlig reference til Absinth-drikkeren! Mon ikke Lynch har detaljeinstrueret skuespilleren for at opnå den rette fodstilling?
Disse kanin-klip er i øvrigt fra Lynchs 'Rabbits', en tidligere serie-lignende produktion bl.a. med de to kvindelige hovedrolleindehavere fra Mulholland Drive. Det ved folk måske godt allerede? Hvorvidt det fremgår i Inland Empire, og hvordan kanin-klippene indgår, ved jeg ikke. Jeg skal først se filmen en af dagene. Jeg glæder mig. Flere har som dig nævnt, at den er for lang.

Er der i øvrigt ikke nogen gange nogle dameben, der næsten tager sig ud på denne (teatralsk?) udstrakte måde? Særligt måske, hvis de er iført høje hæle og hvis benene er relativt lange og fødderne relativt store? Og at Lynch dermed blot strækker et velkendt hverdagsfænomen (eller snarere fest-fænomen) en smule?

Det er Naomi Watts og Laura Harring, der lægger stemmer til kaninerne også i INLAND EMPIRE + Scott Coffey (endnu en Lynch-regular).
Sko, fødder og ben er vel standard-repertoire fra Krafft-Ebing og Freud, når der tales om fetischisme.

Hmm. Jeg faldt i staver lige før og mit ene ben begyndte at sove, og da bemærkede jeg, at den af mine fødder, som befandt sig for enden af det ben, der lå hen over det andet ben, var strakt ret meget ligesom kaninens. Jeg tror måske, det her er et eksempel på at noget, der er perspektivisk korrekt kommer til at se forkert ud i virkeligheden - det ser næsten altid dumt ud, når tegnede figurer peger, fx.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2