« Cover-versioner (hos Krogholm) | Forside | Ord der gør fysisk ondt »

23.01.2008

Interview om Facebook + Ejler Nyhavn

Jeg er blevet interviewet til Dagbladet Information om Facebook med særligt henblik på kunst og litteratur. Det kan læses her. Interviewet er blevet til under de sædvanlige betingelser.

Jeg vil gerne tilføje to af de pointer der ikke blev plads til i artiklen og så følge op på Ejler Nyhavn-historien:

1. Colonel / Thierry Geoffroy går dobbelt til Facebook som kunstner: han bruger det som redskab og undersøger det samtidig. Facebook bliver altså både materiale og indhold.

2. Forfatterne på Facebook bruger det ganske forskelligt. Mens nogen bruger det udelukkende som privatperson uden nogen litterære projekter, har andre et projekt med Facebook (som fx Ejler Nyhavn), og begge dele er helt fint. Det er klart at det er projekterne der er mest interessant i en større sammenhæng.

Interviewet fandt sted for et par uger siden, og i mellemtiden er der sket det at jeg har haft en længere Facebook-korrespondance med Ejler Nyhavn (om lyrik, jazz og andet). Han siger at det ikke er ham der har kommenteret i hans navn på min blog. Han henviser til at han skriver bedre vers end den "Ejler Nyhavn" der har kommenteret (med "dårlig versteknik" og "dårlige rim"). Hermed bliver det lidt kompliceret: hvem kan egentlig gøre krav på at være Ejler Nyhavn? Hvad er autentisk i denne sammenhæng? Han var i øvrigt også lidt fortørnet over at jeg regnede ham som en fiktiv person, men det må han finde sig i indtil han viser sig i den fysiske verden. Og måske er man ikke mindre værd for det. Jeg har i hvert fald nydt vores korrespondance.

Endelig bør det måske nævnes at der er kommet to Ejler Nyhavn-lignende figurer til: Preben Klystrup og Bing Ingerslev. Sidstnævnte virker som den mest interessante, og han mere end antyder at der står en "Lars" bag. Bukdahl? Skinnebach? Eller...?

Se også
Facebook - en evaluering

Kommentarer

Knaldgo' ide at beskrive betingelser for interview og de problemer, der ganske rigtigt er normen. De kunne godt gå hen og løse en hel masse problemer, hvis de altså bliver brugt :)

Jeg må også lige nævne at Roy Jensen også har fået en Facebook-profil. For dem der husker et par år tilbage var det ham med Roys Container og et særegent skriftsprog, der blander plattysk og gammelt dansk mm. Hans blik på verden svarer meget godt til sproget, og nu er han heldigvis genoplivet på Facebook.

(Desværre er alle hans blogindlæg fjernet fra Roys Container, og tilbage er kun nogle få stikord).

Opdatering:

Læs interviews med Peter Adolphsen om Ejler Nyhavn her og her.

Hov, Roys gamle aktive side var gemt under den ny hedengange www.olekjeldhansen.com . Den nye containerside er vist..ja, noget helt nyt. halvhemmeligt, indtil videre...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2