« Selvsving | Forside | Google-lyrik »

30.01.2008

Ny dansk kunst 07

Jeg er for nylig blevet hyret til at anmelde kunst på Politiken. (Jeg er derfor også stoppet med at anmelde filosofi på Jyllands-Posten). Min første anmeldelse er en boganmeldelse af Kopenhagens årbog Ny dansk kunst 07, som blev bragt i søndags. Den kan læses her.

Det er ikke let at anmelde en tyk årbog fuld af alle mulige tekster af meget forskellig slags på den lille plads man har i en avis. Det endte derfor med et rent fokus på debat-perspektivet. Nedenfor har jeg bragt et lille uddrag om de mere præsenterende side af bogen, som der ikke blev plads til.

Så skal jeg også bringe en rettelse: i avisversionen kom jeg til at skrive at Uwe Max Jensen anklagede Mette Sandbye for at ønske "politisk korrekt kunst". Det var en fejl, idet han kaldte det "kunstnerisk korrekt politisk kunst". Det gør naturligvis en forskel, og jeg beklager. Det er rettet i web-udgaven.

Fraklip fra anmeldelsen
Bogen prøver ikke at give et samlet overblik over hvad der skete i Danmark på kunstens område i 2007, men fokuserer specifikt på det, der kaldes samtidskunsten, hvilket vist betyder: det som er trendy og laves af kunstnere som er yngre end 45 (med enkelte undtagelser). Og det gør det til en mere fokuseret og gennemskuelig udgivelse. Her er ingen keramikvaser, men til gengæld Andreas Schulenbergs absurde keramikskulpturer. Her er ingen Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard, men masser af Jeppe Hein og Jesper Just. Den henvender sig til præcis dem der interesserer sig for hvad der rører sig på og omkring denne scene. Og det gør den godt.

Den centrale del udgøres af præsentationer af 61 udstillinger, der af redaktionen vurderes som ”markante”. Her er bredden stor – fra maleri til interventionskunst – og afspejler nutidskunstens udogmatiske forhold til medier og udtryksformer. Der er et væld af gode illustrationer og en præsenterende og (ofte rutinemæssigt) rosende tekst til hver udstilling. Undtagelsen til denne ukritiske stil finder man i omtalen af Hornsleths berygtede Uganda-projekt, hvor en fattig landsby fik geder og grise til gengæld for at tage navnet Hornsleth – her mere end antyder Mathilde Digmann at hun finder selvpromoveringen smagløs.

Et andet bidrag der skiller sig ud er Mikkel Bolt og Jakob Jakobsens rapport fra deres eget seminar om den situationistiske bevægelse i Folkets Hus, der ved et tilfælde fik en stærk aktualitet da Ungdomshuset lige var blevet ryddet og seminaret helt konkret blev flettet sammen med den nutidige aktivisme. Som der med et glimt i øjet står om det politiopbud der holdt til lige uden for seminaret: ”Det tog vi som et udtryk for at politiet også er interesseret i, hvordan kunst og revolution kan gå op i en højere enhed”.

Kommentarer

Ah - det forklarer, hvorfor det var Ole Fogh Kirkeby der anmeldte den danske oversættelse af Sartres Væren og Intet i JP i sidste uge :-)

Tak for indlægget...har besluttet at opsige mit abonnement, hvor jeg modtager Dansk Kunst hvert efterår og har tænkt mig istedet at købe Ny Dansk Kunst fra Kopenhagen..og efter at have læst din anmeldelse af bogen...er jeg endnu mere interesseret.....og det lyder da ekstra interessant med kritiske artikler udover de pæne fortællinger om samtids-udstillinger...Mette sandbye har jeg tidliger læst artikelr af, specielt om fotografi, og hun er vidende og skriver godt...og alt ialt tror jeg heller ikke det er et dårligt bytte..kan jo altid smutte storebror med hjem i tasken, hvis jeg får tilbagefald...

Venligst Anita

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2