« Cézanne & Giacometti | Forside | Vinter-quiz: Liget uden hoved »

22.02.2008

Det snurrar i min skalle

Jeg ved godt det er sent at omtale den, men hvis nogen endnu ikke har set den bedste musikvideo i 2007, nemlig Familjen: "Det snurrar i min skalle", så er den her. Den er lavet af Johan Söderberg, og sjældent har musik, billeder og et interessant indhold gået op i en højere enhed. Det er religionskritik med et twist, det er sjovt og skræmmende og helt vildt funky.

Jeg har set den igen og igen med jævne mellemrum i de sidste par måneder, og den bliver bare ved med at være god. Her er den:

Kommentarer

Haha, superfed video. Meget intelligent klippet. Havde ikke set den, men kendte godt nummeret fra boksetræningen ;-)

Det er riktig flott klippet i videoen. Men jeg er likevel ikke helt sikker på om jeg følger deg når du hevder at musikk, bilder og innhold går opp i en høyere enhet. Snarere føler jeg vel at videoen, men sin klipping, legger noe til musikken som dermed altså tilfører noe mer enn vi hører når vi hører nummeret. Og man kunne tenke seg en annen video, som da ville ha laget en annen enhet. Jeg tenker at videoen heller har en supplement-logikk i forhold til nummeret, enn at vi ved videoen (endelig, så å si) får den enheten nummeret er en del av.

Ja, Erik, det var sådan set det jeg mente. En højere enhed er det som noget går op i når det er mere end summen af sine dele.

Jeg synes bestemt at videoen føjer noget interessant til nummeret, som ellers bare ville være OK. Det er derfor jeg omtaler videoen som et Gesamtkunstwerk.

Videoen er altså her ikke bare et visuelt supplement til musikken, men er (mindst) lige så vigtig. Det ser man sjældent så veludført som her.

Ok, jeg tror ikke vi er så uenige. Jeg ser ikke videoen som "bare" et visuelt supplement; snarere ser jeg videoen som et "annet" verk enn nummeret alene. Når jeg så videoen kom jeg også i tanker om Spike Jonzes video til Fatboy Slims "Weapons of Choice"; det nye verket overrasker, og inneholder noe som musikken ikke viser hen mot, men deretter, altså etter at man har sett videoen, kan man heller ikke høre musikken alene uten at videoen spiller med. Og det tror jeg nok er tilfellet med Den snurrar i min skalle også.

Ja, vi er 100% enige!

Jeg har gået og tænkt på den video hele weekenden. Den snurrer i min skal!

Jeg havde heller ikke set videoen, så tak for det. Jeg mener heller ikke, at der kan spås tvivl om, at det er en god video. Men jeg føler et vidst ubehag, når man ser midaldrende kvinder i trance eller trancelignende tilstande klippet ind i rytmen til en udpræget teknosang (teknorytme, eller hvad ved jeg). Du henviste engang til en interessant diskussion om coversange, en diskussion som selvfølgelig hurtigt blev ledt ind på noget med sammenhængen mellem musik og tekst. Jeg vil vove at påstå, at musik/tekst og video i dette tilfælde befinder sig meget langt fra hinanden, på trods af sangens titel og omkvæd, men det kan jo så blot være med til at forstærke filmens indhold.

Ved du i øvrigt hvor originalklippene stammer fra?

Jeg er helt med på ubehaget (eller måske snarere ambivalensen), som jeg dog ser som en del af det interessante ved videoen: sammenkædningen af religiøs ekstase og techno-ekstase (og så i øvrigt heil-gestus).

Og ja, teksten er vist ganske uinteressant i sammenhængen, men jeg mener bestemt der laves en meget direkte kobling mellem musik og billede - den er bare overraskende.

Jeg ved ikke hvor originalklippene stammer fra, men måske kan man finde noget om det på nogle svenske hjemmesider. Mon ikke Johan Söderberg er blevet interviewet om videoen? Hvis du (eller andre) finder et sådant interview, må I meget gerne smide et link.

Jeg har gjort noen søk her, men finner bare henvisning til "vintage photos." Men det ville være interessant å vite hvornår bildene er fra.
Iøvrigt synes jeg det er noe fascinerende at det finnes en website som heter www.detsnurrariminskalle.com

Jeg fandt ud af at videoen vandt en svensk Grammy her i starten af 2008, men trods dette har jeg ikke formået at finde ud af hvor klippene stammer fra.

Og jeg har tænkt lidt mere over det ubehag jeg føler. Jeg tror det er fordi taleren og videoen minder mig om den her, mens kvinderne i trance minder mig om billederne i denne her. En skræmmende cocktail af en forsamling...

Jeg har lidt svært ved at se religionskritikken, jeg ser snarere videoen som tværtimod, (men her er det også man skal tolke, om der er et ironisk forhold mellem technoen og Familjen). Men jeg kan godt se en religionsinstitutionskritikholdning. Kan du komme nærmere det religionskritiske?

Ja, det kan jeg sagtens. Det viser sig i flere elementer, men vel tydeligst der hvor den konvulsiviske kvindes armbevægelse loopes og bliver til en heil Hitler-gestus...

Men har det ikke mere noget at gøre med institutionen bag religion, i dette tilfælde de normer der hører til den pågældende kirke, end til religion som sådan?(undskyld jeg ordkløver, men jeg synes faktisk der er en væsentlig forskel.)

Religionskritik behøver ikke at være en kritik af religion som sådan, ligesom samfundskritik ikke behøver være en kritik af alle samfund.

Men at skelne mellem en religion og den praksiser/institutioner, tror jeg ikke er muligt. Dette handler ikke om en specifik kirke (vi ved ikke en gang hvilken der er tale om), det handler om den religiøse ekstase som adskillige kristne vækkelseskirker rundt om i verden dyrker.

Men nu har jeg allerede sagt for meget, for dette er en musikvideo og ikke en kronik, og "kritik" er derfor noget langt mere åbent end en diskursiv kritik af en institution. Det er en leg med fænomener og symboler og forestillinger, der har en kant og det er denne kant jeg ganske hurtigt kalder for "religionskritik med et twist". Twistet ligger jo i sammenstillingen med techno-dans.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2