Arkiv: marts 2008

« februar 2008 | Forside | april 2008 »

31.03.2008

Den Frie Udstilling 2008

Den Frie Udstilling finder sted for måske sidste gang i Den Frie Udstillingsbygning, der er lukningstruet. Udstillingen er som kunstnersammenslutningsudstillinger er flest, nemlig en blandet landhandel. Jeg har anmeldt den i Politiken.

Jeg skal understrege at den lettere misvisende overskrift i avisudgaven ikke var min. Jeg havde foreslået overskriften "En blandet landhandel", men som så ofte valgte redaktionen at ændre den.

Nedenfor kommer der et par supplerende bemærkninger:

Supplerende bemærkninger til anmeldelsen

1. Jeg har et ambivalent forhold til Martin Erik Andersens skulpturer. På den ene side har de uomtvisteligt et eller andet, på den anden side virker de meget indforståede, ja næsten private i deres betydningsunivers.

2. Jeg var også charmeret af Torben Ebbesens "Dyr der leger død": En træhund med et sort klæde over hovedet hviler på en omvendt lampe, mens en papfigur af kunstneren står og holder vagt.

3. Anders Kirkegaards værk hører til blandt hans bedste. En næsten abstrakt fallos indhyllet i lyserødt klæde på en rød baggrund. Neo-surrealisme når det er bedst.

4. Pia Rønickes collager kæder på gådefuld vis OL i Berlin 1936 og terroraktionen ved OL i München 1972 sammen med...ja, det var ikke lige til at gennemskue. Vold og arkitektur.

5. Sophia Kalkaus billede er flot, men stammer fra en serie, hvor man mangler resten.

6. Der er mange ligegyldige værker på udstillingen, desværre, hvor man har stærkt på fornemmelsen at kunstneren egentlig ikke har gidet komme med noget særligt. Thomas Bang, for eksempel, burde kunne svinge sig op til noget mere interessant.

29.03.2008

Multikulturel sauna

Ingen steder har jeg oplevet den multikulturelle dialog så stærkt som i svømmehallernes saunaer. Her mødes folk uden tøj på på tværs af alle samfundsskel og etniske baggrunde. Også en del turister kommer i saunaen, og det er ikke kun finner.

Jeg har oplevet de mærkeligste samtaler mellem folk med vidt forskellig baggrund, og det giver altså en særlig stemning når en bosnier og en japaner diskuterer sprog på gebrokkent engelsk, eller når en rig forretningsmand og en kurdisk grønthandler ordner verdenssituationen sammen.

Jeg vil blot give to eksempler fra de seneste uger, begge fra saunaen i Vesterbro Svømmehal, og begge med nogle overraskende drejninger:

Saunaen har fået besøg af en afrikansk turist/diplomat/forretningsrejsende, måske fra Uganda. Han taler et distingveret britisk-engelsk med afrikansk accent, og er tydeligvis højtuddannet. Han diskuterer afrikas situation med en ældre stamgæst af tyrkisk herkomst og en eks-jugoslavisk flygtning. Diskussionen bliver særligt intens da samtalen falder på Nelson Mandela. Mens tyrkeren og eks-jugoslaven hylder Mandela som de sorte afrikaneres helt, der med fredelige midler har indført demokrati i Sydafrika, kritiserer den sorte afrikaner Mandela, og mener at han er stærkt overvurderet. Jeg opfatter desværre ikke hans argument, og kan ikke vurdere fra hvilken ideologisk vinkel den kommer - altså om det er en nedvurdeing af demokratiet eller en nedvurdering af Mandelas forsoningspolitik eller en irritation over Mandelas heltestatus. Uanset hvilke argumenter hans diskussionspartnere kommer med, har han en lang svada parat, som er fuld af avancerede ord og betragtninger, hvoraf flere tydeligvis går hen over hovedet på de to andre (og på mig, for så vidt). Han har en slags "hjemmebanefordel", idet han tilsyneladende ved alt om Afrika, mens de to andre ved meget lidt, bortset fra at Mandela er en helt. Efter den sidste lange svada fra afrikaneren, ryster tyrkeren på hovedet og siger melankolsk: "I don't understand the world anymore"".

Det andet eksempel er fra i går. Her indgår den tyrkiske indvandrer fra før, nu i en dialog med en ung mand, også af tyrkisk herkomst, og en som muligvis er kosovo-albansk flygtning. Samtalen foregår på dansk, men ind imellem flyver der en tyrkisk frase hen over saunabænken. Der diskuteres mordet på det 16-årige avisbud, halal-slagtning i København og dansk politik. Blandt andet bliver det diskuteret om der findes et dansk ord for "halal", og ikke mindst er der en livlig diskussion af hvilken status halal-slagtede svin har - for det viser sig at der åbenbart er en halal-slagter i København, der også slagter svin. Jeg skal prøve at gengive nogle brudstykker af samtalen:

Ældre tyrker: Han slagter 4-5 svin om dagen. Halal! Hvad siger du til det?
Ung tyrker: Jeg ville aldrig spise svinekød
Kosovo-albaner: Nej
Ældre tyrker: Han skulle slagte min kone. Hun er et svin!
Kosovo-albaner: Hvor mange koner har du?
Ældre tyrker: 4!
(chokeret tavshed i hele saunaen)
Ældre tyrker: Nej-nej, ikke på én gang. Men jeg er sur på min kone. Hun har været dum.
...
Ung tyrker: Jeg har stemt to gange på Pia Kjærsgaard!
(vantro blikke fra hele saunaen, inklusive mig)
Ung tyrker: Det er rigtigt! Hun er ikke racist. Hun siger hvad hun mener. Hun er ikke som socialdemokraterne, man kan stole på hende. Det er hendes parti der er imod indvandrere, det er ikke personligt. Pia Kjærsgaard kører med Motortaxa, hvor alle chauffører er flygtning og indvandrere. Hun er ikke racist. Jeg stoler på hende.
(herefter fik jeg det desværre for varmt, og måtte forlade saunaen og kunne ikke høre den eventuelle fortsættelse af dette overraskende indlæg i debatten).

NB: Når jeg navngiver folk efter formodet etnicitet, er det ikke for at putte dem i bås - det er simpelthen i mangel af navn eller noget andet at benævne dem med).

27.03.2008

Underskriftindsamlinger på nettet

Jeg modtager jævnligt emails med opfordringer til at "skrive under" på denne eller hin gode sag. Man skal bare klikke på et link og udfylde ens navn, så er den ged som regel barberet. Nogle gange skal man dog udfylde flere ting, såsom postnummer eller email-adresse.

Som regel opfatter jeg den slags henvendelser som en slags velmenende kædebreve uden politisk effekt, og gør derfor ikke mere ud af det. Enkelte gange har jeg dog alligevel "skrevet under", såsom for nylig med Tibet, for hvis nu der var en effekt af det vil jeg da ikke være smålig. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt det hjælper noget som helst.

Nu spørger jeg så folk der er klogere end mig:
1. Er der nogensinde en politisk effekt af disse online-undersøgelser? Eksempler udbedes.

2. Har de samme status som rigtige underskrifter?
--2a. Hvis nej, hvilken status har de så?
--2b. Hvis ja, hvordan kan de have det, når man så let som ingenting kan skrive en masse navne på?

3. Hvad sker der egentlig med "underskrifterne"? Ligger de bare på en lang liste på en hjemmeside, og så sender man den kinesiske regering en email med "hey, vi har en million underskrifter for Dalai Lama, klik her og så tror jeg nok I vil ændre jeres Tibet-politik", hvorefter den kinesiske regering kigger på navnene og tænker: "Det var liggodt pokkers. En million, det svarer jo til 0,13% af den kinesiske befolkning. Vi må hellere sætte 1000 mand til at tjekke at navnene ikke er falske, og så ellers tage vores politik op til overvejelse." Eller hvad?

Sunleif Rasmussen: String Against String

Ud over at anmelde kunst i Politiken, er det nu også meningen at jeg skal anmelde musik ind imellem, når jeg har tid.

Som det første har jeg anmeldt den færøske komponist Sunleif Rasmussens CD String Against String. Anmeldelsen kan læses her.

Den skulle være meget kort, og jeg var da også nødt til at skære i den til sidst. Nedenfor kommer et fraklip, hvor jeg beskriver endnu et værk fra cd'en og en yderligere kommentar:

Fraklip fra anmeldelsen
Når Sunleif Rasmussen kalder sin violinkoncert for ’Årstidssange’, så er associationen til Vivaldi uundgåelig. Her er der dog blot tale om fire satser frem for fire koncerter, og man får ikke at vide hvilken sats der skulle repræsentere hvilken årstid. Soloviolinen er ofte blot en del af den samlede stryger-lydmasse, men jævnligt træder den frem med melodiske temaer, der har klare referencer til barok og klassik.

Supplerende kommentar
Ud over beslægtetheden med Bent Sørensen, er der ind imellem også et stærkt slægtskab med Poul Ruders, såsom i værket Grave, der kan minde om Ruders-værker som Gong og Saaledes Saae Johannes i deres dramatiske klangudviklinger og i instrumenteringen.

26.03.2008

Kunsten bag tremmer

Da Statsfængsler Østjylland blev bygget i 2006, blev der sat et betragteligt beløb af til at lave ny kunst for. Fængslet har derfor en unik samling af værker af Christian Lemmerz, Kirsten Ortwed, Øivind Nygård, Hanne Varming og Peter Hentze. Man kan kun se dem hvis man bliver sat i fængsel eller hvis man arbejder der.

Lemmerz.jpg

Men Køge Skitsesamling viser nu kunsten fra fængslet, og jeg har anmeldt udstillingen i Politiken.

Nedenfor kommer jeg med nogle supplerende bemærkninger og iagttagelser, som der ikke blev plads til i anmeldelsen:

Supplerende kommentarer til Kunsten bag tremmer
På væggene hænger citater af Johnny Cash, Michel Foucault, Kriminalforsorgen og Jyske Lov. Der hænger faktisk også et citat af en anonym fange, men det er fuldstændig intetsigende: "Hvis jeg var noget ved kunsten, sad jeg nok ikke hér for grov kriminalitet". Det kan umuligt være det eneste forhold fangerne har til de skulpturer der omgiver dem i hverdagen.

I det ellers mislykkede rum med Peter Hentze er der på gulvet en plan over fængselscellen i 1:1. Som min ledsager bemærkede, minder de meget om værelserne i De gamles by, bare lidt større...

Christian Lemmerz-rummet viser en masse interessante skitser, der leder hen imod den endelige skulptur. Her fremgår der planer om at der skulle være et sår der samtidig er en vagina under figurens ene bryst; at der skulle være et foster i maven,; og at de tidlige udkast i det hele taget var mere kvindelige end mandlige.

Den måde Lemmerz-figuren breder armene ud på, kan minde lidt om Thorvaldsens berømte Jesus-skulptur.

Øivind Nygård har et andet værk med, ud over altertavlen, der ikke virker helt så vellykket, men det er svært at vurdere ud fra fotografier og modeller. Det er tydeligt ud fra den oprindelige papmodel at der er tale om en spiral af (rets-)dokumenter, men i den færdige bronzefigur ser man tilsyneladende ikke rigtig de enkelte ark fordi den er glattet ud.

Jeg fik ikke omtalt Kirsten Ortweds værk. Hun har lavet en model af fængslets område, geologisk set. Også den er svær at forholde sig til ud fra billeder, og der melder sig spørgsmål som hvorvidt man må sidde/klatre på den. Det må man sikkert ikke i et fængsel.

Måske er det ikke så mærkeligt at kristne begreber som frelse, bod og soning fylder meget i netop et fængsel.

Og lad mig så til sidst vende tilbage til sideudstillingen af skolebørnene. Det er intet mindre end fantastisk at denne gruppe 10. klasses-elever har formået at lave en uhyre vellykket social skulptur i form af besøgsrummet, der klart slår det eksisterende besøgsrum, som arkitekterne har lavet. Det hæver sig således i sin konkrete tilgang over meget af det selvhøjtidelige gejl inden for genren, hvor man mener sig at skabe demokratisk dialog ved at servere nudler i et galleri. Her, mine damer og herrer, har de unge mennesker skabt en løsning som er gennemtænt, som overholder alle regler, som er billig at implementere og som frem for alt kan gøre en virkelig forskel for de pårørende, ikke mindst børnene, der jo ikke kan gøre for at deres far sidder i fængsel. Jeg tvivler dog på at fængslet tager det alvorligt.

Marts er stadig en vintermåned

Undrer du dig over vintervejret i marts? Jeg kan kun sige at jeg har sagt det før.

22.03.2008

Chewbacca i kunsten 2

Når man har fået øje på et aspekt af tilværelsen sker der ofte det at det myldrer frem med eksempler som man ikke kendte til før. Det gælder også hvis man får øje på Chewbacca i kunsten, som jeg gjorde for nylig.

Det viser sig nu at også Brian Ravnholt Jepsen og Allan Nicolaisen har arbejdet med Chewbacca, nemlig i installationen Kashyyyk Autumn på Forårsudstillingen 2007.

Her bliver der igen spillet på en relation mellem Chewbacca og menneskene, men der er en del flere betydninger på spil, så vidt jeg kan se. Det umiddelbart mest fascinerende – og det som går mest i samspil med Ivan Andersen og Kissmama - er splejsningen af Mick Hucknall og Chewbacca. Mick Hucknall er sangeren fra Simply Red (der i øvrigt har en vokal dobbeltgænger i Martin fra X-factor), hvis stemme ligger meget langt fra Chewbaccas.

Ravnholt 3.jpg

Jeg har for nylig skrevet om når sangere bliver dyriske, og det kan man sige sker meget konkret i dette tilfælde.

Men jeg vil lade Brian Ravnholt Jepsen selv præsentere værket nedenfor, og vise nogle udvalgte billeder fra udstillingen:

Brian Ravnholt Jepsen om Kashyyyk Autumn
Til Forårsudstillingen 2007 havde en ven og jeg (Allan Nicolaisen) lavet en ret omfattende installation som omhandlede Chewbacca, Mick Hucknall (forsanger i Simply Red) og os selv. Vi var på det tidspunkt dybt optaget af mutation, kommunikation og transformation. Derudover har der altid ligget en fascination af Mick Hucknall's utroligt røde krøllede hår og luret og med denne installation fik vi bogstaveligt talt samlet en masse røde tråde omkring de ting vi har lavet førhen og altså nu, taget op på et højere (omend en smule mere indviklet) niveau.

Installationen bestod af: 4 videoer, materialer fra de forskellige videoer, kulisser, ghettoblaster med oplæsning af projekttekst og en sokkel med teksten der blev oplæst, således at folk kunne tage noget med hjem eller bare læse på stedet.

Ravnholt 1.jpg

Nuvel, titlen på værket var "Kashyyyk Autumn". Kashyyyk er Chewbacca's planet og Autumn betyder jo bare 'efterår' men efteråret er samtidig den tid på året hvor noget dør for at noget nyt kan blomstre op/frem.
En nærmere projekt forklaring kan læses til sidst i indlægget - det er det samme som publikum kunne læse til udstillingen.

Ravnholt 2.jpg

De 4 videoer bestod af flg:

1 video der dokumenterer en performance hvor vi gennemgår en transformation/forsøget på en mulig mutation i forbilledet på Chewbacca - det forsøges vha metaforer blandet med nærmest elendig revyagtigt skuespil. Kort fortalt: gammel mand dør (efterår, noget dør for at noget nyt skal blomstre frem) og en grå ånd som er en slags personificering af det sjælelige aspekt på planeten Kashyyyk, genopliver den gamle mand i forbilledet af Chewbacca - og her gennemgås bl.a. så en rulning gennem hhv først tapetklister og derefter menneskerhår. Sidste instans i genoplivningen er Chewbacca's genkendelige skrål, som nærmest skal indikere en fuldendt transformation/mutation. Som kulisser er brugt simple papplader og optagelserne er lavet med 2 videokameraer således at belysningen samt dynamikken i performancen bevarer et interessant fokus.

Video 2 & 3 er begge dokumentationen af den nye transformerede og muterede gamle mands virke på jorden, vores tid, vores omgivelser. Han er konfus og slet ikke vant til omgivelserne. Hans ansigt er rullet ind i hår (rødt hår, for det er første gang vi stifter bekendtskab med Mick Hucknall her) Begge videoer indeholder de samme 15 mins optagelse og til begge er der et lydspor der er lavet af to simple mobiltelefoners komponerede musik (begge forskellige stykker musik), spillet simultant og mixet ned i tempo såldes at atmosfæren bliver noget nærmest et clash mellem noget jordisk og ikke-jordisk. Som hvis Sigur Ros spillede det langsomste de nogensinde kunne præstere mens forsangeren groede så meget skæg at hans lyse falsetstemmes toner blev kvalt i hår på vejen ud. Ydermere afspilles videoer forskudt af hinanden så der nærmest skabes en stereoeffekt på lydsiden mens billedsiden hele tiden skifter fokus.

Video 4 er et kontinuerligt diasshow der viser en vellykket mutation af hhv Chewbacca og Mick Hucknall i forskellige kompositioner samt positurer.

Ravnholt 4.jpg

Ravnholt 5.jpg

Fælles for samtlige 4 videoer er, at de alle er blevet re-recorded. Vi fremviste dem med en projector på en væg hvorpå vi havde hængt et stort stykke bølget papir op, således at hele produktionen fik et søsygt og håndholdt udtryk.

Til Forårsudstillingen havde vi bygget rummet op sådan, at papvæggene gik igen og komplimenterede vores egen performance dokumentation og samtidig for at skabe den helt rigtige æstetiske ramme eller sfære om værket.

Da Chewbacca er fra en Science fiction film valgte vi at fokusere på det fremtidige eller det futuristiske element som udgangspunkt til en oplæst tekst - ergo, det skulle ikke være os selv der ville læse en slags projekt forklaring op (eller nogle ord om hvorfor vi fandt hele dette cirkus interessant) men derimod kan man på en computer taste ord ind, som computeren så læser op men en fantastisk futuristisk Tron-agtig voice. Det gjorde vi så og teksten blev afspillet under hele udstillingen. Og den tekst beskriver eller prøver at formidle vores budskab ud til et publikum og derfor vil jeg slutte med den her :

"Kashyyyk Autumn explores our sense of autumn and the moods autumn calls forth.

It deals with our perceptions on how mutations operate in relation to modern society. Kashyyyk Autumn is a little chaotic. Red threads are gathered and used for a nice red sweater of beauty - beauty for the sweater's owner. So what we have now is mutated red threads telling stories about all these instincts that end up on the planet Kashyyyk.

Exciting dialogue in between the deepest depths of animal and mankind is what goes on. A face to face investigation of the instincts that rule the pure red thread sweater-covered bodies of all mutated parties involved. The interaction between the elements and characters that are sampled and later resampled is honestly a true significant modern detailed kind of fairytale that also operates and finds it's process through patterns and potency. Vital rivalry.

Specifications and couriosity leads the way to certain unanswered questions that lurk beneath the hairy surfaces and the golden locks of joy ring the bells of humanity versus beast.

How related can mutations and the contemporary use of sampling be? Sampling where wookies and Mick Hucknall easily can find themselves in the same sphere. Does this develop circular, linear or ping-pong and/or zigzag? Is there a lake for all these mixed rivers or do they just keep on transforming in their freestyle manner? What is natural? What will end up in the sea of gibberish?

My talking takes place where this installation's curly red threads has reached so far. Anything could happen from here... "

12.03.2008

Og vejret

"I morgentimerne nogen regn, men ellers kommer der regn og byger af og til..."

(DMIs regionaludsigt for hovedstadsområdet 12/3 kl. 5.00)

11.03.2008

Chewbacca i kunsten, netop nu

Som nævnt optræder Star Wars-figuren Chewbacca i to af mine galleri-anmeldelser fra sidste uge, nemlig i et billede af Ivan Andersen og hos en af Kissmamas gadekunst-figurer.

For dem, der ikke lige kan huske Chewbacca, ser han sådan ud:
chewbacca.jpg

Nedenfor vil jeg præsentere de to værker og overveje hvad Chewbacca laver i kunsten netop nu:

Chewbacca
Chewbacca er en wookie – en race af væsener, der kan minde lidt om intelligente menneskeaber, men som er ekstremt lodne, og hvis sprog (”shyriiwook”) består af brølende lyde. Chewbacca er en dygtig skytte med sin ”bowcaster” og er pilotassistent på heltenes rumskib, Millenium Falcon.

Chewbacca hører til de fantasy/science fiction-væsener, der er blevet ekstremt populære og fx også kan fås som legetøj. Der er noget fascinerende over wookiens blanding af intelligens og dyriskhed, følsomhed og aggression, som gør ham til en af de mest elskede Star Wars-figurer, kun overgået af robotten R2-D2. Der er dog slet ikke den farlighed og uudgrundelighed, der præger Gollum fra Ringenes Herre, som nok er min personlige favorit i denne kategori.

At Chewbacca pludselig præger dansk kunst anno marts 2008 er mig en gåde. Jeg kan ikke huske at have set ham optræde der før, og der er mig bekendt ingen ydre anledning til at Chewbacca optræder i hovedet på to meget forskellige kunstnere. Kald det bare et tilfælde, men som med så mange andre tilfældigheder, kan det give anledning til sammenligninger som ellers ikke ville være fundet sted.

Ivan Andersen: Canapé (2008)
Ivan Andersen udstiller sine nyeste billeder på Galleri Bo Bjerggaard, og jeg har anmeldt udstillingen her. Et af billederne hedder Canapé, og på det ser man Chewbacca (eller i hvert fald en wookie) til noget der kunne ligne en grillfest:
Canapé.jpg

Under en parasol står en grill med noget kød på og en mand (værten?) med korslagte arme. Den eneste gæst er Chewbacca, der med sit koggerbælte om skulderen er på vej hen til den ”buffet” som består af noget bæbrunt på en tallerken og et glas mælk. Bordet er beklædt med en rødternet dug, og det hele er trashet på en 70’er-agtig måde. Der er intet glamourøst over denne grillfest, og det at der ikke er andre end Chewbacca og den tilknappede og ansigtsløse mand, giver billedet et foruroligende skær, der forstærkes af Chewbaccas ansigtsudtryk: han ser nærmest aggressiv ud, måske bare fordi han er sulten? En mere dramatisk fortælling ville være at Chewbacca simpelthen har gate-crashet festen, at han er trængt ind for at stjæle mad fra en grillmiddag der endnu ikke er begyndt. Han kan altså både være ven og fjende.

Når jeg opmaler disse scenarier skal det naturligvis ikke glemmes at Ivan Andersen laver collage-agtige malerier, der ikke går op, og hvor der er meget andet end denne scene: en standerlampe og adskillige abstrakte figurer, der slynger sig gennem rummet og bryder med det, skaber andre rumligheder og især flader. Men nu handler det om Chewbacca, der i sandhed er en ambivalent skikkelse i billedet.

Titlen ”Canapé” henviser i øvrigt til pindemadder (og dermed reception/ferinisering) snarere end grillfest. Måske er Chewbacca en ferniseringsløve – ham der går til ferniseringer hver fredag for at få gratis snack og vin og føle sig som en del af kunstnermiljøet? Men billedet siger altså entydigt grillmad.

Kissmama: Chewbacca was my lover
Kissmama laver gadekunst i København, og hendes figurer hænger overalt i byen. Man kan danne sig et overblik på udstillingen UdtrykindeRumkammerat, som jeg har anmeldt her. En af hendes figurer bærer udsagnet ”Chewbacca was my lover”. Hvad man ikke kan se af anmeldelsen, viser jeg nu her:
Kissmama.jpg

Udsagnet er påhæftet en ældre herre med buskede øjenbryn, og ikke en kvinde, som man måske ellers kunne have forestillet sig. Hvis det havde været en kvinde, var vi ovre i King Kong-land med en række klichéer om kvinders begær efter vilddyr og handyr. Men Chewbaccas elsker er altså en mand, og ikke en gang en mand fra Star Wars-segmentet. Han ligner en, der ser tv-nyheder og en læser god krimi frem for at gå i biffen og se Star Wars, som han finder pjattet. Så hvordan er han blevet Chewbaccas elsker? Hvad ser de to dog i hinanden? Skal man virkelig forestille sig dem i sengen sammen? Gå hånd i hånd i Ørstedsparken? Eller måske til grillfest?

Opdatering: Kissmama giver selv et svar nedenfor i en kommentar. Hint: de sammenvoksede øjenbryn.

Sammenstilling
Der er tale om to meget forskellige billeder, men de har én ting til fælles: fantasien om at Chewbacca omgås almindelige mennesker i en prosaisk hverdag. Chewbacca er fascinerende fordi han ligger på grænsen mellem det menneskelige og det umenneskelige, og deri ligger fascinationen af hans pludselige og selvfølgelige optræden her på jorden. Han er det vilddyr, som sætter vores småborgerlige hverdag i perspektiv, men som er civiliseret nok til at indgå i en urban virkelighed.

---
Opdatering: Brian Ravnholt Jepsen har netop oplyst at han var involveret i et Chewbacca-relateret værk på Forårsudstillingen sidste år. Det vil han forhåbentlig fortælle mere om her.

10.03.2008

Superhelte, collagermaleri, gadekunstfigurer og hvide værker

I sidste uge anmeldte jeg fire udstillinger:
Ivan Andersens fascinerende malerier
Vuk Vidors despressive superhelte
Kissmamas gadekunst
Eva Steen Christensens hvide skulpturer med rødder og fibonacci-strukturer

Jeg skal som sædvanlig nævne at overskrifter, billedtekster og manchetter ikke er mine - de er ændret til web-versionen.

Jeg var nødt til at forkorte Eva Steen Christensen-teksten, og den kan nok virke mere studs end det var meningen. Jeg er desværre kommet til at slette mine bekrivelser af et par af de andre gode værker fra udstillingen.

En sjov, lille ting er at Chewbacca optræder i to af udstillingerne, der ellers er meget forskellige. Det vil jeg skrive et lille essay om en af de følgende dage.

08.03.2008

Kunstdefinition

Man kan ikke definere kunst. Det kan man virkelig ikke. Ikke desto mindre har jeg for anden gang rodet mig ud i en definition på kunst. Det er ovre på Det spekulative øre, og diskussionen er allerede i gang: se her.

Camilla: 24 plader på 24 timer

Et af de mere mærkværdige musikalske eksperimenter finder sted i dette døgn: de næste 24 timer indspiller bandet Camille 24 plader, som løbende publiceres online til download. Så vidt jeg kan forstå er der tale om støjimprovisationer, og bl.a. Per Gøtz (kendt fra Frodegruppen 40) og Nikolaj Zeuthen (kendt fra Skammens vogn og bidragyder på Det spekulative øre) vil kigge forbi og optræde som gæstemusikere. Det samme vil ifølge pressemeddelelsen bandet The Floor Is Made Of Lava og brødrende Woetman.

Se hjemmesiden her og læs pressemeddelelsen nedenfor:

Pressemeddelelse
Orkesteret Camilla inviterer på online marathon eksperiment. 24 plader indspilles og udgives online – på blot 24 timer.

Et marathon kan udføres i mange ulige genrer. Også som eksperimenterende støj. Det vestjysk baserede orkester Camilla indspiller, designer og udgiver 24 plader på blot 24 timer fra deres hemmelige studie i København. Publikum kan følge resultaterne hver time på Camillas hjemmeside.

Kasper Haulund, en af arrangørerne, udtaler, "at efterhånden som studieudstyr er blevet hver mands eje, kan selv små bands tillade sig at kaste sig ud i mere mærkværdige eksperimenter, uden det skal koste dyr studietid. Dét gør vi netop i weekend d. 8-9 marts, hvor vi i et hæsblæsende tempo vil forsøge at sætte en vanskelig rekord. Det betyder, at vi i løbet af ét døgn skal formå at passe spisning, toiletbesøg, cigaretpauser osv. ind efter hver time at kunne præstere et styk færdig CD med cover."

Undervejs kommer kunstnere, musikere og digtere i en lind strøm forbi og hjælper Camilla med at forme projektet. De får bl.a. besøg af digterbrødrene Lars-Emil og Peter-Clement Woetmann, og medlemmerne fra det fremadstormende band, 'The Floor is made of Lava', ser også forbi i løbet af natten.

Projektet munder ud i både en dokumenterfilm og en fotoudstilling om anstrengelserne. De vises engang i maj i udstillingslokalerne 'Gammelkongevej 39M' på samme adresse. Her bliver samtlige 24 originale plader sat på auktion, og fremmødte kan høre musikerne fortælle lidt om det anstrengende forløb.

Tidspunkt og sted
Lørdag d. 8 marts fra kl. 09:00 – søndag d. 9 marts kl. 09:00 på www.camillamedk.dk. Publikum kan downloade musikken og covers løbende fra hjemmesiden.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2