« Superhelte, collagermaleri, gadekunstfigurer og hvide værker | Forside | Og vejret »

11.03.2008

Chewbacca i kunsten, netop nu

Som nævnt optræder Star Wars-figuren Chewbacca i to af mine galleri-anmeldelser fra sidste uge, nemlig i et billede af Ivan Andersen og hos en af Kissmamas gadekunst-figurer.

For dem, der ikke lige kan huske Chewbacca, ser han sådan ud:
chewbacca.jpg

Nedenfor vil jeg præsentere de to værker og overveje hvad Chewbacca laver i kunsten netop nu:

Chewbacca
Chewbacca er en wookie – en race af væsener, der kan minde lidt om intelligente menneskeaber, men som er ekstremt lodne, og hvis sprog (”shyriiwook”) består af brølende lyde. Chewbacca er en dygtig skytte med sin ”bowcaster” og er pilotassistent på heltenes rumskib, Millenium Falcon.

Chewbacca hører til de fantasy/science fiction-væsener, der er blevet ekstremt populære og fx også kan fås som legetøj. Der er noget fascinerende over wookiens blanding af intelligens og dyriskhed, følsomhed og aggression, som gør ham til en af de mest elskede Star Wars-figurer, kun overgået af robotten R2-D2. Der er dog slet ikke den farlighed og uudgrundelighed, der præger Gollum fra Ringenes Herre, som nok er min personlige favorit i denne kategori.

At Chewbacca pludselig præger dansk kunst anno marts 2008 er mig en gåde. Jeg kan ikke huske at have set ham optræde der før, og der er mig bekendt ingen ydre anledning til at Chewbacca optræder i hovedet på to meget forskellige kunstnere. Kald det bare et tilfælde, men som med så mange andre tilfældigheder, kan det give anledning til sammenligninger som ellers ikke ville være fundet sted.

Ivan Andersen: Canapé (2008)
Ivan Andersen udstiller sine nyeste billeder på Galleri Bo Bjerggaard, og jeg har anmeldt udstillingen her. Et af billederne hedder Canapé, og på det ser man Chewbacca (eller i hvert fald en wookie) til noget der kunne ligne en grillfest:
Canapé.jpg

Under en parasol står en grill med noget kød på og en mand (værten?) med korslagte arme. Den eneste gæst er Chewbacca, der med sit koggerbælte om skulderen er på vej hen til den ”buffet” som består af noget bæbrunt på en tallerken og et glas mælk. Bordet er beklædt med en rødternet dug, og det hele er trashet på en 70’er-agtig måde. Der er intet glamourøst over denne grillfest, og det at der ikke er andre end Chewbacca og den tilknappede og ansigtsløse mand, giver billedet et foruroligende skær, der forstærkes af Chewbaccas ansigtsudtryk: han ser nærmest aggressiv ud, måske bare fordi han er sulten? En mere dramatisk fortælling ville være at Chewbacca simpelthen har gate-crashet festen, at han er trængt ind for at stjæle mad fra en grillmiddag der endnu ikke er begyndt. Han kan altså både være ven og fjende.

Når jeg opmaler disse scenarier skal det naturligvis ikke glemmes at Ivan Andersen laver collage-agtige malerier, der ikke går op, og hvor der er meget andet end denne scene: en standerlampe og adskillige abstrakte figurer, der slynger sig gennem rummet og bryder med det, skaber andre rumligheder og især flader. Men nu handler det om Chewbacca, der i sandhed er en ambivalent skikkelse i billedet.

Titlen ”Canapé” henviser i øvrigt til pindemadder (og dermed reception/ferinisering) snarere end grillfest. Måske er Chewbacca en ferniseringsløve – ham der går til ferniseringer hver fredag for at få gratis snack og vin og føle sig som en del af kunstnermiljøet? Men billedet siger altså entydigt grillmad.

Kissmama: Chewbacca was my lover
Kissmama laver gadekunst i København, og hendes figurer hænger overalt i byen. Man kan danne sig et overblik på udstillingen UdtrykindeRumkammerat, som jeg har anmeldt her. En af hendes figurer bærer udsagnet ”Chewbacca was my lover”. Hvad man ikke kan se af anmeldelsen, viser jeg nu her:
Kissmama.jpg

Udsagnet er påhæftet en ældre herre med buskede øjenbryn, og ikke en kvinde, som man måske ellers kunne have forestillet sig. Hvis det havde været en kvinde, var vi ovre i King Kong-land med en række klichéer om kvinders begær efter vilddyr og handyr. Men Chewbaccas elsker er altså en mand, og ikke en gang en mand fra Star Wars-segmentet. Han ligner en, der ser tv-nyheder og en læser god krimi frem for at gå i biffen og se Star Wars, som han finder pjattet. Så hvordan er han blevet Chewbaccas elsker? Hvad ser de to dog i hinanden? Skal man virkelig forestille sig dem i sengen sammen? Gå hånd i hånd i Ørstedsparken? Eller måske til grillfest?

Opdatering: Kissmama giver selv et svar nedenfor i en kommentar. Hint: de sammenvoksede øjenbryn.

Sammenstilling
Der er tale om to meget forskellige billeder, men de har én ting til fælles: fantasien om at Chewbacca omgås almindelige mennesker i en prosaisk hverdag. Chewbacca er fascinerende fordi han ligger på grænsen mellem det menneskelige og det umenneskelige, og deri ligger fascinationen af hans pludselige og selvfølgelige optræden her på jorden. Han er det vilddyr, som sætter vores småborgerlige hverdag i perspektiv, men som er civiliseret nok til at indgå i en urban virkelighed.

---
Opdatering: Brian Ravnholt Jepsen har netop oplyst at han var involveret i et Chewbacca-relateret værk på Forårsudstillingen sidste år. Det vil han forhåbentlig fortælle mere om her.

Kommentarer

Der er en vigtig ting som du overser Hr. Sangild. Den nydelige herres øjenbryn!
Hvis man kigger efter vil man kunne se at der her er tale om et såkaldt unibrow og i følge overtro betyder det at personen er vareulv. Ergo er der tale om at der måske gemmer sig noget noget dyrisk i denne person. Hvilket giver ham en lighed med Chewbacca.

Du har ret, ærede fru Kissmama, det havde jeg ikke lige tænkt på. Så er det godt at du selv kan hjælpe.

Og det bestyrker jo sådan set konklusionen, idet varulven vel er det stærkeste udtryk for det dyriskes indbrud i det tilsyneladende almindelige og civiliserede menneske. Varulven ligger på grænsen mellem det menneskelige og det umenneskelige, eller rettere: den svinger mellem de to.

Eller her "swinger mellem de to." ;)

Der sidder en"All my heroes take cocaine" lige uden for min hoveddør. Det er vidunderligt. Selvom det regner hele tiden, er jeg glad næsten hver gang jeg er på vej op af trappen.

Det sker tit at når man først har fået øje på et fænomen, så dukker det op alle vegne. Jeg sidder og læser en bog af Michel Chion om stemmer i film, og dér dukker Chewbacca også pludselig op. Det er måske ikke så underligt i sig selv, da hans stemme er ret markant, men hvorfor lige få dage efter jeg har skrevet om Chewbacca her? Jeg synes altså ikke at han dukkede så meget op førhen.

Det som Chion skriver er egentlig ganske kort, nemlig at Chewbacca er en opdatering af The Cowardly Lion fra The Wizard of Oz. (Han er i gang med at påstå Star Wars i det hele taget er en opdatering af denne musical).

(Michel Chion: The Voice In Cinema s. 165-66)

Jeg tror der er tale om paranoide-kritiske tunnelsyn

Til Forårsudstillingen 2007 havde en ven og jeg (Allan Nicolaisen) lavet en ret omfattende installation som omhandlede Chewbacca, Mick Hucknall (forsanger i Simply Red) og os selv. Vi var på det tidspunkt dybt optaget af mutation, kommunikation og transformation. Derudover har der altid ligget en fascination af Mick Hucknall's utroligt røde krøllede hår og luret og med denne installation fik vi bogstaveligt talt samlet en masse røde trøde omkring de ting vi har lavet førhen og altså nu, taget op på et højere (omend en smule mere indviklet) niveau.

Installationen bestod af: 4 videoer, materialer fra de forskellige videoer, kulisser, ghettoblaster med oplæsning af projekttekst og en sokkel med teksten der blev oplæst, således at folk kunne tage noget med hjem eller bare læse på stedet.

Nuvel, titlen på værket var "Kashyyyk Autumn". Kashyyyk er Chewbacca's planet og Autumn betyder jo bare 'efterår' men efteråret er samtidig den tid på året hvor noget dør for at noget nyt kan blomstre op/frem.
En nærmere projekt forklaring kan læses til sidst i indlægget - det er det samme som publikum kunne læse til udstillingen.

De 4 videoer bestod af flg:

1 video der dokumenterer en performance hvor vi gennemgår en transformation/forsøget på en mulig mutation i forbilledet på Chewbacca - det forsøges vha metaforer blandet med nærmest elendig revyagtigt skuespil. Kort fortalt: gammel mand dør (efterår, noget dør for at noget nyt skal blomstre frem) og en grå ånd som er en slags personificering af det sjælelige aspekt på planeten Kashyyyk, genopliver den gamle mand i forbilledet af Chewbacca - og her gennemgås bl.a. så en rulning gennem hhv først tapetklister og derefter menneskerhår. Sidste instans i genoplivningen er Chewbacca's genkendelige skrål, som nærmest skal indikere en fuldendt transformation/mutation. Som kulisser er brugt simple papplader og optagelserne er lavet med 2 videokameraer således at belysningen samt dynamikken i performancen bevarer et interessant fokus.

Video 2 & 3 er begge dokumentationen af den nye transformerede og muterede gamle mands virke på jorden, vores tid, vores omgivelser. Han er konfus og slet ikke vant til omgivelserne. Hans ansigt er rullet ind i hår (rødt hår, for det er første gang vi stifter bekendtskab med Mick Hucknall her) Begge videoer indeholder de samme 15 mins optagelse og til begge er der et lydspor der er lavet af to simple mobiltelefoners komponerede musik (begge forskellige stykker musik), spillet simultant og mixet ned i tempo såldes at atmosfæren bliver noget nærmest et clash mellem noget jordisk og ikke-jordisk. Som hvis Sigur Ros spillede det langsomste de nogensinde kunne præstere mens forsangeren groede så meget skæg at hans lyse falsetstemmes toner blev kvalt i hår på vejen ud. Ydermere afspilles videoer forskudt af hinanden så der nærmest skabes en stereoeffekt på lydsiden mens billedsiden hele tiden skifter fokus.

Video 4 er et kontinuerligt diasshow der viser en vellykket mutation af hhv Chewbacca og Mick Hucknall i forskellige kompositioner samt positurer.

Fælles for samtlige 4 videoer er, at de alle er blevet re-recorded. Vi fremviste dem med en projector på en væg hvorpå vi havde hængt et stort stykke bølget papir op, således at hele produktionen fik et søsygt og håndholdt udtryk.

Til Forårsudstillingen havde vi bygget rummet op sådan, at papvæggene gik igen og komplimenterede vores egen performance dokumentation og samtidig for at skabe den helt rigtige æstetiske ramme eller sfære om værket.

Da Chewbacca er fra en Science fiction film valgte vi at fokusere på det fremtidige eller det futuristiske element som udgangspunkt til en oplæst tekst - ergo, det skulle ikke være os selv der ville læse en slags projekt forklaring op (eller nogle ord om hvorfor vi fandt hele dette cirkus interessant) men derimod kan man på en computer taste ord ind, som computeren så læser op men en fantastisk futuristisk Tron-agtig voice. Det gjorde vi så og teksten blev afspillet under hele udstillingen. Og den tekst beskriver eller prøver at formidle vores budskab ud til et publikum og derfor vil jeg slutte med den her :

"Kashyyyk Autumn explores our sense of autumn and the moods autumn calls forth.

It deals with our perceptions on how mutations operate in relation to modern society. Kashyyyk Autumn is a little chaotic. Red threads are gathered and used for a nice red sweater of beauty - beauty for the sweater's owner. So what we have now is mutated red threads telling stories about all these instincts that end up on the planet Kashyyyk.

Exciting dialogue in between the deepest depths of animal and mankind is what goes on. A face to face investigation of the instincts that rule the pure red thread sweater-covered bodies of all mutated parties involved. The interaction between the elements and characters that are sampled and later resampled is honestly a true significant modern detailed kind of fairytale that also operates and finds it's process through patterns and potency. Vital rivalry.

Specifications and couriosity leads the way to certain unanswered questions that lurk beneath the hairy surfaces and the golden locks of joy ring the bells of humanity versus beast.

How related can mutations and the contemporary use of sampling be? Sampling where wookies and Mick Hucknall easily can find themselves in the same sphere. Does this develop circular, linear or ping-pong and/or zigzag? Is there a lake for all these mixed rivers or do they just keep on transforming in their freestyle manner? What is natural? What will end up in the sea of gibberish?

My talking takes place where this installation's curly red threads has reached so far. Anything could happen from here... "

Det var med undren, jeg læste Torben Sangilds forbløffelse over Chewbaccas hyppige optræden, -hjemme hos mig ser eller hører jeg ham nemlig dagligt.

Som mange sikkert har noteret sig, har Star Wars i øjeblikket en kæmpe revival. Min søn på 4 var Luke Skywalker til fastelavn, fik figurer og lego i julegave, leger ofte med dem – både alene og sammen med sine kammerater og har med forældres hjælp gennemført Lego Star Wars spillene på PC.

Jeg er de sidste dage – inspireret af Sangilds anmeldelser – blevet mere og mere opmærksom på Chewbaccas rolle i dette børneunivers. I går spurgte jeg min søn og hans 1 år ældre kammerat om hvad de synes om Chewbacca. Min søn så ham helt klart som en ven, mens kammeraten ville løbe bort, hvis han mødte ham i virkeligheden! Jeg spurgte så, om de så ham som et slags kæledyr: ”Nej – han er ikke kun et dyr, men også slags et menneske, bare dækket af hår - han går jo som et menneske, men siger denne her lyd (agrrrhhh..)”. Når de leger, er min søn indimellem Chewbacca, fortalte ham mig, - for så skulle de andre passe på ham. Desuden fik jeg at vide, at Chewbacca blev født samme dag som Han Solo, for de var jo sammen, da de andre mødte dem.

Jeg er hverken børnepsykolog eller pædagog og kan kun som lægmand tolke på disse iagttagelser ud fra almindelig sund fornuft. Med den mener jeg at kunne konkludere, at Chewbacca ligesom i voksenuniverset også hos børnene er udtrykker ”farlighed og uudgrundelighed” (Sangilds ord), og at blandingen af ”intelligens og dyriskhed, følsomhed og aggression” også genkendes af børnene.

Om disse iagttagelser giver noget til tolkningen af de anmeldte værker, vil jeg lade være op til anmelderen selv at svare på. I stedet vil jeg svare på Sangilds undren over Chewbaccas hyppige optræden på den danske kunstscene: Måske kunstnerne blot har hentet inspiration i nærmiljøet ...

Jeg er også overbevist om, at Chewbaccas tilsynekomst i kunsten hænger sammen med Star Wars-bølgen.
En ny serie rumskibe er netop kommet "på lego", som min syv-årige søn siger ("Jeg ønsker mig Luke Skywalker på Lego") Alle drengene i klassen spiller Lego Star Wars på PS, de bygger rumskibe, og hver morgen er en kamp for at undgå, at de mange små figurer ryger med i lommen for senere at forsvinde, om ikke i rummet, så formentlig i skolegården.
Chewbacca er sej, fordi han ser sjov ud og kan hive armene af de onde - hvilket jo også understreger, at han selv er på den rigtige side.

Og alle vi forældre, som så filmene som teenagere, vi synes jo også, det er sjovt, så vi skubber jo lystigt på. Således har jeg tilbragt en del af påsken med at se den gamle trilogi med min søn - og glæde mig over, at dialogen er så sparsom.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2