« Kunsten bag tremmer | Forside | Underskriftindsamlinger på nettet »

27.03.2008

Sunleif Rasmussen: String Against String

Ud over at anmelde kunst i Politiken, er det nu også meningen at jeg skal anmelde musik ind imellem, når jeg har tid.

Som det første har jeg anmeldt den færøske komponist Sunleif Rasmussens CD String Against String. Anmeldelsen kan læses her.

Den skulle være meget kort, og jeg var da også nødt til at skære i den til sidst. Nedenfor kommer et fraklip, hvor jeg beskriver endnu et værk fra cd'en og en yderligere kommentar:

Fraklip fra anmeldelsen
Når Sunleif Rasmussen kalder sin violinkoncert for ’Årstidssange’, så er associationen til Vivaldi uundgåelig. Her er der dog blot tale om fire satser frem for fire koncerter, og man får ikke at vide hvilken sats der skulle repræsentere hvilken årstid. Soloviolinen er ofte blot en del af den samlede stryger-lydmasse, men jævnligt træder den frem med melodiske temaer, der har klare referencer til barok og klassik.

Supplerende kommentar
Ud over beslægtetheden med Bent Sørensen, er der ind imellem også et stærkt slægtskab med Poul Ruders, såsom i værket Grave, der kan minde om Ruders-værker som Gong og Saaledes Saae Johannes i deres dramatiske klangudviklinger og i instrumenteringen.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2