« Kunstdefinition | Forside | Chewbacca i kunsten, netop nu »

10.03.2008

Superhelte, collagermaleri, gadekunstfigurer og hvide værker

I sidste uge anmeldte jeg fire udstillinger:
Ivan Andersens fascinerende malerier
Vuk Vidors despressive superhelte
Kissmamas gadekunst
Eva Steen Christensens hvide skulpturer med rødder og fibonacci-strukturer

Jeg skal som sædvanlig nævne at overskrifter, billedtekster og manchetter ikke er mine - de er ændret til web-versionen.

Jeg var nødt til at forkorte Eva Steen Christensen-teksten, og den kan nok virke mere studs end det var meningen. Jeg er desværre kommet til at slette mine bekrivelser af et par af de andre gode værker fra udstillingen.

En sjov, lille ting er at Chewbacca optræder i to af udstillingerne, der ellers er meget forskellige. Det vil jeg skrive et lille essay om en af de følgende dage.

Kommentarer

Det essay ser jeg klart frem til når man tager i betragtning, at på Forårsudstillingen sidste år havde jeg og en ven en stor installation med temaet: Chewbacca vs Mick Hucknall vs os selv - således blev "Mickbacca" en realitet. Installationen bestod af 4 videoer (en med performance, 2 med iscenesættelse af Mickbacca i muteret udgave og endelig en video med diasshow af hhv Chewbacca og Mick Hucknall sammensat til Mickbacca), materiale spor, lyd og tekst. Jeg vil gerne sende dig noget relevant foto materiale m.m. hvis du skulle være interesset i at se/høre mere.

Nu har jeg ikke læst selve din artikel fra Politiken på print men kan kun forholde mig til onlineversionen, men hvis man kan tillade sig at sige noget sådant, virker Vuk Vidors kritik af USA lidt ... banal?

Jeg synes meget godt om tegneserier, men jeg synes efterhånden, at det forpligter ekstra, når man kritiserer USA, når det er gjort så meget før; 'kliché'-prædikatet hænger jo så farligt over kunstneren, når han giver sig ud i et sådant projekt - ikke fordi jeg skal være normativ.

Kan du - uden at transkribere hele den oprindelige artikel - løfte sløret for, hvilke aspekter i din anmeldelse, man ikke kunne se i uddraget af din artikel - for eksempel hvilke elementer han benytter sig af for at udvide sin kritik?

Captain America, der lader til at være udgangspunktet for forestillingen, kunne også være et sjovt anmeldelsesudgangspunkt, idet han for nogle få måneder siden efter flere årtiers tegneserie blev "dræbt".

@Brian: Det vil jeg meget gerne høre mere om!

@Niclas: Du har helt ret i at det er ekstra forpligtende at lave en kritik af USA på et tidspunkt hvor det er en kliché. Og jeg vil heller ikke sige at Vuk Vidors forsøg er ubetinget vellykket.

Men man må aldrig dømme en udstilling på en kort anmeldelse - man skal se den først. Den er stor - der er mange værker, og de tager fat i forskellige aspekter af USAs krise. De enkelte værker er fulde af tegn, og det som er afbildet ved anmeldelsen er et af de mindre konkrete. Et gennemgående træk som jeg ikke fik nævnt er at superheltens talebobler er blevet tomme.

Værkerne indgår i en quadrologi, hvor denne udstilling er nummer to. Den første tog udgangspunkt i Elvis Presley.

Jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle mene om udstillingen da jeg gik derfra, og det er jeg for så vidt stadig. Den er på sin vis for meget i sin hårdtslående tegneserie-ekspressionisme, men det bliver samtidig måske retfærdiggjort af temaet og de myter der er på spil. Da jeg sad og skrev anmeldelsen og kiggede i kataloget var jeg overvejende positivt stemt. Men jeg kan stadig blive i tvivl.

Jeg lavede lidt research på Captain America, som har haft flere inkarnationer siden 2. Verdenskrig, men det førte for vidt at udfolde diverse paralleller. Du skal være velkommen til at komme med en Captain America-lektion her.

Lad mig blot nævne at Captain America oprindeligt var en svagelig kunststuderende, som fik sine superkræfter gennem en mikstur som den amerikanske hær havde udviklet med den hensigt at skabe en superkriger i kampen mod Hitler.

I øvrigt er der en del paralleller mellem Captain America og The Escapist i Michael Chabons fremragende roman The Amazing Adventures of Kavalier & Clay (Den utrolige historie om Cavalier & Clay), som hermed er anbefalet til alle.

Quadrologielementet lyder meget interessant; i så fald vil jeg glæde mig til at se, hvordan hans tredje udstilling viderefører hans projekt.

Hvad angår Captain America og hans død ville det ikke komme bag på mig, hvis der har været et par modsigende forløb og eventuelt flere typer tegneserier, han er indgået i; dén slags er der så meget af inden for tegneseriens verden.

Hvad angår selve CAs død, fandt den sted ~marts 2007 i Captain America vol. 5, #25 jf. Wikipedia, hvor CA blev dræbt ved skud af en hjernevasket og ellers godhjertet person - som det jo så ofte sker i virkeligheden. Jeg har ikke selv læst tegneserien bortset fra det specifikke nummer. Af hvad jeg erindrer, sker hans død umiddelbart på en meget stenet måde af en kæmpehelt at være, men jo også meget symbolsk at se det ske på en så meningsløs og tilfældig måde, som det sker i den virkelige verden; han dør ikke et i et eller andet martyrium, som Superman i sin tid gjorde, men ret så "ligegyldigt".

Jeg kan ikke huske, om Captain America-filmatiseringen adskiller sig fra tegneserien, men i filmen bliver CA frosset ned og antages derfor for at være død, indtil han dukker op igen, hvilket måske er det modstridende, du er stødt på i din research.

I forbindelse med Captain Americas død fik den kendte vært, Stephen Colbert, (skam få dem, der ikke kender ham) overrakt skjoldet, som blev anvendt i filmatiseringen - jeg går i hvert fald ud fra, at det er dér, den var fra. Mere fx hér.

Alt, bl.a. ovennævnte overrækning, tyder på, at der - til stor forskel fra nærmest samtlige andre tegneserier - ikke vil blive nogen genopstandelse i Captain Americas tilfælde, hvilket gør hans død desto mere dramatisk.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2