Arkiv: april 2008

« marts 2008 | Forside | maj 2008 »

20.04.2008

Kunstens væsen?

Aardman har animeret tilfældige amerikaneres bud på hvad kunst handler om:

(Tak til Magnus Kaslov for link).

19.04.2008

Lyd som middel mod teenagere: 'Mosquito'

Da jeg første gang hørte om at man kan bruge højfrekvent lyd til at skræmme teenagere væk med, synes jeg mest det lød som en sjov kuriositet - især fordi teenagerne kunne bruge samme teknologi til at modtage beskeder uden at de voksne kunne høre det. Men nu er det blevet alvor.

Ideen er ganske simpel: voksne mennesker er konstant i gang med at nedsætte deres hørelse, og det går først ud over de højfrekvente lyde - dem over 15 kHz. Det betyder at de fleste børn og unge mennesker kan høre frekvenser som de fleste voksne ikke kan høre. Samtidig er højfrekvent lyd isoleret set ubehagelig.

Så en englænder fik den ide at skræmme teenagere der hang ud på indkøbscenterets torv væk ved at spille en kraftig 16-20 kHz tone på stedet, hvilket fik skræmt teenagerne væk uden at genere de øvrige kunder. (Bortset måske fra diverse børn). Han tog patent på teknologien, og lydmaskinen 'Mosquito' blev udviklet. Den har taget navn efter det at man kan skræmme myg væk med ultralyd. Og her ligger så en af anstødsstenene: parallellen mellem unge mennesker og parasitter.

Det lidt morsomme var så at teenagerne selv fandt på at udnytte deres ekstra hørelse ved at installere højfrekvent lyd som SMS-signal i deres mobiltelefon. Sådan kunne de modtage SMS'er i undervisningen uden at læreren kunne høre det.

Nu viser det sig så at teknologien faktisk bliver brugt rundt omkring, og Politiken har i dag taget emnet op. Især i England og Belgien er Mosquito blevet et hit for private virksomheder, der ikke gider have nogen unge rendende. Der er bare så vidt jeg kan se både nogle praktiske og nogle principielle problemer, som jeg vil forsøge at opregne her:

1. Der er kun tale om en statistisk forskel mellem unge og ældre - der er naturligvis ikke nogen klar grænse for hvem der kan høre tonen og hvem ikke. En af Politikens testpersoner på 39 år kunne sagtens høre lyden og fandt den stærkt ubehagelig. Det betyder at man ikke entydigt skræmmer unge væk, men slet og ret folk med god højfrekvent hørelse.

2. Børn kan så vidt jeg ved også høre disse lyde. Således går det ud over børn og deres forældre.

3. Der er et principielt problem i at ville udelukke en bestemt aldersgruppe fra det offentlige rum. Selv om mange af de irriterende 'parasitter' er unge, er det jo langtfra alle unge der begår hærværk og generer andre folk på gaden. Så de 90% teenagere som ikke har gjort noget, lider under tiltaget. Der er noget totalitært over denne magtudøvelse.

4. Lyd spreder sig rumligt. Det er svært at begrænse lyd til et bestemt areal. For eksempel havde en belgisk bank opstillet 'Mosquito' uden for deres indgang for at undgå teenagere uden penge, men det gik ud over en uskyldig dreng, som hver dag tog bussen fra busstoppestedet ud for banken. Han fik det dårligt og fik langvarig hovedpine.

Det handler om magt og territorium i det offentlige rum - noget der til stadighed er kamp om. Lyd er forbundet med territorial adfærd, lige fra fuglesang til bilstereoer for nedrullede vinduer. Banken (som er privat) rækker territorialt ud i det offentlige rum (busstoppestedet).

5. Det er ganske vist umiddelbart uskadeligt, men man kender ikke langtidseffekten af at være udsat for højfrekvente lyde. Hvad med folk der skal arbejde i nærheden af disse maskiner? Selv om man ikke kan høre lyden, kan den godt have en fysisk påvirkning. Det er faktisk ganske sandsynligt. Som en fransk ørelæge siger: "En langvarig påvirkning af denne meget intense og højfrekvente lyd, kan være skadelig og nedsætte hørelsen".

Facts
- 'Mosquito' er tilladt i hele EU, men der er folk der arbejder på et forbud.
- Den kan købes i Storbritannien, Belgien, Holland og Frankrig og bruges især ved butiscentre, skoler, byggepladser og perkeringspladser. Hvis den kommer til Danmark vil den koste 10-15.000 kr.
- Selv Mosquitos opfinder, Howard Stapleton, er kritisk over for den udbredelse og efterlyser en lovgivning på området.

Links
Politiken: Hyl skal skræmme unge væk. Læs mere i papiravisen.
Tidligere indlæg om email-overvågning

17.04.2008

Trommeslager stjæler opmærksomheden

Det er en næsten ufravigelig regel i popmusik at det er sangeren der er centrum - ikke blot i lydproduktionen, men også i sceneoptræden. Her er et morsomt eksempel på en koreansk trommeslager, der ikke accepterer sin tildelte rolle som tilbagetrukken baggrund. Eller også bliver han bare ekstatisk grebet af musikken. På en måde virker det bare som om sangen er for lille til at rumme hans ambitioner. Og det er svært ikke at holde af ham. (Tak til Jacob Lillemose for link).

Ung forsker

Jeg er blevet portrætteret i bladet Humanist som denne månedes unge forsker. Det er en stor ære, ikke mindst at bære betegnelsen "ung" når man så småt nærmer sig de unævnelige 40.

Interviewet ligger online her. Det handler om min aktuelle forskning i elektronisk musik.

Jeg er godt tilfreds med artiklen, som for en gangs skyld bygger på en lydoptagelse af interviewet frem for de sædvanlige stikord, og det er tydeligt at journalisten har gjort sig umage. Jeg har også fået artiklen til gennemsyn, og fik rettet et par småting. Der er dog én lille fejl, som jeg overså, og som læst bogstaveligt kan få mig til at lyde ganske uvidenskabelig, så nu kommentarer jeg den lige her på bloggen, hvor intet er for småt til at blive trådt rundt i:

Der står at "det handler om at finde ud af, hvad tingene betyder for mig". De sidste to ord i denne sætning skulle ikke have været der, og jeg er 100% sikker på at jeg ikke sagde dem. Det handler naturligvis ikke om hvad noget betyder for mig - det ville være subjektivt, egocentrisk og uvidenskabeligt. Det hermeneutiske projekt (i ordets bredeste forstand), handler om hvad tingene betyder. Punktum. Og mit projekt handler om betydningsdannelsen i elektronisk musik. Så skulle det vist være sat på plads.

15.04.2008

Fiktive personer på nettet

Jeg skrev også klummen "Links & Blogs" til Politiken i fredags. Man har vist ret frie hænder - skal bare give sit bud på nogle yndlingsteder på nettet, dog helst beslægtede. Sådan har jeg i hvert fald udlagt opgaven.

Jeg valgte at beskrive fiktive personer (og samfund) i den mere morsomme ende af det danske internet. Især Landsbytossen og Roys container er entydigt morsomme. Ejler Nyhavn er mere tvetydig, men gravalvorlig kan man næppe kalde ham.

Man kan læse min klumme her

Forårsudstillingen 2008

Fra og med i år har Charlottenborgs Forårsudstilling skiftet stil og skal fremover kurateres, dvs. der skal tilknyttes en eller flere kuratorer, der lægger tematiske vinkler ned over de indsendte værker. I år var den amerikanske stjernedesigner Karim Rashid enerådende kurator, og derfor er der ikke overraskende et fokus på design.

Jeg har anmeldt udstillingen til Politiken.

Nedenfor har jeg nogle supplerende kommentarer:

Supplerende kommentarer
Overskriften i avisen var "Operation forårsluft", og den må jeg kreditere min kære hustru for. Den henviser både til det at der nu blæser nye vinde og så naturligvis til TV-serien Riget.

Et lille problem ved udstillingen er at nogle af værkerne burde være formidlet bedre. Kun ganske få af værkerne havde fået en uddybende tekst med facts på udstillingen og i kataloget står der ingenting om værkerne. Intet.

Og det er altså ikke alle værkerne der kan tale for sig selv. Jeg fik således en venlig, men frustreret email fra en af kunstnerne i 8-bit-klubben, Jakob Sikker Remin. Jeg skal på foranledning af ham bringe følgende rettelse til beskrivelsen af Machines Are Having Fun:

"Lyset er visualiseringer af lyden i rummet og den musik som gameboys'ne spiller og det starter hvis gæsterne står stille i 5 sekunder foran lystavlerne (der er bevægelsessensorer monteret på værket) -- jeg beder jer rette fejlen, da det netop er et problem for os at folk prøver at trykke så meget på de udstillede gameboys -- trykker man på den rette tastekombination stopper man nemlig musikken og skader dermed værket... så vil i være søde at fjerne al snak om ting der går igang når folk trykker på knapper??"

Det bedste jeg kan gøre er at bringe rettelsen her og at opfordre folk til ikke at trykke (så meget) på knapperne når I går derind. Jeg tror ikke webredaktørerne har tid og overskud til at rette det i webudgaven af artiklen, men det er da et forsøg værd. Det er ikke sket endnu.

Men bortset fra denne rettelse føler jeg mig egentlig ikke specielt skyldig, idet min beskrivelse bygger på en fortolkning af de sparsomme oplysninger jeg fik af nogle af kunstnerne selv, som tilfældigvis var til stede da jeg inspicerede installationen. Hvis ikke jeg havde snakket med dem, ville jeg have vidst endnu mindre, og så ville jeg nok have skrevet noget med at det var uigennemskueligt om der var en sammenhæng mellem lyset på bagsiden og gameboysene. Så jeg vil opfordre til en lille, simpel brugsvejledning eller forklaring, så folk ikke er afhængige af Politikens anmelder for at interagere med værket.

Endnu en nyskabelse ved Forårsudstillingen er, at kunstnerne fra nu af skal indsende dokumentation af deres værker digitalt eller på papir-reproduktion i stedet for at møde op og stille dem i en kæmpe container. Det har nogle kæmpe fordele for dem som laver fx videokunst eller digital kunst. Det har også den store fordel, at det er lettere og billigere at sende ind, så alle kan være med. Til gengæld kunne man risikere det, som kunstmarkedet er blevet kritiseret for i de senere år, nemlig at alt bedømmes på hvor godt det tager sig ud i digital reproduktion, og at visse typer værker derfor ikke kommer til deres ret. Man kan bare forestille sig hvor dårligt Yves Kleins blå monokromer ville klare sig på den digitale reproduktions vilkår. Når det er sagt, tror jeg stadig at fordelene er større end ulemperne.

Som det fremgår af anmeldelsen (især slutningen) er design-temaet ikke lige min kop te. Men på den anden side er det et legitimt valg, så længe det kun er den ene gang. Næste år sker der noget andet. Og jeg valgte så at fremhæve de værker, jeg synes var mest interessante i anmeldelsen, hvilket må være i læserens interesse frem for en gnaven opremsning af hvad jeg finder kedeligt. Forårsudstillinger er altid en blandet oplevelse, og de fleste vil gå hjem med et par minder om værker som har gjort indtryk.

09.04.2008

Ekstreme graviditeter

Jeg faldt over disse to nyheder kort efter hinanden:
Mand er gravid i sjette måned
Baby født med to ansigter

Ingen af dem lader til at være aprilsnar, skal jeg straks understrege. Forklaringen på den første er at manden en gang var kvinde og har beholdt sin livmoder.

08.04.2008

Verdens dårligste musiknummer

Hvordan lyder verdens dårligste musik? Eller rettere: det musiknummer som rammer flest menneskers musikalske aversioner. Læs mere og hør resultatet her. Det er så dårligt at det næsten er godt...

07.04.2008

Plastikdyr, absurde maskiner og keramikklumper

Jeg har anmeldt tre galleriudstillinger til Politiken i sidste uge, og de to af dem kan jeg varmt anbefale.

Linda Hansen har lavet en række close-up-portrætter af legetøjsdyr i plastic, og det er en fantastisk lille udstilling. Læs min anmeldelse her.

Den tyske kunstner, Alexander Laner, har lavet en cykel om til pladespiller, et rigtigt flygel af spånplader og andre absurde apparater som indtages under påvirkning af hvidvin, der skænkes i galleriet fra en særlig vinkøler. Læs anmeldelsen her.

Endelig er jeg ikke udelt begejstret for Richard Deacons lerskulpturer, som jeg dog må understrege er ganske flotte. Læs anmeldelsen her.

Nedenfor kommer et par supplerende bemærkninger:

Supplerende bemærkninger til Linda Hansen
Elefanten er mærkelig - sort med en meget rød tunge, og selv om den ser aggressiv ud, har den ikke slået ørerne ud.
Også næsehornet er sort og har overdrevent røde næsebor.
Ulven ligner en unge, og er mere sød end farlig.
Kamelen har et gådefuldt udtryk, der kan opleves som både kærligt og spottende. I hvert fald selvsikkert.
Bjerggeden er meget flot. Og ligesom hesten og zebraen nærmer den sig det skulpturelle snarere end det realistiske.

Supplerende bemærkninger til Alexander Laner
Jeg har en gang holdt et foredrag om absurde maskiner i kunsten, og pointerne derfra ville være ganske relevante i forhold til denne udstilling. Det fører for vidt her, men lad mig nævne den generelle pointe om at maskiner oprindeligt skal bibringe effektivitet og rationalitet, og at den absurde maskine vender dette på hovedet ved at bruge en masse energi på at fremstille spektakulære maskiner, der udfører ligegyldige eller banale ting. Nogle gange endda maskiner som spænder ben for sig selv eller ødelægger sig selv. Så langt går Laner dog ikke - han virker tilfreds med at lege humoristisk med apparater, og det er han til gengæld meget dygtig til.

Supplerende bemærkninger til Richard Deacon
Jeg har ikke ladet mig påvirke af pressemeddelelsen, må jeg hellere lige understrege, men den er ind imellem ganske forvrøvlet. Tre eksempler fra de to pressemeddelelser til udstillingen:

1. "Bearbejdningen og det nye udtryk tvinger os til at se på materialet med andre øjne". Jeg har før skrevet om hvorfor det er noget vrøvl at man skulle kunne tvinge den slags frem - se her. I det specifikke tilfælde er materialebrugen ikke så original at det på nogen måde tvinger mig til at se ler på en ny måde. Jeg har set en del mærkeligere ting i det materiale, og at det kan krølles sammen er da meget sjovt, men ikke afgørende for mit blik på keramik som sådan.

2. "[...] Denne udvidede sensibilitet over for de ellers "stabile" og "uforanderlige" materialer kan eventuelt påvirke hele vores sanseapparat og tvinge os til at se og sanse på ny."
Jeg er ikke sikker på at det prætentiøse og tvangen er reddet med ordet "eventuelt". Og hvornår var det lige at jeg opfattede ler som et stabilt og uforanderligt materiale? Jeg var da egentlig tilbøjelig til det modsatte: at opfatte det som et ustabilt og fleksibelt materiale som man kan modellere alt muligt af.

3. Men den værste gang vrøvl kommer her: "Ved at manipulere og twiste sine materialer opnår Richard Deacon en direkte kontakt til beskueren...".
Hvad? Her ville jeg gerne vide hvori den direkte kontakt består. Jeg er ikke i direkte kontakt med kunstneren med mindre jeg til ferniseringen går hen og trykker ham i hånden. At se hans skulpturer er ikke en direkte kontakt med kunstneren. Og det gør ingen forskel om de manipulerer og twister deres materiale. Hvorfor skulle netop dette twist bringe os i direkte kontakt med ophavsmanden?

Det er klichéfyldt, metafysisk mumbojumbo, og der er alt for meget af det i kunstformidlingen. Der cirkulerer en lang række klichéer der ikke har noget på sig, men som bare er buzzwords med en positiv klang. Det er positivt at blive mere bevidst, det er positivt at blive involveret, det er positivt at tage kritisk stilling, det er positivt at se verden med nye øjne, det er positivt at være i kontakt med kunstneren og det er åbenbart også positivt at blive tvunget. Ja, det er altsammen udmærket (bortset fra kontakten med kunstneren, som egentlig er noget crap og tvangen som er totalitær), men det sker jo ikke automatisk. Gem dog klichéerne af vejen og brug dem eventuelt når de virkelig har deres berettigelse!

Nå, det blev altså en kommentar til presemeddelelsen, men der er ikke så meget andet at sige om udstillingen end jeg allerede har sagt. Den er pæn. Lidt for pæn.

05.04.2008

Chewbacca i satiretegninger (Zielers skitser)

Chewbacca hærger den danske billedverden, ikke kun i kunsten, men også i satiretegningsverdenen. Alle de satiretegnere jeg har spurgt, har faktisk tegnet Chewbacca. Jeg har til dog også kun spurgt en, for jeg kender ikke andre. Det er Christoffer Zieler, kendt fra serierne Maltes Spalte og Stejl fart og fra webloggen af samme navn.

Jeg spurgte ham henkastet om han egentlig nogensinde havde tegnet Chewbacca, og det viste sig at der i skrivebordssuffen var et par skitser til noget Chewbacca-satire, som aldrig blev til noget. Men Christoffer har været så generøs at tillade at disse skitser får premiere her på bloggen, hvis jeg understreger at de netop bare er gamle, kasserede kladder. Her kommer de:

fodrer ænder.jpg

wookie.jpg

Der er tydeligvis tale om forsøgsvise variationer over et tema. Men dette tema - Chewbacca som homoseksuel sexpartner - finder man også hos Kissmama. Her hos Zieler er det kun i fantasien. Og grunden til at Chewbacca optræder som sexfantasi må vel netop være den blanding af det dyriske og det menneskelige, som jeg allerede har beskrevet.

Se Chewbacca i kunsten 1 og Chewbacca i kunsten 2.

01.04.2008

Aprilsnar

I år skete det så, og jeg indrømmer det blankt: jeg hoppede på en af mediernes aprilsnarre. Jeg kan undskylde det med at det har været en noget speciel dag (af private grunde), og at jeg derfor ikke var opmærksom, men det rokker ikke ved at jeg har været naiv. Til gengæld kan jeg sige at det så vidt jeg husker er første gang, det er sket.

Jeg var nede at købe mælk til morgenkaffen og så Politikens spiseseddel, hvor der stod at det var en fejl at Heidi blev stemt ud af semifinalen i X-factor. Jeg tjekkede så historien, og det var noget med at en navngiven telemontør hos TDC havde fundet en flaskehals-fejl i SMS-stemme-systemet. Thomas Blachman blev citeret for at ønske en ny finale, men DR nægtede dette.

Jeg labbede det i mig og sagde endda til min hustru, at det var mærkeligt at denne TDC-montør stod frem med risiko for at blive fyret. Men så meldte der sig alt muligt andet, og jeg kom først i tanker om historien her til aften da jeg ville tjekke de forskellige mediers aprilsnarre.

Det er jo sådan at jeg selv for et par år siden oprettede den efter min egen mening ganske vellykkede Wikipedia-artikel "Aprilsnar i danske medier", der nu lever sit eget liv og bliver opdateret hvert år med alle mediernes aprilsnarre.

Nu er jeg gået til bekendelse, så lad mig nu høre mine læsere: hvornår er du hoppet på en aprilsnar?

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2