« Aprilsnar | Forside | Plastikdyr, absurde maskiner og keramikklumper »

05.04.2008

Chewbacca i satiretegninger (Zielers skitser)

Chewbacca hærger den danske billedverden, ikke kun i kunsten, men også i satiretegningsverdenen. Alle de satiretegnere jeg har spurgt, har faktisk tegnet Chewbacca. Jeg har til dog også kun spurgt en, for jeg kender ikke andre. Det er Christoffer Zieler, kendt fra serierne Maltes Spalte og Stejl fart og fra webloggen af samme navn.

Jeg spurgte ham henkastet om han egentlig nogensinde havde tegnet Chewbacca, og det viste sig at der i skrivebordssuffen var et par skitser til noget Chewbacca-satire, som aldrig blev til noget. Men Christoffer har været så generøs at tillade at disse skitser får premiere her på bloggen, hvis jeg understreger at de netop bare er gamle, kasserede kladder. Her kommer de:

fodrer ænder.jpg

wookie.jpg

Der er tydeligvis tale om forsøgsvise variationer over et tema. Men dette tema - Chewbacca som homoseksuel sexpartner - finder man også hos Kissmama. Her hos Zieler er det kun i fantasien. Og grunden til at Chewbacca optræder som sexfantasi må vel netop være den blanding af det dyriske og det menneskelige, som jeg allerede har beskrevet.

Se Chewbacca i kunsten 1 og Chewbacca i kunsten 2.

Kommentarer

Hvis du ikke allerede ved det, vil jeg lige henlede opmærksomheden på, at der er et South Park-afsnit, hvor næsten alle er klædt ud som Chewbacca til Halloween. Undtagelserne er Cartman, der er klædt ud som Hitler og Stanley, der er klædt ud som Raggedy Andy. Lucy vinder i øvrigt præmien for den mest originale udklædning: Chewbacca. Hun forråder Stanley på det grusomste, da det var aftalen, at hun skulle være klædt ud som Raggedy Ann.

Okay, nu vi er ved Chewbacca i South Park, så er der jo også det afsnit hvor Chef lægger sag an mod Alanis Morisette, og hvor Morisette har hyret O.J. Simpsons advokat, der giver sit fantastiske "Chewbacca defense", i hvilket pointen er at Chewbacca ikke giver mening.

Det vinder han naturligvis sagen på, men senere har drengene skrabet penge sammen til en ankesag (via en støttekoncert), og Chef kan nu hyre den samme advokat som anklager. Han benytter præcis samme Chewbacca-argument, men nu på vegne af modpartens sag. Dog krydrer han Chewbacca-argumentet med en hånddukke af en abe. Juryen er naturligvis overbevist.

Det vi kan uddrage af South Park er altså at Chewbacca er en meget populær Halloweeen-udklædning (igen det farlige og dyriske), og at Chewbacca dybest set ikke giver mening. I hvert fald i juridisk sammenhæng.

Nu bliver det efterhånden en meget omfattende Chewbacca-undersøgelse. Jeg tvivler ikke på at han også optræder i The Simpsons og utallige andre steder i amerikansk populærkultur. Kom gerne med dem, men jeg tror ikke jeg selv vil gå særlig meget mere ud af den tangent.

Okay så! Nu kan jeg alligevel ikke lade være:

Det viser sig at Chewbacca i hvert fald optræder i et afsnit af Simpsons, nemlig "The Springfield Files" (en parodi på X-files), hvor Homer skal identificere en alien i et typisk forbyder-lineup bag en envejs-glasplade. Der står Chewbacca som en af dem.

Og nej, det er ikke noget jeg kan huske - det fremgår af dette wikisimpsons-link.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2