« Ekstreme graviditeter | Forside | Fiktive personer på nettet »

15.04.2008

Forårsudstillingen 2008

Fra og med i år har Charlottenborgs Forårsudstilling skiftet stil og skal fremover kurateres, dvs. der skal tilknyttes en eller flere kuratorer, der lægger tematiske vinkler ned over de indsendte værker. I år var den amerikanske stjernedesigner Karim Rashid enerådende kurator, og derfor er der ikke overraskende et fokus på design.

Jeg har anmeldt udstillingen til Politiken.

Nedenfor har jeg nogle supplerende kommentarer:

Supplerende kommentarer
Overskriften i avisen var "Operation forårsluft", og den må jeg kreditere min kære hustru for. Den henviser både til det at der nu blæser nye vinde og så naturligvis til TV-serien Riget.

Et lille problem ved udstillingen er at nogle af værkerne burde være formidlet bedre. Kun ganske få af værkerne havde fået en uddybende tekst med facts på udstillingen og i kataloget står der ingenting om værkerne. Intet.

Og det er altså ikke alle værkerne der kan tale for sig selv. Jeg fik således en venlig, men frustreret email fra en af kunstnerne i 8-bit-klubben, Jakob Sikker Remin. Jeg skal på foranledning af ham bringe følgende rettelse til beskrivelsen af Machines Are Having Fun:

"Lyset er visualiseringer af lyden i rummet og den musik som gameboys'ne spiller og det starter hvis gæsterne står stille i 5 sekunder foran lystavlerne (der er bevægelsessensorer monteret på værket) -- jeg beder jer rette fejlen, da det netop er et problem for os at folk prøver at trykke så meget på de udstillede gameboys -- trykker man på den rette tastekombination stopper man nemlig musikken og skader dermed værket... så vil i være søde at fjerne al snak om ting der går igang når folk trykker på knapper??"

Det bedste jeg kan gøre er at bringe rettelsen her og at opfordre folk til ikke at trykke (så meget) på knapperne når I går derind. Jeg tror ikke webredaktørerne har tid og overskud til at rette det i webudgaven af artiklen, men det er da et forsøg værd. Det er ikke sket endnu.

Men bortset fra denne rettelse føler jeg mig egentlig ikke specielt skyldig, idet min beskrivelse bygger på en fortolkning af de sparsomme oplysninger jeg fik af nogle af kunstnerne selv, som tilfældigvis var til stede da jeg inspicerede installationen. Hvis ikke jeg havde snakket med dem, ville jeg have vidst endnu mindre, og så ville jeg nok have skrevet noget med at det var uigennemskueligt om der var en sammenhæng mellem lyset på bagsiden og gameboysene. Så jeg vil opfordre til en lille, simpel brugsvejledning eller forklaring, så folk ikke er afhængige af Politikens anmelder for at interagere med værket.

Endnu en nyskabelse ved Forårsudstillingen er, at kunstnerne fra nu af skal indsende dokumentation af deres værker digitalt eller på papir-reproduktion i stedet for at møde op og stille dem i en kæmpe container. Det har nogle kæmpe fordele for dem som laver fx videokunst eller digital kunst. Det har også den store fordel, at det er lettere og billigere at sende ind, så alle kan være med. Til gengæld kunne man risikere det, som kunstmarkedet er blevet kritiseret for i de senere år, nemlig at alt bedømmes på hvor godt det tager sig ud i digital reproduktion, og at visse typer værker derfor ikke kommer til deres ret. Man kan bare forestille sig hvor dårligt Yves Kleins blå monokromer ville klare sig på den digitale reproduktions vilkår. Når det er sagt, tror jeg stadig at fordelene er større end ulemperne.

Som det fremgår af anmeldelsen (især slutningen) er design-temaet ikke lige min kop te. Men på den anden side er det et legitimt valg, så længe det kun er den ene gang. Næste år sker der noget andet. Og jeg valgte så at fremhæve de værker, jeg synes var mest interessante i anmeldelsen, hvilket må være i læserens interesse frem for en gnaven opremsning af hvad jeg finder kedeligt. Forårsudstillinger er altid en blandet oplevelse, og de fleste vil gå hjem med et par minder om værker som har gjort indtryk.

Kommentarer

Jeg faldt lige over Astrid la Cours anmeldelse af samme udstilling i Berlingske. Hun er lidt mere begejstret end jeg er, og kalder det en 'samlet' og 'lækker' udstilling.

Hun beskriver ikke et eneste af værkerne på udstillingen, men lægger i stedet vægten på at beskrive Karim Rashids vision. Så selv om en del af pointerne er de samme som mine, er det en ganske anden type anmeldelse der er kommet ud af det.

Læs den her.

Og så blev jeg nysgerrig og fandt og Jyllands-Postens, hvor Tom Hermansen leverer en skarp kritik af udstillingen, som er for pæn og dekorativ og mangler den grimme, humoristiske og farlige kunst.

Jeg er til en vis grad enig med ham, især i at der er for meget hvid keramik, men tillader nok i højere grad forsøget. Og så er der altså også nogle både grimme og humoristiske værker:

Krabbesholm Højskoles stol-eksperimenter har bestemt humor. Det samme kan siges om Morten Jacobsens saven i loftet og Kirsten Otzen Kecks collager.

Det grimme leges der delvist med i Nanna Lysholt-Hansens sorte performance, Trine Olriks højhuse af pap og Line Selmer Olsens dokumentation af storskrald.

Og en besk kommentar til den gode smag finder man også i Lisbeth Friis' "My Perfect Life".

Men jo, der kunne bestemt godt være mere af det og mindre af det lækre design.

I lighed med la Cour beskriver Hermansen ikke nogen værker, men blot det mere overordnede helheldsindtryk. Han har heller ikke haft så meget spalteplads at boltre sig på.

Jeg kunne ikke finde en online-udgave af artiklen.

Jeg kan nu godt lide Christian Schmidt-Rasmussens læserbrev i Information, hvor han mener han har set bedre ting på Fisketorvet. Det er ret sjovt.

Udover det, så ville jeg ønske jeg kunne have haft læst Tom Hermansens anmeldelse men nej, den er i hvert fald ikke til at finde online desværre. Hvis du har den liggende på avistryk, kan du så ikke lige være en guttermand og scanne den ind så man kan læse den her? :) spøg til side. Forventer i hvert fald den nok er mere saftig end Astrid La Cours.

Ydermere har jeg ligeledes anmeldt udstillingen på MetroXpress hvis dette skulle have interesse. Den er til at finde på min blog.

Tak for links - jeg havde hverken set din anmeldelse eller Schmidt-Rasmussens læserbrev. I sidstnævnte står der:

"Sammenstillingen af kunst og design har altid været problematisk, da det har en tendens til at forvandle kunst til pæne dimser eller at give indhold til designpæne -dimser, hvis eneste ambition er at være en vare. Årets udstilling er selveste fuldstændiggørelsen af det problem."

Det synes også at være din holdning, og selv om det måske kun skinner indirekte igennem i min anmeldelse er det faktisk også min. Jeg har nok bare besluttet mig for at det gerne måtte prøves af en enkelt gang, og så ellers fokuseret på de bedste værker.

Man skal huske på at der på Forårsudstillingen altid er en masse bras. Denne gang er problemet nok at der er for mange ligegyldige ting, kunstnerisk set.

Jeg var faktisk ikke et øjeblik i tvivl om hvor din stillingstagen eller holdning til udstillingen befandt sig og jeg kan sagtens forstå at du (ud fra en læsers briller m.m.) vælger at fokusere på det der hiver udstillingen op. Da jeg anmeldte Corner i vinters valgte jeg også at fokusere på de sjove, skæve eller simpelthen de mere positive ting, i stedet for at fremstå negativ i en læsers øjne. Det var jeg selvsagt ikke i stand til med denne udstilling.

Og ja, Forårsudstillingen er virkelig en blandet landhandel men heldigvis er der altid lige en håndfuld der formår ar drille lidt.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2