« God og dårlig crossover-musik | Forside | Musical-fremskrivning »

06.05.2008

Absurd poesi, landkort og kulørte platter

I lørdags (3/5) havde jeg tre kunstanmeldelser i Politiken:

Storm P's arvtagere i samtidskunsten udstiller deres herlige absurditeter i Brøndsalen på Frederiksberg, og det kan anbefales. Læs anmeldelsen her.

På Overgaden er kunstnere inviteret til at bruge landkort-mediet. Det er desværre langtfra dem allesammen, der har udnyttet muligheden til at gøre noget interessant. Læs min anmeldelse her.

Adam Saks er en kulørt kunstner, der har stor succes i øjeblikket. Det forstår jeg ikke, og jeg giver hans seneste udstilling en hård og lakonisk medfart her.

Nedenfor et par supplerende bemærkninger - især om dadaismens rolle som projektion for diverse generaliseringer:

Supplerende bemærkninger til anmeldelserne
Det er interessant at se hvor stor en rolle dadaismen stadig spiller som inspirationskilde og referencepunkt den dag i dag. Desværre bliver der tit sagt noget vrøvl eller der generaliseres unødigt: dadaisterne gjorde dit, dadaisterne mente dat. Sagen er at dadaismen ikke var et fælles projekt med en dagsorden, men en lang række forskellige tricks til at nedbryde vanetænkningen og forvirre os.

Til to af ugens udstillinger står der sådanne udsagn:

1. Toke Lykkeberg skriver: "Mens dadaisterne forvandlede liv til kunst, nøjedes Storm P med at rette blikket mod kunsten i livet gennem sine tegninger"
Det er altsammen Peter Bürgers skyld. Han har i sin bog formået at bilde titusindvis af studerende ind at dadaismen (og avantgarden i det hele taget) i sin essens handlede om at ophæve skellet mellem kunst og liv. Og det bliver så her til at dadaisterne gør livet til kunst. Men hvad betyder det? Er dét at lege med ord uden betydning at forvandle liv til kunst? Er Max Ernsts dadaistiske collager mere liv end Degas' malerier af prostituerede i Paris? Er Hugo Balls mærkelige Karawane-performance i Cabaret Voltaire mere liv end Stravinskys Sacre du Printemps? Det holder så vidt jeg kan se ikke spor at opretholde den ide. Men den er blevet gentaget så mange gange, at den er blevet et faktum, som man er holdt op med at overveje hvad betyder.

2. Johanne Løgstrup skriver til Overgaden-udstillingen: "Dadaisterne brugte kortet som en automatskrift på byens rum". Det lyder flot, og måske er der endda en eller to der på et tidspunkt har gjort det, men vi får ikke at vide hvem eller hvordan. Det er bare noget "dadaisterne" gjorde. Udsagnet svarer lidt til at sige at socialdemokraterne går med Gucci-tasker for at være smarte eller at de danske kunstnere i dag bruger tatoveringer i deres billeder som et tegn på globaliseringen. Jeg kender ikke nogen dadaistiske eksempler på denne brug af kort - mig bekendt er det et fænomen der opstår inden for situationismen - men jeg ville da egentlig gerne vide mere hvis det er rigtigt.

Jeg elsker dadaismen, men jeg er træt af at se den generaliseret i den ene eller den anden sammenhæng. Dadaisterne gjorde alt muligt, og der var ingen regler, intet fælles projekt. Men måske en fælles reaktion på nogle af de samme ting.

Toke Lykkeberg påstår i øvrigt også at Duchamp med sine readymades dyrkede genitanken, modsat den beskedne Storm P, der var jævn og folkelig. Det synes jeg nok er at trække den endog meget langt. Jeg kan ikke se at readymades er en dyrkelse af ophavsmanden som "enestående geni". Javel, jeg kan godt se at Duchamp på sine ældre dage nød sin nyvundne stjernestatus blandt New York-avantgarden, men det er altså ikke noget argument for at readymade-æstetikken er genidyrkende.

En sidste kommentar til dette katalog: i forordet skriver Mads Lebech og Grethe Rostbøll om Storm P's "fokus på innovation". På næste side kritiserer Jens Bing fra Storm P-museet hvordan politikere tager den slags ord til sig for at give illusionen af fremskridt og effektivitet, men at kunsten gør det stik modsatte - sætter en kæp i hjulet for at få os til at stoppe op. Og man kunne så tilføje at netop den absurde maskine (hos fx Duchamp og Storm P) er en slags kritisk parodi på hele den tekniske fremskridtsideologi, hvor der fremstilles komplicerede maskiner, der kan meget lidt i forhold til indsatsen.

Hvad angår Adam Saks er min anmeldelse meget hård, men også ærlig: jeg prøvede virkelig at finde nogle kvaliteter i hans værker, men der var ikke noget i hverken form eller indhold der havde noget at byde på. Hvis nogen vil forsvare Saks og fortælle hvilke kvaliteter hans kunst har, så skal de være velkomne her. Inklusive kunstneren selv, forstås. Jeg vil til enhver tid gerne diskutere det.

Kommentarer

Der er nu kommet en kommentar til Adam Saks-udstillingen på Politikens hjemmeside af en Martin Holm fra London:

"Udstillingen har baade indhold og aestetisk kvalitet -- en sjaelden kombination i nutidskunsten. Det er desvaerre tydeligt at Politikens anmelder ikke forholder sig sagligt og har en anden agenda -- om ikke andet saa bare primitiv Jantelov. Udstillingen kan varmt anbefales."

Den vil jeg da gerne svare på:

1. Jeg kan ikke se de æstetiske kvaliteter, og rent håndværksmæssigt er Saks i hvert fald ikke nogen stor maler. Det kunne man så renoncere på, hvis det i øvrigt gav mening som udtryk. Jeg synes de er grimme, og det er mit forbandede job at sige min ærlige mening, som jeg i øvrigt understreger er subjektiv. Men spørgsmålet må være: hvori består de æstetiske kvaliteter?

2. Hvis der er et interessant indhold, så kunne det da være rart at få at vide hvad det er, for det står mig ikke spor klart efter at have nærstuderet billederne og læst både katalogtekst, pressemeddelelse og interview. Hvad er udsagnet i at blande sejlskibe og totemfigurer og cowboys med sloganer som "Die Welt ist mein Felt"? At man kan rejse ud og se klichéer fra den koloniale tidsalder?

3. Nej, jeg har faktisk ikke nogen agenda. Jeg har virkelig givet disse billeder og kulørte fade en chance. Jeg satte mig på et tidspunkt (efter at have kigget på værkerne ét efter ét) ned i galleriet og kiggede mig rundt og forsøgte at finde noget interessant ved udstillingen. Det var mig ikke muligt.

4. Jantelovsargumentet er altid nyttigt som en desperat reaktion når man bliver kritiseret, men da jeg ikke kender noget som helst til Saks som person (jeg er sikker på at han er en flink fyr), så preller det af. Du skal have lov til at rose udstillingen fra London og folk skal være velkomne til at købe hans billeder og fade. Jeg passer bare mit arbejde, som er at sige min mening. Intet ville være lettere end at tale pænt om alle kunstnere, men så skal man bare ikke være anmelder.

Hej Torben
I forbindelse med Storm P udstillingen slog det mig lige om du så A-Kassens Vortex de havde kreeret nede i søen?

Nåja, godt du spørger, det ville jeg faktisk have nævnt her på bloggen: deres værk virkede ikke fordi der var en masse blade der havde sat sig fast og stoppet mekanismen. Ærgerligt.

Haha, ja præcis - havde samme oplevelse da jeg var forbi. Der var det en gren der havde valgt at sætte sig fast i arrangementet. Ganske ærgerligt. Ellers fine anmeldelser. Nyd vejret.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2