My Bloody Valentine i 2008
Få bands har betydet så meget for mig som My Bloody Valentine, og jeg har da også skrevet et helt kapitel om dem i Støjens æstetik. Efter utallige år med rygter efterfulgt af skuffelser, er de nu tilbage, og de spiller på Roskilde Festival i weekenden. Jeg skal faktisk ikke på Roskilde, men jeg kan godt mærke at det kribler i mig nu hvor det nærmer sig. Men jeg har været til fire koncerter med dem i 'gamle dage' (1989-92), og den slags genforeninger har det med at skuffe. Under alle omstændigheder er der udsolgt og jeg vil ikke undvære min lille datter i 4 dage.
I forbindelse med genforeningen og koncerten er jeg blevet interviewet til både Soundvenue (papirudgaven) og Information om My Bloody Valentine.
Nedenfor vil jeg give en kombination af mine svar i min egen redigering, så her er kort hvad jeg mener om My Bloody Valentines status og gendannelse.
Opdatering: Desuden bliver der i kommentarerne forsøgt en rekonstruktion og diskussion af selve koncerten på Roskilde festival 2008 med hjælp fra dem der var til stede:
Torben Sangild om My Bloody Valentine
Din reaktion på at MBV er tilbage?
Ja, jeg må indrømme at jeg ikke for alvor ville tro at de nu for alvor spillede sammen igen før de havde givet deres første koncert. Det skyldes at der lige siden 1993 gang på gang har været rygter om at nu kom de med en plade eller nu var de gendannet, og det har altid vist sig ikke at holde når det kom til stykket. Nu er det sikkert og vist, og det er meget spændende, men også lidt...farligt.
Hvorfor farligt?
Fordi det meget tit bliver en skuffelse med de der gendannelser af legendariske bands. Det er nostalgien der driver det, og det bliver alligevel aldrig som i gamle dage. Jeg har været til fire My Bloody Valentine-koncerter, og det har været meget store oplevelser. Risikoen er at det ikke bliver det samme - og måske heller ikke noget nyt.
Hvad der med dine ord gør MBV specielle?
Det er flere ting, men det vigtigste er nok deres tilgang til støj. Normalt bliver støjen i rockmusik brugt ekspressivt, dvs. til en voldsom udladning af energi. My Bloody Valentine vender energien indad i en mere blød støjrock, som også er mere sensuel og drømmeagtig. Og guitarstøjen er en vigtig del af det udtryk. Det hænger sammen med at grænserne udviskes og konturerne bliver uklare på flere planer i musikken. For eksempel hører man ikke anslagene på guitarerne – de vokser bare frem på magisk vis. Det er det som de selv har kaldt for "The not-quite-really-there sound". Det bliver så kombineret med andre elementer, såsom de vage og glidende akkorder, lydproduktionen af et meget lille rum og den tilbagetrukne sangstemme, der næsten drukner i blød guitarstøj. (Dette gælder især albummet Loveless og ep'erne Glider og Tremolo)
Hvilken betydning de har i et større rockhistorisk perspektiv såvel hvilken rolle de kan spille på den nutidige musikscene?
Uha, det er svært at svare kort på. De jo i hvert fald var med til at skabe den rockstilart, man har kaldt 'shoegazer', som prægede især begyndelsen af 90'erne med netop blød, drømmeagtig guitarstøj. Men de har også påvirket den elektroniske musik på forskellige måder, som man fx kan høre det hos Bowery Electric eller Oval. MBVs æstetik har spredt sig ud i alle mulige retninger og påvirket alle mulige genrer. Deres betydning er uvurderlig, som i: Meget stor.
For mere: se Støjens æstetik s. 43-45 + 72-80
Eller (kortere og på engelsk) Noise- Three Musical Gestures, afsnit 4.3
