Torben Sangilds weblog

1) Måske var det simpelthen bare den letteste måde at kompensere for noget svært følelsesmæssigt at rumme. Positiv afmagt måske. Det hedder nok noget federe end det dog.

2) Måske var musikken til dels sekundær da det primære var ikondyrkelsen. Syn over sans måske. Beatles' musik fordrede måske ikke (for et bestemt klientel bevares) til dybdegående kontemplative tilstande og især eller slet ikke under en koncert.

3) Måske var den form for hysterisk ikondyrkelse stadig en forholdsvis ny ting/tilstand der skulle udleves helt og holdent uden nærmere eller grundig overvejelse MEN jeg ville helt sikkert som dig føle mig afsindigt snydt. Nu er det som regel heller ikke ved de store stadionkoncerter du finder mig blandt publikum, så til nichekoncerter er man sparet for den slags (heldigvis). Men hvad kostede en Beatles koncertbillet da hysteriet var på sit højeste? Jeg mener, hvor meget i kroner og øre ville man føle sig berettiget til at brokke sig?(ikke dermed forstået således at man ikke burde føle sig nødsaget til at brokke sig selvom en koncert kun koster 60 kroner). Hvis et lignende scenario havde udspillet sig for et par år siden da jeg var til Radiohead i KB Hallen havde jeg klart forlangt penge retur.

4) Man burde kunne brage pænt højt igennem. Om man af andre grunde følte sig nødsaget til andet kan jeg ikke udtale mig om.

5) Penge og karriere og forhåbentlig glæden ved at spille musik. Derudover skulle selve det hysteriske fænomen vel bare opleves fuldt ud og derfor så ingen måske grund til at råbe vagt i gevær.

7-8) Er helt sikker på fænomenet stadig findes men nok i andet omfang eller tøjlet om ikke andet (og igen nok forskelligt hvilket/hvilken ikon/kunstner vi har med at gøre). Ved en Michael Jackson, Madonna og hvad de ellers hedder koncert er jeg sikker på at vi snakker temmelig høje udladninger af ren og skær fryd-lyd (selvfølgelig tilsat de respektive seancer med talrige besvimelser). Til gengæld er man da nu om dage sikker på at der er et ordentligt lydanlæg til stede så alle (den resterende publikumsmasse) har mulighed for at få noget for pengene.

Om drengene reagerede ligeledes er svært at sige. Måske valgte medierne at fokusere på pigerne fordi de åbellyst kørte stilen helt igennem med usandsynlig magtesløs hysteri og det var potentielt guf i den rigtige sendetid men jeg er da sikker på at der måtte findes en skare af fyre der følte sig nødsaget til at gøre lidt mere end svinge en knipsende hånd eller en let takttrippen med foden. Måske er det bare mere vigtigt for drenge at bevare overblikket, den overskyggende coolness og bare generelt være tilbagelænet og ikke virke alt for forbandet medtaget.

ad 3: Der var ingen koncertkultur. Alt var nyt og alt var lige tilladt og bare det at hvine og skrige var et sigende opgør med den søndagsskolekultur, vi voksede op i.
ad 4: Lydanlægget svarede til, hvad man i dag kan opleve i de små familiehaver på Pile Alle.
ad 5: Beatles holdt jo netop op i sensommeren 1966 med at spille live. Dels fordi de musikalsk oplevede at tidens lydanlæg ikke bare tilnærmelsesvist kunne imitere deres stadig mere innovative lyd og dels fordi de ikke kunne høre sig selv.

Og til Brian: Der stod 35 kr. på min billet. Ifølge Danmarks Statistiks prisberegner svarede det til 325 kr. i nutidskroner. Jeg var skoleelev, søn af en enlig mor, havde efter skoletid-job, så det var mange penge dengang. Men man brokkede sig ikke som ung. Det var ikke blevet moderne endnu.

The beat goes on

Torben Bille

@Brian:

ad 2) Der er jo alligevel et stykke fra at musikken er sekundær til at den er så ligegyldig at man ikke gider høre den når man er til koncert, men hellere bare vil overdøve den med sine egne skrig.

ad 3) Jeg tror ikke at der primært var tale om stadionkoncerter, men om klassiske koncertsale og sportshaller.

@Torben Bille himself:

Tak for dine svar. Det er altid dejligt når hovedkilden til et indlæg selv kommenterer.

Men du undlader at svare på spørgsmål 6, og her er det jo faktisk din tekst som sætter mig i tvivl om hvorvidt man overhovedet kunne høre musikken eller ej.

Hvad angår 5), så er mit spørgsmål jo hvorfor det tog dem så lang tid at nå til den konklusion. Men det er sikkert let nok at sige i bagklogskabens lys på behørig afstand. Måske er det simpelthen en svær og kontroversiel beslutning at tage.