Panikknappen
Podcasterprisen bød på meget andet end De sorte spejdere, og for mig var den vigtigste nyopdagelse Panikknappen, der fik en tredjepræmie. Det er - som alle de nominerede - en "ægte" podcast i den forstand at den skabes og produceres udelukkende som podcast frem for at være en radioudsendelse, der efterfølgende lægges ud som podcast.
Panikknappen er lige så svært at forklare som De sorte spejdere. Det er to fyre - Tuka og Palle Bo - som sidder og snakker og spiller musik. Og så ringer de også til nogen. På disse punkter er der faktisk ikke nogen forskel til De sorte spejdere. Forskellen handler om værterne, tonen og påfundene. Et af påfundene er at ringe til udvalgte firmaer og bede om at tale med "båtnakken". Det er måske ikke det mest subtile påfund i nyere tid, men det overraskende er hvor ofte de faktisk uden tøven bliver sendt videre til en medarbejder i firmaet - som oftest chefen. Hør dem også interviewe Emma Clarke - hende der har indtalt beskederne i Londons Underground - bl.a. det berømte: "Mind the Gap". Hun har for nylig selv lavet en række parodier på disse beskeder, og rygterne siger at hun blev fyret af London Underground på grund af dem. Hun giver selv en noget anden version af den historie i interviewet.
Jeg har kun hørt de første fem udsendelser (de har allerede lavet 26), men jeg er allerede hooked. Min eneste anke er at de har en meget poppet musiksmag og spiller et par numre hver gang, som jeg helst spoler hen over (med få undtagelser). Ideen er ellers god nok - at spille musik som er podsafe/creative commons-tilgængeligt - men det er bare for langt fra min egen musiksmag.
Panikknappen er hyggeligt og morsomt og jeg håber de bliver ved længe endnu. Hvis du er nysgerrig og vil høre programmet, skal du bare klikke på panikknappen ovenfor.
