Torben Sangilds weblog

http://youtube.com/watch?v=y-_6BUtyWK4&

Jeg er selv stødt på en DVD, der behandlede fejden mellem fans af Star Wars og Star Trek. Anede ikke sådan en fejde eksisterede. Og var egentlig heller ikke overbevist efter at have set DVD'en. - Så jeg tror du har helt ret. Det er meget sjovere at undersøge et problem, man selv finder på, end den kedelige virkelighed.

Måske mener ph-d skribenten primært i forhold til DR-tv i monopoltiden?

"Afhandlingen gør op med myten om, at rock og tv er to uforenelige størrelser og dokumenterer, at formidlingen af rock og populærmusik var et gennemgående træk i monopoltv-perioden."

Altså skulle der herske en myte om at rock og tv var uforenelige størrelser" i monopolets tid?

For det første har jeg aldrig hørt den myte, og har set masser af rockmusik i fjernsynet som barn og ung. Faktisk mere end der er nu, og mere progressivt. Der er legendariske optagelser af Doors og helt tidlig Led Zeppelin og Kliché og tusindvis af andre ting, som folk husker.

2. For det andet: selv nu hvis DR-TV som institution havde undertrykt rockmusikken (hvilket de i hvert fald ikke har i 70erne og 80erne), ville det jo ikke betyde at de var "uforenelige" størrelser, men blot at DR forsøgte at ignorere rockmusikken, selv om den var fuldt forenelig med TV.

Jeg er altså ikke meget tættere på en forståelse af hvad der menes med udsagnet.

Nu kender jeg ikke tankerne bag ph-d afhandlingen, men jeg har på fornemmelsen, at der tænkes på de problemer, man i hvert fald talte om i B&U, da jeg var ansat der, og hvor man mente at det var svært at have et selvstændigt musikprogram. Rock skulle hellere puttes ind i den mere generelle ungdomsflade.

Man forsøgte, da DR2 kom, med "Okay Tone", selvom det var med bange anelser (nu husker jeg efter hukommelsen). Programmet havde efter min mening havde kvalitet, men blev ikke den store publikumsmæssige succes. Jeg ved heller ikke helt, om "Musikprogrammet" har været en succes, selvom jeg da synes det er sjovt at se.

Så jeg tror hovedsageligt, at der tænkes på konsensus indenfor tv-branchen, hvor det er "svært" at lave et kvalitetprogram om kvalitetsrock. Altså en "institutionsanalyse" frem for en æstestisk analyse.

Jeg tror gerne at der har været alle mulige diskussioner internt i DR, men det som er hendes pointe er det modsatte(ifølge pressemeddelelsen), nemlig "at formidlingen af rock og populærmusik var et gennemgående træk i monopoltv-perioden".

Over for denne DR-realitet står altså "myten" om at rock og tv er uforenelige. En myte der er så udbredt at der må "gøres op" med den.

Det giver stadig ingen mening.

Som sagt tror jeg, at hendes pointe er, at "myten" har eksisteret indenfor det selvsamme tv-miljø, der altså har sendt en masse rock. Det er i hvert fald den eneste måde, modstillingen giver mening.