« Georg Brandes og Kina | Forside | Fakta-hedonisme »

29.08.2008

Viola d'amore

Viola d'amore er et instrument, som var meget populært i 1700-tallet, men som i dag lever en marginal tilværelse, omend de senere år har set et forsøg på at revitalisere instrumentet. Det er opbygget som en gambe, men man holder det under hagen som en violin. Det specielle ved viola d'amore er at det har et sæt "resonansstrenge" nedenunder de strenge, man spiller på. Disse strenge klinger diskret med når man spiller, og det betyder samtidig at ikke alle tonearter er lige velegnede til instrumentet, og at det derfor lægger op til droner og modale kompositioner - altså kompositioner, der holder sig inden for den samme, udvalgte skala. Måske er netop dette grunden til at man her omkring år 2000 genopdager instrumentet, da det passer godt ind i en post-minimalistisk tidsånd.

Garth Knox.jpg

Hvorom alting er: Den kendte bratschist Garth Knox har lavet en fremragende plade med viola d'amore og cello. Han spiller selv instrumentet, har arrangeret en række af værkerne og har selv lavet den måske bedste komposition. Der er både gamle ting fra 1600- og 1700-tallet og nye kompositioner fra efter 1990. Den kan anbefales, og det har jeg gjort i min anmeldelse i Politiken..

Læs min anmeldelse her

Kommentarer

Vil jeg få prøve at høre en gang... tak for en anmeldelse der gør at man får lyst til at lytte til musikken...

en lille sjov ting; viola d´amore (og obo d´amore) bliver i dag opfattet som særlig "romantiske" instrumenter på grund af brugen af ordet "amore" i navnet. Men en musiketymolog gjorde mig en gang opmærksom på at "amore" er en misforstålse - det har slet ikke noget med kærlighed at gøre; det skal læses som "maurernes viola", eller "maurernes obo" - altså arabernes viola og obo.
Instrumenterne blev vistnok kendt først i Spanien, og sprædte sig derfra gradvis til Europa, og da det kom til Italien, misforsto de navnet, således at det blev til "amore" istedet for "maurer".. (noget lignende er fundet sted her hjemme, iøvrigt - det vi i Danmark kender som "jødeharpe" har ikke noget med jøder at gøre- det er en misforstålse fra engelsk, hvor instrumentet hedder "jaws harp", altså "kæbeharpe"..)

Sprog er noget sjovt noget!

Tak, Frode, for en interessant etymologisk udredning.

Måske burde diverse ordbogs- og leksikon-redaktører få det at vide. For eksempel siger både Gyldendals Fremmedordbog og Webster's store Dictionary og endda Grove Music Dictionary at det kommer af italiensk og betyder "kærlighedsviolin" (hvad jo også er rigtigt, men samtidig åbenbart forkert, hvis du har ret).

Kan du finde en kilde til denne etymologi? Noget kunne tyde på at den i hvert fald er omstridt (eller stærkt overset).

Skal nok undersøge det - men se blandt andet her http://www.violadamoresocietyofamerica.org/Vda.html , hvor Viola d´amorens oprindelse beskrives som værende fra de arabiske lande, og sandsynliggør ordets oprindelse..
Det var en englænder der fortalte mig det til en musikfestival for nogle år siden - jeg skal prøve at støve ham op..

I øvrigt synes jeg det giver meget mening - særlig i forbindelse med obo d´amore - lyden minder enormt om de obo-ligningende instrumenter man hører f.eks. i tyskisk musik den dag i dag..

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2