« Jehovas venner | Forside | Træfpunkt-erindringer »

07.09.2008

Ung skulptur: I stedet for stedet

Min sidste anmeldelse inden jeg gik på barsel for en uge siden blev af udstillingen "I stedet for stedet" på skulpturi.dk. Her udstiller en række helt unge kunstnere som arbejder i det brede felt, skulpturen forlængst har indtaget, hvor der ikke er grænser for hvilke materialer man kan bruge, og hvor det rummet ofte inddrages direkte. På udstillingen er der blandt andet skulpturer lavet af højttalere, kinesiske lykkekager, sugerør, sengetøj og grydelåg. De spænder vidt i udtryk og indhold, fra det ekspressive over til det konceptuelle. Fælles er et glimt i øjet og en sans for det absurde.

Læs min anmeldelse her.

7. Delphine Bechard (detalje).jpg

Nedenfor nogle supplerende bemærkninger og kort omtale af de værker, som der ikke blev plads til i anmeldelsen.

Supplerende bemærkninger til anmeldelsen
Claus Haxholm (ham med en kasse jord tilsluttet Marshall-forstærkere) har en lang række værker med på udstillingen, der alle har noget med lyd at gøre. Der er tale om forskellige "instrumenter" lavet af affaldsmaterialer såsom grydelåg og industrirør. Der blev efter sigende spillet på dem ved en lille koncert til ferniseringen.

Nogle af skulpturerne er simpelthen lavet på stedet, såsom Esben Gyldenløves ’Skrøbelig rummelighed’ – en omfattende tændstik-kontruktion på en sokkel af stearin.

Emil Westman Hertz har lavet et lille raritetskabinet i en glasmontre. Her finder man besynderlige genstande som en sort klabautermand, en vandpalme, et salthoved og meget andet. De står bare der i montren og referer til havet, men lige så meget til de udstillinger af alt muligt mærkeligt, man havde i gamle dage før museerne blev delt op i videnskaber og kunst.

Kasper Hesselbjergs værk har jeg nævnt i anmeldelsen, men jeg vil gerne lige uddybe det lidt. Jeg kender lidt til den matematiske katastrofeteori fra Frederik Stjernfelt, som skrev en afhandling om emnet (1992) og ofte har talt om det. Men hvor Frederik tit fortaber sig i det rent matematiske, formår Hesselbjerg faktisk at gøre denne meget spekulative teori nærværende og forklarer den kort, klart og pædagogisk. Samtidig anvender han den til det lettere absurde formål at vise lovmæssigheden for udfaldet af hvad der sker når en arkæolog bevæger sig ind i et tempel for at finde en skat, der er vogtet af en lang række fantasifulde fælder. Det er naturligvis illustreret med klip fra Indiana Jones, der formentlig er den eneste "arkæolog" der står i den slags situationer. Det er faktisk ganske morsomt at opretholde en seriøs videnskabelig diskurs og at tale om forholdet mellem "arkæologens evner" og "templets kompleksitet" som var der tale om almene love frem for Hollywood-eventyr. For sagen er jo at det på Indiana Jones-præmisser (så vidt jeg umiddelbart kan se) er en korrekt formel beskrivelse at operere med tre forskellige udfald i en topologisk cusp-figur. Og deri ligger styrken: Det er ikke nonsens, men det er alligevel absurd på grund af genstanden for den komplekse analyse.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2