« De rigtige farver | Forside | Absurde toiletartikler og hundekunster »

13.11.2008

Søren Faulis kønskamp

Filminstruktøren Søren Fauli har et opgør med kvinderne i øjeblikket. Det er der foreløbig kommet en kronik og en udstilling ud af. Mens kronikken er ret problematisk er udstillingen stærkt problematisk. Her fægtes der virkelig mod møllevinger i form af voldelige, sadistiske og aggressive rødstrømper der skamferer de stakkels, forsvarsløse mænd. Det handler angiveligt om situationen i dag, men det er godt nok svært at genkende billedet af den nutidige mand og kvinde.
Fauli.jpg

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Diskussionen er allerede i gang i kommentarerne ovre på Politikens hjemmeside, men den kunne jo også fortsætte her. Jeg vil i hvert fald gerne komme med nogle uddybende kommentarer, som der ikke blev plads til i den korte anmeldelse.

Uddybende kommentarer til anmeldelsen
Man føler sig hensat til en verden hvor kvinderne fører aggressiv kvindekamp og på sadistisk vis kastrerer mændene. Jeg er ikke i tvivl om at sådanne kvinder findes, men spørgsmålet er om de fylder særligt meget. I Søren Faulis billedverden er de altdominerende.

Det eneste rigtigt morsomme i forbindelse med udstillingen findes gemt i kataloget. Her har Søren Faulis mor nemlig skrevet et forord, og at bringe dette viser lidt velgørende selvironi fra Faulis side. Her fortæller moderen om, at udstillingen mangler et billede, nemlig et af lille Søren, der som 6-årig ved hjælp af vat og ketchup lavede sin første happening, hvor han tog spillede en kvinde med menstruation. Det var i 1969.

Kvindegråden i vaginaskulpturen er fremstillet på en lille videoskærm, omgivet af flere tegninger af mandeundertrykkende kvinder. På skærmen græder en kvindelig skuespiller, som jeg ved, jeg har set før, men som jeg ikke kan komme i tanker om hvem er. Galleristen vidste det heller ikke. Hvis nogen har set den og kender/genkender skuespilleren, så vil jeg gerne vide hvem det er. Bare af nysgerrighed.

Men lad os tage diskussionen om kønsroller i dag - det gør jeg gerne og har gjort i flere omgange (fx her). Jeg skal også være den første til at kæmpe for at manden får mere indflydelse i hjemmet og ikke lader kvinden bestemme hvordan alting skal være, så han til sidst må flygte ud på toilettet. Jeg vil kæmpe for retten til et stort stereoanlæg med gode, store sorte, industrielt udseende højttalere i stuen. Jeg har allerede forfægtet retten til at have toiletbrættet slået op efter sig. Og jeg synes det er et problem at mange kvinder nyder at brokke sig over deres mænd til veninderne og at nogle kvinder ligefrem konstant irettesætter deres mænd og forsøger at dressere dem. Det ser man meget sjældent med omvendt kønsfortegn. Og så skal den urimelige retsstilling i forhold til forældremyndighed naturligvis også nævnes. Det er løsrevne småeksempler, men de siger noget om på hvilke domæner der er brug for at manden hævder sin ret.

Men jeg mener samtidig at vi mænd har et ansvar for at ændre på det. Og min kæphest i denne sammenhæng er faderrollen, barselsorlov og omsorgen for børnene. Ikke for at blive som kvinder, men for at få et nært forhold til vores børn, så de også har en maskulin forælder tæt på sig og derfor ikke kun opdrages af kvinder. Det handler om at få del i nogle af de domæner som traditionelt er kvindens; herunder at forsøge sig med aktive, maskuline faderroller og lægge både fraværende fædre og bløde mænd bag sig.

Den normale, moderne kvinde er ikke rødstrømpe med kvindekampsbannere, der går rundt med et voldsomt mandehad. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke. Jeg har måske mødt en eller to af den slags kvinder i mit liv, men har så mødt flere tusind der ikke var sådan, heraf en del feminister. Så derfor tillader jeg mig at mene at Søren Fauli rammer ved siden af.

Kommentarer

Det virker ret typisk for Fauli (i hvert fald den Fauli, jeg kender, men han interesserer mig ikke voldsomt) at kaste sig ud i endnu en svær debat uden rigtig at have noget at tilføje udover tynde statements og forsøgsvis provokerende udsagn. Hvis Fauli har et problem ifht. dominerende kvinder, er det ikke nødvendigvis noget der angår (eller tynger) os alle. Jeg ved slet ikke hvorfor jeg skriver den her kommentar. Måske fordi det irriterer mig at Fauli, den evige antihelt-skrigeballon, dukker op uden andet end en påtaget selvironi på dagsordenen gang på gang.

En tanke: Behøver Fauli at have ret i substansen (eller over hovedet fat i noget) for at udstillingen er interessant? Det er jo ikke en akademisk afhandling han har gang i.

Interessant kunst kan vel også være den der præsenterer verden gennem et andet blik - og Faulis blik er faktisk anderledes end noget jeg selv havde kunnet forestillet mig.

(Men ok, aha-oplevelsen rækker måske ikke så langt i dette tilfælde.)

Klart, det ville være kedeligt hvis man ikke en gang imellem tillod sig at se på kunst der ikke nødvendigvis bekræftede ens verdensbillede, eller for den sags skyld lyttede til folk der mente noget andet end en selv. Men hvis ens samtalepartner snakker for at snakke, eller laver kunst for at lancere et statement som enten ikke holder, er usammenhængende eller bare ligegyldigt - så er det på sin plads at spørge hvorfor andre skal spilde tid på det? Min konkrete irritation på Fauli fra at han har lavet en række reklamefilm med et tvivlsomt, ja ukorrekt, budskab (at kopiere en film er som at stjæle en bil) - og ovenikøbet spiller sig selv og taler om sit eget værk (de skrigende halse) for et par småpenge - og så bagefter undsiger det og proklamerer at han da også selv fildeler osv. Det er sgu mangel på integritet der er til at tage og føle på. Den debat - debatten om ophavsret - er ret kompleks, og for det meste nuanceret. Så kommer folk som Fauli dansende ind med en fesen one-liner som ikke gør andet end efterlader et stort "hvad så" og iøvrigt forurener en ellers konstruktiv debat. Det er det der irriterer mig. Og det virker - igen, uden at jeg har set eller på anden måde taget stilling til dette indlæg - som mere af den skuffe.

Jeg vil blot henvise til et ganske velformuleret svar til Søren Fauli skrevet af Tine Bruun. Svaret blev bragt i information og kan læses på deres hjemmeside:
http://www.information.dk/171107
(deres hjemmeside er åbenbart nede lige nu, men forhåbentlig får de rettet det i løbet af natten)

Ellers er jeg meget enig med hvad der ellers er sagt her.

Det mest interessante ved Tine Bruuns svar - eller rettere: Informations videreformidling af det - er at artiklens emneord udelukkende er "Søren Fauli". Fra et journalistisk perspektiv er det interessante altså ikke sagen selv. Eller i det mindste at en eller andet kendis har deltaget i diskussionen af samme. Nej, det interessante er slet og ret kendissen selv: Søren Fauli.

Hvis diskussionen af moderne kønsroller har oplevet et tilbageslag med Søren Faulis udmeldinger - og det kunne man godt forledes til at tro - er det altså ikke fordi hans feminismeforståelse ikke rækker længere end de allermest rabiate 70'erfeminismer. Nej, det er fordi diskussionen tilsyneladende har mistet enhver selvstændig nyhedsværdi.

"Kære Søren Fauli, der ikke kan mærke, hvor dine nosser sidder."

Havde en mand sagt noget ligende om en kvindes bryster, ville man godt nok have gjort sig uvenner med mange.

Hurra for Fauli.. Manden har fuldstændig ret og jeg bakker ham totalt op!
det er desuden ikke ham/mænd der piver, men det er sgu kvinderne der tuder konstant om deres ligestilling og bla bla bla.. kvinder vil ha både i pose og sæk, og styre alt, det ved enhver da.. men det kan jo ikke lade sig gøre at kvinder kommer op i toppen hvor mænd regerer.. og hvorfor så ikke det.. det er fordi kvinder ikke tør kvinder kan og kvinder vil med de tør ikke.. de har ingen nosser! derfor !

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2