« Electrohype: Teknologisk kunst | Forside | Hegarty om støj »

23.12.2008

Afkristningen af julen

Er den kristne version af julen på retur i det offentlige rum? Gør det noget hvis den er? Chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, siger ja til begge dele og begræder det som han ser som et sekularistisk angreb på den "egentlige" jul. Jeg mener det modsatte, og i morges var han og jeg i en kort, direkte radiodebat om emnet.

Hør debatten mellem Bjerager og mig her (9 min.)

Bjerager har tidligere skrevet bogen Gud bevare Danmark, som slår til lyd for nødvendigheden af en folkekirke og som angriber sekularismen. Jeg har tidligere kritiseret hans standpunkt og forsvaret sekularismen her.

Dagens debat skulle holde sig til julen, hvilket indsnævrede mulighederne noget, ligesom den var meget kort. På de præmisser synes jeg det gik fint. Men der er nogle ting, jeg gerne lige vil uddybe, så det gør jeg her og afslutter med nogle videre links:

Supplerende kommentarer til debatten
Modsat Bjerager ser jeg ikke er et særligt kristent værdigrundlag, som ligger i julen. Der findes i det hele taget ikke sådan noget som kristne værdier. Den kristne kirke er et så varieret fænomen, at man kan læse stort set alle værdier ud af den. Bibelen og teologien er alt for åben og kompleks til at kunne rummes i et værdigrundlag. Og hvis man siger næstekærlighed, så kan det igen udlægges på utallige måder.

Værdier som handler om at vi skal være gode ved hinanden, er ikke kristne. Mennesker er altså også gode ved hinanden selv om de ikke er kristne. I øvrigt bør vi vel være gode ved hinanden året rundt og ikke kun ved juletid.

Argumentet om at vi som samfund skal værne om kristendommens symboler fordi vi nu engang er en kristen kultur holder simpelthen ikke. Hvis vi er en kristen kultur, så holder vi vel ikke bare op med at være det. Det svarer lidt til at sige at vi jo lever i en socialdemokratisk kultur, og derfor skal der være en masse røde roser i butikkerne og det offentlige rum 1. maj. Men det overlader vi jo til socialdemokraterne selv at tage sig af. Og på samme måde må det være op til de kristne at pynte op i kirkerne. Og lige for at foregribe misforståelser: Jeg sammenligner ikke kristendommen med socialdemokratiet. Jeg bruger blot eksemplet til at vise at der ingen logik er i at vi skal dyrke det som vi er rundet af og at vi skal være kristne fordi vi er rundet af en kristen kultur. Vi er også rundet af en socialdemokratisk kultur, men det betyder ikke at socialdemokratiet skal statssanktioneres som er særligt dansk parti der skal beskyttes mod dem der mener noget andet.

Den kristne kultur ligger vel heller ikke i de mest overfladiske symboler. Det er da uambitiøst at forbinde kristendommen med juleaften. Det er jo sådan en idylliseret kitsch-kristendom, der skjuler det egentlige indhold, som handler om arvesynd og tilgivelse, ikke om en julekrybbe med en baby i en stald, omgiver af søde dyr.

Kulturen har altid ændret sig, og folk holder fast i de traditioner, som giver mening for dem. Så længe juleevangeliet giver mening for folk, vil de blive ved med at læse det og læse det højt.

Og det er nok min centrale pointe hvad angår julen: Julen er en sammensat og åben størrelse, der har ændret form løbende over mindst 2000 år. Den har ikke nogen essens eller substans, som man kan advokere for som Bjerager gør det, når han debatten flere gange siger at man "tager julen ud af julen" ved ikke at lægge vægten på den kristne udgave. Julen er en praksis, og denne praksis ændrer sig løbende. Ikke som en radikal omstyrtning af alle værdier, men ved at folk lægger vægt på de traditioner som giver mest mening for dem og justerer dem en smule.

I den leder som danner baggrund for debatten (se her), anfører Bjerager endnu en gang den historieforfalskning at sekularisme i sin yderste konsekvens betyder "politisk tyranni". Det er næppe Frankrig han taler om, så hvad er det for et tyrrani? Det er formentlig kommunismen og fascismen, han tænker på, for det har han anført andetsteds som en konsekvens af statens løsrivelse fra kirken. Men han og hans teologiske meddebattører har simpelthen ikke ret. Sovjetkommunismen var ikke totalitær fordi den ikke var kristen, men fordi den ikke turde lade folk tænke og sige hvad de mente. Og på det punkt ligner den præcis de religiøse diktaturer. Hvad angår fascismen, så var den allieret med den katolske kirke, især i Spanien, og ingenlunde et produkt af en manglende kirke.

Så meget for debatten. Det var i øvrigt hyggeligt at træffe ham, og vi både mødtes og skiltes i al venlighed.

Samme dag skulle det vise sig at Politiken havde en interessant og velskrevet artikel af teolog Kasper Bro Larsen under overskriften "Juleevangeliet - En kristen fanfiktion", der redegør for hvordan juleevangeliet er at ligne med dem, der skriver videre på hullerne i fx Harry Potter-universet, altså en slags fan-fiktion. Han gennemgår tilblivelseshistorien og baggrunden for de elementer som myten indeholder, ligesom han påviser at Lukas-evangeliet placerer Jesu fødsel en del år før kristi fødsel (så at sige), mens Matthæus placerer den 6-7 år efter Kristi fødsel. Og meget mere. (Og nej, den findes ikke i web-udgaven, så køb avisen, som altid rummer meget mere, selv om folk tror de har læst Politiken når de har kigget på hjemmesiden.)

Og samme dag har Berlingske en ligeledes glimrende kronik af Dennis Nørmark og Erik Bartram Jensen under overskriften "Glædelig gudløs jul!". Her fortæller de skarpt og vittigt om hvordan der er masser af værdier i en verdslig jul, og om hvordan man ikke behøver være kristen for at give julen et nærværende indhold. Det er en fornøjelse at læse.

Andre links
Et forsvar for sekularismen
Statskirke, folkekirke - hvorfor dog?

Kommentarer

Bjeragers påstand om at Oxford Universitet har fravalgt aarets juletrae passer ikke. Det staar lige her og alle kollegierne har ioevrigt deres egne versioner.

Hans argument med 'Christmas lights' vs. 'winter lights' falder ogsaa lidt til jorden. Som det kan ses i dette klip er de to udtryk synonymer.

I Cowley, Oxfords 'etniske' kvarter, bestaar juleudsmykningen af lysende halvmaaner og paa byens centrale plads, Broad Street, staar der tilmed en gigantisk joedisk lysestage (foelg linket oeverst og den kan ses til venstre).

Der er ikke meget sekularistisk "kampplads" over Oxford - folk nyder bare lysene i den moerke tid.

Jeg er rørende enig med dig, og bruger selv gladeligt socialdemokrati-sammenligningen når jeg vil illustrere, at det er udemokratisk at antage at vi alle har pligt til at opretholde den kristne tradition. Hav en god og glædelig jul!

PS: Det hedder "tyranni", ikke "tyrrani".

Helt enig, og tak for et godt indlæg - og nogle gode links. Jeg har som god, ateistisk humanist i år været med til at fejre en jul med et katolsk islæt, og det var ganske hyggeligt. Vi fik oblatbrød før middagen og en velsignelse af husherren - brødet var hentet hele vejen fra Vatikanet, hvilket var ganske fornemt. For nogle har det et stærkt religiøst indhold, for andre er det mest et ritual, der samler familien. Begge dele er jo fint, så længe man ikke presser det ned over hovedet på andre. God jul.

Nu fik jeg endelig kigget på det. Respekt for at du, Malene Busk m.fl. gang på gang orker at tage diskussionen med de konservative kulturalister.

Når jeg kalder Bjerager dét, er det fordi det forekommer mig at være kernen i misèren. Det kommer stort set ud på ét, om man udpeger nationen, sproget, folket, historien, religionen el.lign. som bærer af al sandhed og værdier. Og ofte abonnerer de konservative ideologer jo også på flere af disse historisk-tilfældige kulturelle faktorer på én gang. (Jeg har ikke fået læst Stjernfelt & Eriksens kampskrift mod kulturalismen, men vi har jo talt om disse ting i mange år efterhånden).

Hvis man i korthed skal imødegå de konservative kunne det være med noget i denne retning: Det er ikke forkert at mennesker er determinerede af historisk-kulturelle... øh omstændigheder. Men det gode ved kultur (og mennesker som kulturlige) er jo at de er lavede og derfor også kan laves om. Og det endda meget hurtigt. Det er måske ligefrem det der adskiller os fra de andre dyr (Rousseau kaldte det perfektibilitet).

Hvis man skal kritisere de konservative til bunds skal der flere argumenter på banen (herunder: værdier har ingen legitimitet som blot og bart overleverede, men må hente deres legitimitet i en stadig genbekræftelse som er den fornuftige debats). Men spørgsmålet om kultur som lykkeligvis foranderlig forekommer mig at være centralt.

Ved gennemlæsning kan jeg se at jeg fik drejet debatten lidt væk fra spørgsmålet om sekularisme, beklager. Mere om sekularisme en anden gang.

Det er godt nok provokerende at Bjerager bliver ved med at sige, at "den oprindelige jul er den kristne". Jeg nægter at tro at han ikke gør det bevidst. Godt du gentagne ganger retter ham, Torben.

Egentlig synes jeg ikke man kan sige at julen er blevet mere sekulariseret. Den er blevet klart mere kommercialiseret, men sekulariseret? Jeg vil hellere sige at deler af den autentiske jul er kommet frem igen - altså vintersolhvervsfejringen. Men det er ikke sekularisering.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2