Ugler i mosen
Denne graffiti kan ses på Peter Fabers Gade på Nørrebro, og hører de til dem som ikke er umiddelbart forståelige - i hvert fald ikke for mig. Så vidt jeg kan læse står der "Den som hører uglerne i mosen hører kvider [eller krider]". For det første vil jeg gerne høre nogle bud på hvad teksten betyder, og for det andet nogle bud på hvorfor den eksisterer.
Kommentarer
Den skal man da vist tygge lidt på!
Mon det er relevant, at udtrykket vistnok er en forvanskning af "Der er ULVE i mosen"?
Posted by: mogmich | 11.01.2009 13:18
Øh, nej, det tror jeg ikke. Det er flere hundrede år siden at man sagde "ulve i mosen", og det gængse udtryk er at der er "ugler" i mosen. Man bruger udtrykket om at der er noget mistænkeligt på færde, men man kan ikke præcis pege på hvad og hvem.
Posted by: Torben Sangild | 11.01.2009 13:25
"Den, der hører uglerne i mosen, hører kvider"? Det lyder som en kode af en art.
Posted by: Christian Munk | 11.01.2009 14:38
Det kunne også være en påpegning i det helt bogstavelige faktum, at den der har hørt uglerne i mosen, også dermed må have hørt fuglekvidder...
(Skønt de vist oftere tuder end kvidrer!?)
Posted by: Rasskov | 11.01.2009 21:29
Den indlysende metaforaflæsning er vel at de fleste mistanker er falsk alarm. "Lad være at tro på konspiratorisk vrøvl" eller noget i den stil.
Posted by: Claus | 20.01.2009 13:04