« Analyse | Forside | Asfaltansigt »

02.02.2009

Malerkrig, hvide drømme og filmsmørerier

Kaboom 1.jpgKaboom 2.jpg

Det er ikke to superhelte, men derimod to kunstneriske antihelte der mødes i projektet The KABOOM! Process, nemlig Dejkrigeren (Søren Dahlgaard) og Yellowman (israelske Meir Tati). De eksploderer farver og opfører happenings. Det er både legende og dødsens alvorligt på én gang, idet det handler om alt fra selvmordsbomber til ligusterhække. De udstiller i øjeblikket på Stalke Up North i København.

Jeg har anmeldt projektet og udstillingen i Politiken
-
-
Heltoft.jpg

Ulrik Heltoft arbejder med det subtile, det spejlblanke og det hvide i sin udstilling på Kirkhoff. Jeg har det ambivalent med udstillingen, idet ikke alle værker er lige vellykkede, men de gode er rigtig gode.

Læs min anmeldelse i Politiken
-
-
Søren Brøgger.jpg

Jeg har det ikke ambivalent med Søren Brøggers malerier af filmplakater i Bie & Vadstrup. Den er mig fuldkommen intetsigende og får en meget hård dom.

Læs min anmeldelse her

Kommentarer

Jeg kan se at en læser på iByen.dk, Inger Jensen, mener at jeg ikke kan se humoren i Ulrik Heltofts video, og at jeg derfor har misforstået den.

Det skal jeg ikke kunne udelukke, men jeg vil gerne have påpeget hvor det morsomme ligger, for det kan jeg stadig ikke se.

Jeg er vist heller ikke den eneste, der har taget videoen alvorligt. Fx kan man se Søren Martinsen ovre på <a href="http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?feber+famlen"kunsten.nu skrive:

"Herefter udspiller resten af videoen sig som et febermareridt – der som udstillingens titel ”Elements from a Nightmare” antyder – viser vor helts krogede, labyrintiske mardrømme (meget smukt illustreret ved et pragtfuldt kaleidoskops bevægelser) samt hans famlende vildelse, der helt ophæver det trange værelses grænser og åbner mod en helt anden virkelighed, hvori den fysiske verden og normale sansning ikke eksisterer."

Heller ikke han var ved at falde om af grin.

I pressemeddelelsen står der: "Det faktiske rum opløser sig og flyder sammen med en hallucinerende, indre oplevelse af værelset, der udvides i en kalejdoskopisk afgrundsfornemmelse." Heller ikke her er humoren så meget som antydet.

Men frem for alt kan jeg heller ikke se nogen morskab i selve videoen, så Inger Jensen, der mener den var (frivilligt) komisk, må pege på hvor humoren ligger. I kaleidoskopet? Næppe? I mandens patetiske lidelse? Tjah, jeg griner ikke.

Jeg var så heldig at opleve både Meir Tati og Søren Dahlgaard til Pecha Kucha Night #9 (dog hver for sig).

Det mest spændende projekt Meir Tati præsenterede, synes jeg var en video hvor han gik rundt i sin fødebys gader og sprayede kvartergrænser med sin vanlige gule maling. Ideen bag var, at synliggøre skellet mellem de i forvejen kendte kvarterer der findes i omtrent alle byer.

Den gule maling han benyttede til det nævnte projekt var i øvrigt af samme slags som den har benytter til "selvmordsværkerne" - altså kortvarig og derfor væk i løbet af få dage.

Hvorom alt er, tak for hintet - tror jeg vil smutte forbi Gothersgade.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2