« Fra lægekunst til lægevidenskab: Medicinsk Museion | Forside | Det sidste måltid i Bredgade »

30.03.2009

Blixa Bargeld i Gasværket

En af mine gamle helte, Blixa Bargeld, optrådte i lørdags med sit Rede/Speech-show på Gasværket.

Blixa Bargeld.jpg

Jeg havde ret høje forventninger i lyset af de rygter der var om hvor fantastisk det var. De blev ikke helt indfriet, og der gik ind imellem musikhøjskole i den, men der var bestemt gode og især sjove ting imellem.

Jeg har anmeldt koncerten i Politiken

Nedenfor et par supplerende kommentarer

Supplerende kommentarer til anmeldelsen
1. Blixa kritiserede som nævnt radioens kværnende dansemusik for at være konform. Det har han ret i, men det er næppe nogen overraskende pointe. Ydermere havde hans kritik det indbyggede problem, at han kørte meget på, at denne musik altid går i 4/4. Ja, det gør den altid, men det gør næsten alle Einstürzende Neubauten-numre altså også. Der er en del af deres numre hvor der indgår arytmiske, teatralske passager (fx 'Seele Brennt', 'Headcleaner', 'Herde', 'Finger und Zähne' m.fl.) og , og så er der 'NNNAAAMMM', som går i 9/4 og måske et par flere (kan ikke lige komme på hvilke), der går i andre taktarter, men 4/4 er den evindelige rytme, også hos Einstürzende.

2. Man kunne godt blive i tvivl om, hvorvidt den kiksede udgave af 'Dingsaller' var rytmisk skæv med vilje, og det var jeg også selv. At jeg tillader mig at mene at det var kiks skyldes bl.a. følgende omstændigheder:
- Jeg kender nummeret, og det lægger ikke op til det
- Det var ikke skævt på en interessant måde
- Jeg sad lige ved siden af lydteknikeren og så ham være på overarbejde.
Men måske tager jeg fejl.

Kommentarer

Lad os kigge på hvad de andre anmeldere har skrevet:

Informations Peter Nielsen er positiv, men først skal han lige slå fast (og måske overbevise sig selv om) at det er et menneskeligt show, han har overværet (hvad det så end skal betyde):

"I midtpunktet for denne skabelse står ikke en maskine, men et menneske. Man mærker, at skaberen i dette tilfælde er et menneske. Det skaber på én gang et stort univers, men også et meget menneskeligt univers. Han er optaget af mennesket og de spor det sætter i verden og universet."

Okay, men er det også menneskeligt? ;-)

Peter Nielsens konklusion er ganske parallel til min egen, bortset fra indtrykket af "Dingsaller", som nærmest er diametralt modsat:

"I store dele af lørdagens koncert var det som om, han ikke helt fik forløst det kunstneriske potentiale af sine lydeksperimenter, og at det indimellem gik lidt i tomgang. Men det ændrer ikke ved det samlede indtryk af en sjælden aften i hænderne på en sand kunstner, hvor man tumlede ud af Gasværket mætte og lykkelige af lyd. Bargeld takkede af med en fantastisk version af Einstürzende Neubauten-nummeret 'Dingsaller', som han gav nyt liv, samtidig med, at han beviste sin evne til et utroligt nærvær."

I Gaffas anmeldelse indrømmer Ras Bolding at det gjorde ondt på ham at se helten Blixa Bargeld som "standup-nisse". Jeg kan godt sætte mig en lille smule ind i dette stik i et romantisk dødsfikseret teenagehjerte, men det rører mig ikke længere. Alle bliver gamle og næsten alle har en indre hyggeonkel, uanset deres romantiske persona på scenen.

Ellers får den ikke for lidt:

"Blixa Bargeld kan noget exceptionelt med sin stemmes kraft, noget der også rækker ud over det at fortælle historier eller synge i mere eller mindre traditionel forstand. Han besidder nogle shamanistiske egenskaber, og når han underholder om dna-kloning eller universets byggesten, så kradser han lige netop i udkanten af vi moderne menneskers forståelsesramme - der, hvor grænsen mellem teknologi og magi svinder ind, som science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke engang så rammende udtrykte det. Og meget mere kan man vel næppe forlange af et godt show?"

I Geiger har Lars Nilsson anmeldt forestillingen. Han sammenligner Blixas udseende med Bela Lugosi, hvilket er et stykke fra min Thomas Eje/Gotha Andersen reference. Hver sine associationer...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2