Torben Sangilds weblog

Lad os kigge på hvad de andre anmeldere har skrevet:

Informations Peter Nielsen er positiv, men først skal han lige slå fast (og måske overbevise sig selv om) at det er et menneskeligt show, han har overværet (hvad det så end skal betyde):

"I midtpunktet for denne skabelse står ikke en maskine, men et menneske. Man mærker, at skaberen i dette tilfælde er et menneske. Det skaber på én gang et stort univers, men også et meget menneskeligt univers. Han er optaget af mennesket og de spor det sætter i verden og universet."

Okay, men er det også menneskeligt? ;-)

Peter Nielsens konklusion er ganske parallel til min egen, bortset fra indtrykket af "Dingsaller", som nærmest er diametralt modsat:

"I store dele af lørdagens koncert var det som om, han ikke helt fik forløst det kunstneriske potentiale af sine lydeksperimenter, og at det indimellem gik lidt i tomgang. Men det ændrer ikke ved det samlede indtryk af en sjælden aften i hænderne på en sand kunstner, hvor man tumlede ud af Gasværket mætte og lykkelige af lyd. Bargeld takkede af med en fantastisk version af Einstürzende Neubauten-nummeret 'Dingsaller', som han gav nyt liv, samtidig med, at han beviste sin evne til et utroligt nærvær."

I Gaffas anmeldelse indrømmer Ras Bolding at det gjorde ondt på ham at se helten Blixa Bargeld som "standup-nisse". Jeg kan godt sætte mig en lille smule ind i dette stik i et romantisk dødsfikseret teenagehjerte, men det rører mig ikke længere. Alle bliver gamle og næsten alle har en indre hyggeonkel, uanset deres romantiske persona på scenen.

Ellers får den ikke for lidt:

"Blixa Bargeld kan noget exceptionelt med sin stemmes kraft, noget der også rækker ud over det at fortælle historier eller synge i mere eller mindre traditionel forstand. Han besidder nogle shamanistiske egenskaber, og når han underholder om dna-kloning eller universets byggesten, så kradser han lige netop i udkanten af vi moderne menneskers forståelsesramme - der, hvor grænsen mellem teknologi og magi svinder ind, som science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke engang så rammende udtrykte det. Og meget mere kan man vel næppe forlange af et godt show?"

I Geiger har Lars Nilsson anmeldt forestillingen. Han sammenligner Blixas udseende med Bela Lugosi, hvilket er et stykke fra min Thomas Eje/Gotha Andersen reference. Hver sine associationer...