« Det sidste måltid i Bredgade | Forside | Aprilsnar 2009 »

05.04.2009

Portrætter af kvindelige politikere

Når man tænker på magtens ansigter, er det traditionelt konger eller mandlige diktatorer eller mænd i jakkesæt, man tænker på. Ivar Tønsberg har i stedet lavet lang række portrætter af kvindelige folketingspolitikere, og de er udstillet på Møstings Hus på Frederiksberg.

mette frederiksen.JPG Her ser vi Mette Frederiksen, der nærmest ligner en punker og bogstaveligt talt stemples som kommunist i en udstilling, der ellers påstår at være upolitisk.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Nedenfor et par supplerende kommentarer til anmeldelsen:

Supplerende kommentarer
Sophie Hæstorp Andersen skildres så sødmefuld, at man næsten skulle tro at kunstneren er lidt småforelsket i hende.

Margrethe Vestager-portrættet er meget mærkeligt. Det er stærkt stiliseret, og alligevel er hun meget genkendelig. Hun har selvfølgelig også et markant ansigt. Her ligner hun næsten en smilende robot.

I pressemeddelelsen står der et typisk, men forvrøvlet udsagn, nemlig at kunstneren "giver sit bud på kunstens væsen". Udstillingen handler ikke ét sekund om kunstens væsen, så hvorfor skal det stå i pressemeddelelsen? Er det fordi kunst lyder finere hvis det handler om sig selv? Jeg er så træt af denne kliché, som man tit ser i pressemeddelelser, og den skal snart have en tur gennem Sangilds nonsensdetektor-vridemaskine.

En anden kunstner, Benny Vigan Madsen, har også for nylig excelleret i alternative politikerportrætter. Her er politikerne sårede og forslåede, som var kampene på Christiansborg fysiske snarere end verbale. Se et par af dem her.

Kommentarer

Det ligner tredjegenerations Andy Warhol. Næsten hvem som helst med adgang til Photoshop kunne frembringe noget lignende, men de fleste gør det heldigvis ikke, og i hvert fald udstiller de det ikke med tilhørende verbost vrøvl om kunstens natur.

(Definitionen på en gentleman: Han kan spille på harmonika, men lade være.)

Benny Vigan Madsen er til gengæld rigtig god til at præsentere sine billeder på en helt jordnær måde, uden at det bliver forsimplet. I det lille tv-indslag, der ligger sammen med billederne på hans hjemmeside, får han samtidig med, at han giver en fin introduktion til billederne, indirekte gjort opmærksom på nogle ting, der mere generelt handler om måden, kunst ofte fungerer på. For eksempel forskelle og ligheder mellem kunstværker og politiske karikaturtegninger. Og dette helt uden at tale om "kunstens væsen".

(Der er forresten en sjov detalje i kommentarerne på hjemmesiden: Én af kommentatorne kommer til at kalde Villy Søvndal for Ole Bornedal.)

(det hedder vist i øvrigt "kommentatorerne", ikke "kommentatorne")

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2