« Lidt om hvad elektronisk musik er og kan | Forside | Store værker »

27.04.2009

Supermarkedskøens psykologi

Vi kender det allesammen: Der er lang kø i supermarkedet, og folk venter utålmodigt på at der skal komme en kassemedarbejder og åbne en ny kasse. Da det endelig sker, opstår der en socialt ustabil situation: Den civiliserede orden, som køen er, hvor alle kender og overholder reglerne, afløses af en midlertidig uorden, idet den ny kasse er åben for hvem som helst.

Her deler menneskeheden sig i to: Dem, der tænker at dem som har stået længst i køen også bør komme forrest i den nye kø. Og så dem der tænker "lad mig komme først" og går mere eller mindre til yderligheder for at komme først derhen, uagtet at de stod bagerst i den gamle kø.

Tilhører du den første eller den sidste gruppe?

Kommentarer

Virkeligheden er, at dem der har stået længst i den første kø, også kommer til at stå længst i den næste kø hvis de ikke bevæger sig hurtigt nok. Derfor kommer det lidt an på hvor langt ventetid der er i den kø jeg står i, om jeg forsøger at kaste mig over i den nye.
Jeg gider ikke tilbringe hele mit liv bagerst i køen fordi jeg gerne vil være sød og høflig, når der ikke er andre der gør det samme.

Jeg vurderer, om jeg sparer tid på at skifte til den anden kø. Sandsynligheden for, at der lige når at snige sig to-tre personer ind foran mig i den nye kø skal afvejes mod antallet af personer, der er er foran mig i min nuværende kø, samt hvad det er for en kategori af mennesker.

"Jeg gider ikke tilbringe hele mit liv bagerst i køen fordi jeg gerne vil være sød og høflig, når der ikke er andre der gør det samme." skriver Alex

Ikke superselvindsigtsfuldt vil jeg sige. Ikke at jeg kender Alex personligt (eller upersonligt for den sags skyld), men selvfølgelig ville nogle af de andre gøre det samme, hvis Alex gjorde det. Vi imiterer hinandens handlinger i uhørt grad. Og det er da virkelig synd, hvis selvbedraget på denne måde skal vinde over den gode moral, det sunde ønske om at opbygge et fornuftigt, sammenhængende samfund, de gode intentioners lyksalige spredning fra gerningsmanden og videre ud, trin for trin (menneske for menneske). Ikke sandt?

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2