« Ejler Nyhavn findes | Forside | Lidt om hvad elektronisk musik er og kan »

19.04.2009

Undreskabe og tingfinderier

Nogle kunstnere kredser om det samme motiv i årtier frem for at følge med tidens tendenser. John Olsen gør noget tredje: Han er manisk optaget af noget så outdatet som fugle, dyr, natur og affald og har kredset om det i over 50 år, men til gengæld har han konstant udviklet sine virkemidler, og har de seneste 20 år lavet de mest interessante ting, idet han har taget forskellige klassiske avantgarde-teknikker i brug: Readymade, collage, tilfældighedsteknikker, seriel organisation osv. Dem forener han med sin interesse for naturen, og det giver ham en helt særlig stil. Mens hans tidlige ting kan være dødkedelige naturbilleder og mens han ind imellem er i fare for at havne i det lækker-æstetiske, så står hans vitriner og montrer knivskarpe.

John Olsen.jpg

På Sophienholm kan man i øjeblikket se en retrospektiv udstilling, der heldigvis fokuserer på de senere værker. Den er ikke kæmpestor, men den giver alligevel et godt indblik i Olsens verden.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken
(husk som altid at overskrifter mv. på iByen.dk ikke er mine egne)

Der er også kommet en bog om John Olsen, skrevet af Erland Porsmose. Jeg kommenterer den kort i anmeldelsen, men her vil jeg fyre to supplerende kommentarer af - en om det grænseoverskridende og en om det at se:

Supplerende kommentarer til bogen Kunsten at se
1. Der synes at være en vis konservatisme i Porsmoses kunstsyn. Han synes tydeligvis at John Olsen er rasende eksperimenterende og på kanten af hvad man kan kalde kunst. I hvert fald gør han enormt meget ud af at fortælle om at nogen måske ikke synes det er kunst, men at det er det måske alligevel. Det var måske interessant at diskutere i 1950'erne, men næppe i dag. Lad os bringe ét eksempel af mange:
"Det egentligt provokerende ligger imidlertid i ophævelsen af skellet mellem kunst og natur, mellem æstetik og erkendelse, mellem kunstnerisk bearbejdning i traditionel forstand og naturens egne 'sete' frembringelser"
Det er svært at se at dette skulle kunne provokere andet end meget kulturkonservative mennesker i dag. Var det 1920 kunne vi tale om det. Og at nedbryde "skellet mellem æstetik og erkendelse" er jo helt latterligt, idet langt den meste æstetik opererer med kunsten og æstetikken som erkendelse. Der sparkes åbne døre ind her. Og det skyldes nok endnu en gang trangen til at fremstille sig selv og dem man vil hylde som nogen der er på kanten og møder megen modstand. Det er negativ opbyggelighed eller "overskridelsens vulgærmetafysik", som Frederik Stjernfelt kalder det. Man kan altså godt være god nok selv om man ikke er provokerende og nedbryder grænser.
---
2. John Olsen er god til at se og at arrangere visuelle ting. Man han går for vidt i sin okularcentrisme når han siger:
"Det vigtigste det er at se! At gøre erfaring gennem øjnene som sans. Det burde være et fag i skolen at lære børnene at se. Det er som om at erfaring hentet gennem øjnene ikke rigtig tæller, som om al viden skal erhverves gennem læsning og gå gennem hovedet og hjernen for at blive regnet"
For det første er det nok meget længe siden at John Olsen gik i skole, og det er næppe sådan i dag at folkeskolens viden kun erhverves gennem læsning.
For det andet er det lige så vigtigt at lytte og mærke som at se. Ideen om at man kan isolere synet og det optiske og gøre det til vores primære erkendelse holder ikke. Vi sanser med hele kroppen og hjernen med.
Ja, også hjernen. Thi for det tredje er skellet mellem øjet og hjernen en gammel fordom. Sansning kommer ikke uden om hjernen, og hjernen bruges lige så meget til at kigge koncentreret på noget som til at læse.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2