Arkiv: maj 2009

« april 2009 | Forside | juni 2009 »

30.05.2009

Stoflighed og slapt maleri

Jeg anmeldte to galleriudstillinger sidste weekend. Den bedste af dem er Kirstine Roepstorffs udstilling af kæmpe stofrelieffer og en lang række collager, der kombinerer tekstil og avisudklip.

Roepstorff.jpg

Læs min anmeldelse af udstillingen her.
-
-
-
Mere tvivlsom er udstillingen med færøsk samtidskunst på Nordatlantens Brygge. Man har på fornemmelsen at der simpelthen ikke er nok gode færøske kunstnere - og der er jo heller ikke så mange at tage af. Der er dog én undtagelse, nemlig Brandur Patterson. Her er et udsnit af hans værk:
Bransur Patterson.JPG

Læs min anmeldelse her.

27.05.2009

Støjrock live - Sonic Youth, My Bloody Valentine, Sunn O)))

Som optakt til årets festivaler fik jeg til opgave at skrive en Politiken-artikel om Sonic Youth, My Bloody Valentine og Sunn O))) med særligt henblik på deres live-optrædener.

Resultatet kan læses her.

---
Se også
Støjens æstetik
Noise - Three Musical gestures
Beretninger fra My Bloody Valentine på Roskilde 2008

19.05.2009

Kopiering er ikke tyveri

Man hører konstant den påstand at kopiering og fildeling er tyveri. Man hører det fra Lars Ulrich, fra Søren Fauli, fra Antipiratgruppen og mange andre. Men det har jo ikke noget på sig. Uanset hvad man i øvrigt mener om piratkopiering (som jeg er kritisk over for i mange tilfælde, men ikke alle), er det noget vrøvl. Men det er åbenbart svært for mange at forstå. Heldigvis findes der en grundig og pædagogisk vejledning i den meget komplicerede forskel på kopiering og tyveri - en vejledning som selv de ovennævnte burde kunne forstå.

Se vejledningen her

Norsk børnebog kommenterer dansk humanistisk forskningspolitik

Københavns Universitet Amager (KUA) er som bekendt stedet for den humanistiske forskning i København, som er blevet skåret ned og i stigende grad bureaukratiseret igennem de senere år. En norsk børnebog, som er kommet i min datters varetægt, kommenterer overraskende situationen:

KUA-ko.jpg

07.05.2009

Jobopslag

Stofarbejde.jpg

(set på Gråbrødre Torv)

06.05.2009

Spørgsmål og svar

Her du et spørgsmål, som du ikke lige kan finde et svar på i opslagsværker eller ved hurtige websøgninger? Så er der nu kommet en ny, rigtig god hjemmeside, hvor man kan stille sine spørgsmål og svare på andres. Man kan nogle gange endda tjene lidt lommepenge ved at svare, men det er vist ikke for pengenes skyld man skal gøre det.

Der er masser af gode spørgsmål, såsom "Hvor lever lus når de ikke lever på mennesker?"; "Hvad præcist står der i koranen om svinekød?"; "Hvorfor er fåresyge og mæslinger ikke udryddet?" eller mit eget spørgsmål: "Hvorfor kaldes litteraturkritikere for spinatfugle?"

Den hedder Kuneco og ligger her

Når man opretter sig som bruger skriver man de områder på som man ved mere om end de fleste (eller er decideret ekspert i), og så vil spørgsmål inden for de områder figurere først når man får spørgsmålssiden. Og man kan som sagt selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Når nogen svarer på ens spørgsmål markerer man om man er tilfreds, og når det er fuldt besvaret lukker man og giver de enkelte svarere en karakter (eller fordeler dusøren mellem dem). Hvis man har et meget researchkrævende spørgsmål, så kan det være en god ide at udlove en lille dusør, som så fordeles blandt svarerne efter tilfredshedsgrad. Men som regel er det hele ganske gratis, og der kan være en stor tilfredsstillelse i at oplyse andre om noget man har forstand på.

Den fungerer overraskende godt, selv om det stadig er ret nyt, og jo flere der deltager, des bedre bliver det. Så gå ind og vær med. Der har før været lignende tiltag på nettet, men det her er det bedste jeg har set.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2