« Trier ofres på feminismens alter | Forside | Kulturguidens sidste udsendelse »

25.06.2009

Vejrudsigten anmeldt

Jeg syntes det var på tide at kigge nærmere på TVs vejrudsigter, så det har jeg gjort i en tv-anmeldelse i sidste uge. Jeg så en masse vejrudsigter på DR1 og TV2 onsdag 17/6 og begyndte at sammenligne dem. Selv om emnet kan synes småt, var der kun plads til nogle få af de mange iagttagelser, jeg gjorde mig. Jeg valgte at fokusere på den ikke-neutrale omtale af vejret og på de kiksede overgange nyhedsværterne forsøgte at peppe udsendelsen op med.

Læs min anmeldelse her

Theilgaard.jpg Britt Dige Toft.jpg Peter Tanev.jpeg

Nedenfor nogle supplerende bemærkninger:

Supplerende bemærkninger til anmeldelsen
I årene omkring år 2000 (så vidt jeg husker) voksede vejrudsigterne sig så lange at det ikke var til at holde ud. Vejrudsigterne (især om sommeren) skulle handle om alt hvad der kunne foregå udendørs og være et folkeligt show, hvor kerneydelsen druknede i gøgl og smarte påfund. Heldigvis er det ikke så slemt længere - det var det i hvert fald ikke den onsdag, hvor jeg tjekkede efter. Især TV2 er meget straight og uden bullshit, men til gengæld måske lidt poppet i sin retoriske form. Det gør dog ikke så meget. Vejret er nok en videnskab, men for de fleste seere handler det om at få et bud på én eneste ting: Hvordan bliver vejret?

TV-stationerne har fundet på ofte at placere vejrværterne udendørs, så Jesper Theilgaard stod i en lystbådehavn om eftermiddagen. Om aftenen fik han dog husly i studiet. Britt Dige Toft stod i en have, og på en bjælke under hende kørte aktiekurserne.

Peter Tanev har udviklet sig meget siden han begyndte i midten af 90'erne. Her kunne han kun én bevægelse, hvor han rakte sin let knyttede hånd frem for hver talt stavelse med tryk. Nu er han fuldstændig afslappet, varieret og overskudsagtig.

Jeg så også TV2 Lorrys vejr, som er af den klassiske slags, hvor det er nyhedsværten selv, der læser den op mens man ser et vejrkort uden noget menneske flagrende ind foran. Det er kort og koncist og lokalt. Bagefter fastholdes den hyggelige 20-årige tradition med at vise dagens børnetegning.

Kommentarer

Jeg foretrækker David Lynch' vejrudsigt http://www.davidlynch.com/dailyreport/index.html
Den italienske vejrudsigt på RAI 1 er også interessant; her er meteorologen i uniform. Muligvis er det italienske meteorologiske institut underlagt militæret.

Jeg synes også du bør supplere med at kigge på andre landes vejrudsigter - f.eks. de norske eller svenske. her bruger de langt mindre tid på uvæsentlig small-talk; rent faktisk fordi det er ret meget vejr at formidle, da det er tale om større lande, meg meget forskellig vejr fra landsdel til landsdel!

I øvrigt husker jeg en aldelses rædselsfuld overgang for nogle år siden på TV2; nyhederne havde et indslag om amerikansk/engelske ord der sniger sig ind i det danske sprog i særlige fag. Man skulle bagefter lave en overgang til vejret, hvorpå studeværten spurgte om meterologien ikke også havde dette fænomen. Totalt taget på det forkerte ben, svarede meterlogoen at, jo, man havde jo det danske "sol" fra det engelske "sun"..... det var lige før jeg skrev et læserbrev!

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2