Arkiv: april 2010

« marts 2010 | Forside | maj 2010 »

21.04.2010

Den glimrende Fall Out-udstilling

Jeg er nogle gange længe om at linke til mine anmeldelser, og det gælder også den her, men det skal ikke skygge for at 'Fall Out' på Gl. Holtegaard og Malmö Konsthall var en glimrende samtidskunstudstilling med mange gode og pudsige værker, der handler om systemer og deres sammenbrud.

Læs min anmeldelse her.

Calle.jpg

Sophie Calle serverer ensfarvede madretter som beskrevet i en Paul Auster-tekst. Søndag samles farverne i et festmåltid. The Chromatic Diet (Sunday) (1997). Foto: Anders Sune Berg

Dakic.jpg

To handicappede improviserer foran kameraet et mærkeligt stykke om kærlighed, vold og død. Danica Dakic: First Shot (videostill, 2008)

19.04.2010

Bjørn Nørgaards kunst

Den retrospektive udstilling af Bjørn Nørgaards værker på Statens Museum for Kunst er vellykket - også selv om Bjørn Nørgaard efter min mening er en overvurderet kunstner. Især hans monumentale menneskeskulpturer fra de sidste 30 år er en blindgyde, som jeg ikke tøver med at give hårde ord med på vejen. Til gengæld er der gode ting i gemmerne fra 1970'erne, heriblandt installationer og nogle sjældent viste film.

Læs min anmeldelse af udstillingen her.

-
-
-
Bjørn Nørgaard 3.jpg

Den kvindelige Kristus / Børsaktionen (1969)

Bjørn Nørgaard 1.jpg

Thorvaldsens portrætbuster/ Wasserspiegel (udsnit) ( 1976)

Bjørn Nørgaard 4.jpg

Den sovende mand (1987)

Bjørn Nørgaard 5.jpg

Atypia 1. Hvor skal stolen stå? (2005)

13.04.2010

Dronningens kunst

Jeg fik til opgave at anmelde Dronning Margrethes retrospektive kunstudstilling på Skovgaards Museet i Viborg, og efter nogen tøven sagde jeg ja. Min klare idé var at skrive om værket og ikke om personen, at levere den smagsdom, værkerne fortjener og hverken være benovet eller jantelovsagtig.

Af en eller anden grund har der været en tendens til at anmelderne har slået en masse (ridder-)kors for sig og tilsyneladende ikke sagt lige ud hvad de egentlig mener - eller også har en mærkelig svaghed for dronningens landskaber. Og de har brugt det meste af pladsen på at skrive om det prekære i at skulle anmelde en dronning, så der knapt har været plads til at gå ombord i sagen selv. I hvert fald de anmeldelser, jeg lige har kunnet finde. Hvis der er undtagelser, så kom med dem.

Margrethe 1.jpg

Naturalistisk landskab. "Aqua Azul 1" (2008). Foto: Ole Akhøj.

Margrethe 3.jpg

Fantasilandskab. "Fra de yderste fjelde. Dråbesøen". Foto: Bent Ryberg

Margrethe 2.gif

Decoupage. "Glemte melodier til en nyfigen muse" (2009)

Jeg er ikke spor i tvivl: Dronningens landskabsmalerier holder ikke. Det eneste der virkelig holder er de mest dristige af hendes decoupager. De trak karakteren op på to hjerter.

Læs min anmeldelse her.

10.04.2010

Martin Gore spiser fisk

Det er ikke nogen nyhed at musikprogrammer på DR TV lader meget tilbage at ønske. At det ikke bare er et spørgsmål om ressoucer, men også om at man decideret ikke gider at forholde sig til musik, er efterårets portrætprogram om Depeche Mode et godt eksempel på. Camilla Jane Lea har Martin Gore i sofaen, og hun formår næsten ikke at stille ham et interessant spørgsmål. Det brokkede jeg mig over i en tv-anmeldelse. Læs den her.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2