Bjørn Nørgaards kunst
Den retrospektive udstilling af Bjørn Nørgaards værker på Statens Museum for Kunst er vellykket - også selv om Bjørn Nørgaard efter min mening er en overvurderet kunstner. Især hans monumentale menneskeskulpturer fra de sidste 30 år er en blindgyde, som jeg ikke tøver med at give hårde ord med på vejen. Til gengæld er der gode ting i gemmerne fra 1970'erne, heriblandt installationer og nogle sjældent viste film.
Læs min anmeldelse af udstillingen her.
-
-
-

Den kvindelige Kristus / Børsaktionen (1969)

Thorvaldsens portrætbuster/ Wasserspiegel (udsnit) ( 1976)

Den sovende mand (1987)

Atypia 1. Hvor skal stolen stå? (2005)



Kommentarer
Lad os så kigge lidt på hvad de andre anmeldere siger.
Jette Hartvig fra Kristeligt Dagblad kritiserer hvordan anden del af udstillingen ikke fungerer som udstilling, men det virker som om der her mellem linjerne er en kritik af Nørgaards sene værker og ikke kun udstillingsdesignet? Ellers er hun positiv og formidlende.
Også Jyllands-Postens Tom Hermansen undlader at fælde en dom over Nørgaards værker, men fokuserer på udstillingsdesignet på Statens Museum og på Horsens Kunstmuseum, der har en søsterudstilling. Hovedpointen, som jeg godt kan følge, er at Nørgaards værk er så forskelligartet, at det bliver for meget at rumme når det samles i en retrospektiv udstilling.”Hvert værk er i sig selv et mikrokosmos, og med så mange små verdener under samme tag er det lige før, at det hele eksploderer.”, som han skriver.
Berlingskes Torben Weirup er meget positiv:
”Bjørn Nørgaard [er] en vital kunstner, der hele tiden har formået både at bevare kontinuiteten i sine værker og forny sig på undertiden overraskende vis som senest hans mærkelige smølfer i stærke farver.”
Tja, måske overraskende, men godt?
Posted by: Torben Sangild | 19.04.2010 14:51