Dronningens kunst
Jeg fik til opgave at anmelde Dronning Margrethes retrospektive kunstudstilling på Skovgaards Museet i Viborg, og efter nogen tøven sagde jeg ja. Min klare idé var at skrive om værket og ikke om personen, at levere den smagsdom, værkerne fortjener og hverken være benovet eller jantelovsagtig.
Af en eller anden grund har der været en tendens til at anmelderne har slået en masse (ridder-)kors for sig og tilsyneladende ikke sagt lige ud hvad de egentlig mener - eller også har en mærkelig svaghed for dronningens landskaber. Og de har brugt det meste af pladsen på at skrive om det prekære i at skulle anmelde en dronning, så der knapt har været plads til at gå ombord i sagen selv. I hvert fald de anmeldelser, jeg lige har kunnet finde. Hvis der er undtagelser, så kom med dem.

Naturalistisk landskab. "Aqua Azul 1" (2008). Foto: Ole Akhøj.

Fantasilandskab. "Fra de yderste fjelde. Dråbesøen". Foto: Bent Ryberg

Decoupage. "Glemte melodier til en nyfigen muse" (2009)
Jeg er ikke spor i tvivl: Dronningens landskabsmalerier holder ikke. Det eneste der virkelig holder er de mest dristige af hendes decoupager. De trak karakteren op på to hjerter.



Kommentarer
Tak for din sobre anmeldelse af dronnings kunst, det er dejligt at der endelig er en dansk anmelder der tør komme med en faglig vurdering af hendes produkter.
Som billedkunstner kan man ikke lade være med at krumme tæer når man ser hendes billeder; men desværre gør snobberiet for de kongelige at ingen anmelder hverken ved Politiken og andre dagblade før har vovet at kritiserer majestætens arbejder,
Bravo!
Venlig hilsen,
Michael Tvermoes
Posted by: michael tvermoes | 01.05.2010 12:58
Der er visse ting, man bør forbigå i tavshed. Så hvorfor spilder seriøse dagblade tryksværte på Dronningens fritidssysler? Overlad det til B.T., Ekstra Bladet, Se & Hør, Billedbladet og øvrige hoforganer. Vi andre gider ikke læse om det.
Posted by: Ole Fredsgaarde | 21.09.2010 11:55
Ole: Mit gæt er at mange avislæsere er nyfigne og gerne vil læse den slags. Men spørg redaktørerne.
Posted by: Torben Sangild | 21.09.2010 11:59