Historisk TV
Jeg har fire gange i det sidste halve år anmeldt tv-udsendelser, der formidler historie, og som gør det godt.
Jeg fik personligt aflivet min interesse for historie i gymnasiet, hvor vi havde en materialistisk verdenshistoriebog uden mennesker og begivenheder - eller sådan husker jeg den i hvert fald. Den var meget abstrakt, og gik mere op i kulproduktionen end i hvordan folk levede eller hvem de var.
Det er ikke fordi jeg vil have den rent anekdotiske historieskrivning i stedet, og da slet ikke den moraliserende, men det er faktisk muligt at være lødig og fortællende på én gang, og jeg genvandt da også min historiske interesse ti år senere, da jeg beskæftigede mig med Wien omkring år 1900.
Dette blot for at lægge op til mine fire begejstrede anmeldelser, for tv er et fremragende medie til historieformidling.
En af mulighederne er den gammeldags, hvor en historiker går rundt på historiske steder, og fortæller om hvad der skete og hvordan det hang sammen. Det kræver en ualmindeligt engageret og karismatisk vært og et filmhold med sans for billeder. Begge dele havde Erik Kjersgaards Danmarkshistorie, som blev sendt omkring 1980.
Hvis man beskæftiger sig med den nyere historie, den som angår tiden efter 1930, er det indlysende at bygge udsendelsen op om klip fra tv, film og fotos. En rigtig god måde at gøre det på, så vi for nylig i serien '24 timer du aldrig glemmer' på DR2. Her fulgte man en markant, mediedækket begivenhed time for time, set fra forskellige synsvinkler. Det fungerer helt fantastisk når der var mediedækning hele dagen, som ved urolighederne 18. maj 1993. Det er lidt sværere med den udsendelse, jeg anmeldte, nemlig mordet på Makrellen, men det lykkes alligevel at få en fin udsendelse ud af det.
En særlig type historieskrivning er den kontrafaktiske. Den går ud på, at man forestiller sig hvordan det ville være gået, hvis ét eller andet havde været anderledes. DR2 havde en temaaften under overskriften 'Hvad nu hvis' (der findes i øvrigt en glimrende radio-podcast af samme navn). Her viste de en tysk film om Tredje verdenskrig, der brød ud i 1989, efter at der blev slået hårdt ned på demonstrationerne mod styret i Østeuropa. Den anden handler om, hvad der var sket, hvis Sovjet var kommet først til Danmark i maj 1945, hvilket var tæt på at ske. Vi får altså et portræt af det kommunistiske Danmark.
Men mere end nogen tv-serier kan en god dokumentarfilm skabe den helt store historieskrivning ved at tage den lille historie i den store. Ingen er bedre til denne metier end Werner Herzog. I dokumentaren Lille Dieters drøm (Little Dieter Needs to Fly) følger vi et usædvanligt menneske, en overlever fra vienamisisk krigsfangeskab og meget mere end det. Det er en af de bedste dokumentarfilm, jeg har set.
Min anmeldelse af Erik Kjersgaards Danmarshistorie
Min anmeldelse af 24 timer du aldrig glemmer om mordet på makrellen.
Min anmeldelse af Hvad nu hvis.
Min anmeldelse af Lille Dieters drøm (Werner Herzog).
