Torben Sangilds weblog

Stærkt forsinket kommer her et link til min anmeldelse af EXIT 09.

Her er anmeldelsen.

Her er flere billeder fra udstillingen (klik på de enkelte navne).

.

.
.

Mikkel S. Andersen: 'For the Love of Hatred', olie og plastic på lærred, 2009.
Billedet af den dræbte Teletubbies-figur Tinky-Winky med bøsseporno på maven er formentlig en henvisning til den konservative kritik af, at Tinky-Winky skulle virke feminin med sin røde taske, og derfor naturligvis må være bøsse. Både højrekristne amerikanere og den polske konservative regering var bekymrede for programmet fordi Tinky-Winky derfor måtte have en skadelig effekt på børnene.

Skrevet af Torben Sangild kl. 10:48 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kunst

Da Magasinet Kunst bad mig kommentere deres debat om kunstkritikken i dag, svarede jeg med noget, der kunne minde om et manifest for den gode anmeldelse. Det handler specifikt om kunstanmeldelsen, men en del af af idealerne kan udvides til at gælde for andre typer anmeldelser - litteratur, musik, film, tv, teater osv.

Dog skyldes mit fokus på forpligtelsen til konkret iagttagelse og sansning nok, at det er der, jeg synes det tit halter i kunstanmeldelser. Man oplever tit disse kedelige anmeldelser, der taler lidt rundt om værket (i stedet for at dykke ned i det) og fyrer et par klichéer af fra pressemeddelelsen eller fra den almene viden om kunstnerens projekt, før de fælder en hurtig dom. Det modsatte må være idealet, derfor dette fokus:

Læs kommentaren her

Jeg påstår ikke, at jeg selv altid lever op til mine egne idealer, men blot at det er min ambition. Jeg har ikke formuleret dem før, og de skal blot forstås som en slags tommelfingerregeler, som der givetvis findes undtagelser fra, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:11 | Kommentarer (4)
Kategorier: Kunst | Medier

Jeg har altid godt kunnet lide Christian Schmidt-Rasmussens værker, der kombinerer maleri og tekst. Hvor han førhen tog udgangspunkt i et barnligt visuelt univers, har han bevæget sig mod såvel en større realisme som et større fokus på skønhed. Men den finurlige humor og den vrede kulturkritik er intakte.

Jeg anmeldte udstillingen i Politiken

En ting, der ikke blev plads til i den endelige version af anmeldelsen, er det fokus, han har på forældre-barn-relationer. Der er flere af billederne hvor forældre og børn er sammen, men hvor der ikke er den kontakt og det fællesskab, man kunne forvente. Ikke kun kælkebilledet, men fx også et maleri af en legeplads og et billede af en far, der trøster sit barn. Jeg havde nogle pointer, som jeg slettede for at forkorte teksten, og nu kan jeg ikke huske dem længere. Men jeg ville bare lige nævne det.

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:10 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

Fire kunstnergrupper har som et eksperiment slået sig sammen og lavet en fælles udstilling på Den Frie under titlen 'Party and Lost'. Det drejer sig om Ingen Frygt, Hesselholdt & Mejlvang, Randi & Katrine og Bank & Rau. Det er egentlig ikke nogen overvældende udstilling, og måske ville det faktisk have klædt den med lidt mindre plads, så de enkelte elementer gik mere i dialog, men den er både sjov og tankevækkende, og gjorde et indtryk i dagene efter. Jeg har derfor været ganske positiv i min anmeldelse:

Læs min anmeldelse i Politiken
(Husk som altid at web-udgavens overskrifter ikke er mine egne. I dette tilfælde må jeg sige at ordet 'inviterer' er misvisende. Tværtimod er der tale om en bogstaveligt talt lukket kreds, der ikke inviterer til deltagelse.)

Numsedans og spiselige legemsdele. Foto: Anders Sune Berg (beskåret).

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:35 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst

Jeg har før været ude med riven efter Olafur Eliasson - ikke hans værker, men alt det spin han lægger uden om: De er mere demokratiske, det er beskueren der skaber sin egen oplevelse, de er inkluderende i stedet for ekskluderende etc. etc.

Man skal ikke bilde sig ind at der er tale om en henkastet uforsigtighed fra Eliassons side. Der er tale om en konsekvent, opportunistisk lommefilosofi, en light-udgave af den i forvejen kritisable franske kunstteoretiker Nicolas Bourriaud og hans begreb om 'relationel æstetik', kombineret med en subjektivistisk fejllæsning af fænomenologien. For nu at udtrykke mig i fagtermer.

Man kan sagtens tilbagevise hans påstande uden at referere til disse filosofiske teorier, man kan simpelthen påpege at hans påstande er ude af trit med virkeligheden, med hvad der faktisk foregår når vi møder hans værker. Så da jeg tv-anmeldte en ny dokumentarfilm om ham, var det oplagt at pege på to af de mest oplagte eksempler:

Læs min anmeldelse her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 12:37 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kunst