Christian Schmidt-Rasmussen på Overgaden
Jeg har altid godt kunnet lide Christian Schmidt-Rasmussens værker, der kombinerer maleri og tekst. Hvor han førhen tog udgangspunkt i et barnligt visuelt univers, har han bevæget sig mod såvel en større realisme som et større fokus på skønhed. Men den finurlige humor og den vrede kulturkritik er intakte.
Jeg anmeldte udstillingen i Politiken
En ting, der ikke blev plads til i den endelige version af anmeldelsen, er det fokus, han har på forældre-barn-relationer. Der er flere af billederne hvor forældre og børn er sammen, men hvor der ikke er den kontakt og det fællesskab, man kunne forvente. Ikke kun kælkebilledet, men fx også et maleri af en legeplads og et billede af en far, der trøster sit barn. Jeg havde nogle pointer, som jeg slettede for at forkorte teksten, og nu kan jeg ikke huske dem længere. Men jeg ville bare lige nævne det.
