Arkiv: september 2010

« august 2010 | Forside | november 2010 »

06.09.2010

Bob Dylan på Statens Museum for Kunst

Jeg fik til opgave af Politiken at anmelde Bob Dylans kunst, og da jeg indtil videre har et princip om at jeg ikke vil sige nej til noget fordi det er prekært (således også dronningen), kastede jeg mig over denne opgave med samme grundighed som jeg plejer. Jeg besluttede med det samme, at jeg ikke ville bruge plads på at sige at Dylan har lavet nogle gode sange, for det ved folk godt, jeg gik direkte til sagen, som var at præsentere min oplevelse og vurdering af billederne.

Bob - Favela.jpg

Jeg var klar over at man ikke slipper ustraffet fra at kritisere Bob Dylan, og jeg har da også modtaget en række hademails fra Dylan-fans, der synes jeg er en idiot. Det skal de have lov til, men det er bare slående at ikke én af dem forsøger at godtgøre at Bob Dylans billeder er gode, og jeg tror ikke at nogen af dem har set udstillingen.

En del af miséren ligger formentlig i den overskrift som er kommet på web-udgaven af artiklen: "Bob Dylans Brasilien er hamrende uinteressant". Det er det, man kalder en skarp vinkling af min egen afsluttende formulering i anmeldelsen, der vel er noget mindre aggressiv og mere nuanceret. Som altid er det ikke mig selv der laver weboverskrifterne, men som anmeldelsens forfatter hænger jeg på overskriften, og det har ansporet en del mennesker til at fortælle mig at jeg også er hamrende uinteressant, hvilket jeg ikke vil benægte. Af samme grund bliver jeg ikke anmeldt som et kunstværk.

Min egen overskrift i papiravisen lyder "Bob i Brasilien", og den står jeg ved.

Det bliver også skudt mig i skoene, at jeg har besluttet mig på forhånd, at det er jantelov og at jeg bare vil have Bob Dylan ned med nakken. Det er ikke tilfældet, og igen er der en vis ironi i at kalde mig forudindtaget, hvorefter man udtaler sig om mine motiver (som man ikke kender) og forsvarer en udstilling, man ikke har set. Jeg ville faktisk ønske at Dylans billeder havde grebet mig, at jeg kunne sige at det var en flot udstilling med spændende billeder, der siger enormt meget om samfundet. Det er det bare ikke. Desværre.

Læs min anmeldelse her (og husk i særdeleshed at det ikke er min overskrift på webudgaven).

Heldigvis har jeg også fået et par opmuntrende henvendelser fra folk, som er uenige eller som selv har været involveret i udstillingen: Fagfolk, der synes at mine argumenter og min vinkel på udstillingen er interessante. Én Dylan-fan skriver at han sikkert er uenig med mig, men at min anmeldelse har givet ham ekstra lyst til at se udstillingen. En af de ansvarlige for udstillingen skriver at da hun så overskrifterne og de to hjerter, blev hun nedslået, men at hun blev sært opløftet af at læse selve teksten. Det glæder mig naturligvis.

Jeg vil opfordre til at eventuelle vrede mennesker her på bloggen forholder sig til billederne: Hvis du er sur over min anmeldelse, så forklar hvad det gode ved Dylans billeder er efter din mening. Nu har jeg sagt min.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2